Strik til marsvin

Hop!

2006-06-27T13:17:00.000+02:00

I've had it!
Jeg vil vise billeder af mine børn, min baby, mine kreationer (a hvaffor nogen??) - vi flytter, gør vi! Jeg havde egentligt tænkt mig det først skulle være på 1 års dagen for "strik til marsvin", men nu sker det altså før tid.

Den nye adresse hedder stadig striktilmarsvin, men er altså typepad - med mulighed for at uploade billeder når det passer mig :o)

Der er flytterod og temmeligt bart, ikke engang et ordentligt navneskilt har vi sat op, men bare lad som ingenting - nogen af os er år om at sætte lamper og billeder op ;o).

Weekend Oase

2006-06-26T21:42:00.000+02:00

Søndag i haven, Fie er ikke ensom, hendes bedste legekammerat har tid til hende idag. Hans computerkammerat er sendt i eksil hos sine bedsteforældre, og der er dømt pc-fri dag. Efter ½ times surmulen bløder han op, først kommer "gyngekøjen" op at hænge. Nogen bruger den som hængekøje, feks Oskar og jeg, der ligger og ser op i træerne og hører solsorten synge. Andre gynger hinanden vildt og voldsomt, så fjerbusken taber fjerene af skræk.

Badebassinet kommer op, det tager så lang tid om at fylde sig, så der skal andre boller på suppen: hvad med at hente playmobil bådene? Yehaa, glade minder fra vores lilleputhave i Amsterdam, hvor piratskibet og vikingebåden lå til i bassinet under parasollen. De glemmer alt om at vandet er for koooooldt, vandet er for vaaarmt, de stormer rundt i bassinet og har det dejligt sammen. De henter frugt og kiks, hyldeblomstsaften har deres far allerede sat ud under parasollen. Pludselig tog sommeren ved ham; han bar møblerne hen i solpladsen og satte parasollen op i håbet om at hans lysforskrækkede kone vil snige sig ind under den og få brunet benene lidt.

Jo, jeg sidder der nok ½ time, så må jeg op og røre mig. Oskar får sin første barnevognstur, jeg klarer hele 5 huse op ad vejen og 5 huse tilbage uden at føle trang til at ligge ned. Så plamrer han videre i æbletræets skygge.

Der er stilstand i bassinet: vi keeeeder os. Nå, så henter vi kassen med oppustelige tingenoter. Man pakker jo aldrig rejsekufferten fuld af baderinge og badebolde, så der er blevet indkøbt lidt for hver ferie - og de kan jo heller ikke blive tilbage! Vild lykke. Men....mor kan jo ikke puste dem op. Ufatteligt mange gange har jeg siddet med en gigabold/zebra/gummibåd og pustet og pustet, til svimmelheden snurrede i fortænderne. Nu må de selv klare det, for luftpumpen der kan klare ventilerne ligger på loftet. Adgang forbudt for mor. De går rundt om bassinet som to blæsebælge, først hammeren, så baderingene, badeboldene, jo, de tager dem allesammen! Der er nærmest ikke plads i bassinet mere, men de har det skideskægt så længe det varer.

Senere griller de pølser over et lille bål. Oskar og jeg hyggefnidrer inde i huset, der skal kysses tæer og der skal skiftes ble mere end een gang - der skal lægges til ved det ømme bryst. Og jeg sidder der og bider smerten i mig, og overvejer om man helt skal droppe det ene bryst i en periode og så være lidt anatomisk uligevægtig (vandmelon til venstre, appelsin til højre). Kommer så i tanke om brystpumpen: hvis jeg nu pumper mælken ud og giver ham den i en flaske, så kan revnen måske hele? For brystpladerne hoppede han ikke på! Ikke langt fra tanke til handling - alt har vi på lager, sutter, flaske, pumpe, voila! Han skærer fæle ansigter da sutten sniger sig ind i mundvigen, adr-badr, men det smager jo rigtigt nok, så flasken tømmes på rekordtid mens han kigger forundret på sin far - hm, noget er ændret, men hvad? Faderen ser hoverende på mig; se, du malker bare ud, jeg giver ham det! No way, jeg flår baby ud af armene på ham og lægger ham til det gode bryst. Vi har stadig brug for at bonde, mig og Oskar ;o)

Som dage uden sammenhæng

2006-06-24T16:14:00.000+02:00

som nætter i harmonikaseng.

CV. Jørgensens "skygger af skønhed" siver rundt i hovedet på mig. Dagene afløser hinanden; jeg kan ikke rigtigt holde styr på hvor vi er i ugen. Jeg laver ikke andet end at amme og glo lidt ud i luften. Nætterne er forståeligt nok brudt op. Det er ikke sådan at baby Oskar holder mig vågen, han skal bespises 2 gange på en nat. Han er nem og dejlig, men hvor skal han dog fodres tit og længe....sommetider tager det 45 minutter! Han smiler til mig når jeg tager ham op og kysser hans lille bløde kind - vi ved jo godt at det kun er en refleks, men lige præcis mine babyer gør det fordi de er glade for at se netop mig :o) Og her skulle der så være et billede af den underskønne, men endnu engang glimrer blogspot ved sin manglende evner. Ny blog er på vej!

Jeg ville gerne fylde mine dage lidt mere ud med spændende gøremål, men må indse at det tager sin tid at komme igang. Heldigvis har flere af nabokvinderne også fået kejsersnit, så jeg er blevet gevaldigt bekræftet i at man bare ikke suser sådan overskudsagtigt rundt og bager boller. Derfor kan man jo godt ærgre sig bare en lille smule over at den dyrebare tid skal spildes på den måde. På den anden side er der kun gået en uge, tag dig dog sammen kvinde! Og nyd at vi ikke har mere travlt end at det er fuldt tilladeligt bare at sidde og glo på sin nyfødte og synes han er smuk og pæn og (forkortet af red.)

Jeg scanner lidt rundt på de andre blogge og lader op. Bladrer lidt i strikkebøger, tænker på hvad der er behov for til efteråret. Jeg har nogle her og nu planer, bl.a en lille bomuldscardigan til Oskar i merceriseret løve bomuld. Jeg har været forbi Olli-garn 2 gange i denne uge: første gang måtte jeg melde pas efter at have siddet i et hjørne af Kvickly og ventet på at manden gjorde indkøbene færdige, jeg kunne simpelthen ikke mobilisere mere energi. Og så var der endda udsalg, øv, øv og endnu mere øv, for vi havde glemt at stille p-skiven. DAMN! Anden gang var idag, hvor vi kom 10 minutter efter lukketid.

Nu bestiller jeg bare garnet på nettet istedet! Og når man alligevel skal betale porto, kan man jo ligeså godt fylde kurven lidt op ;o)

Fie har brug for en ny sweater og jeg forestiller mig Rowans Queen of hearts strikket i den gl rosa kauni - hvis garnet kradser for meget bliver jeg nok nødt til at efterabe Helles japanske rib, for hvor er den dog smuk! Nu sidder den så også godt på kvinden, der kunne være i sine bukser da hun tog hjem fra hospitalet ;o) Når jeg engang får den lavet, kan jeg måske også være i mit tøj fra før graviditeten. På en uge er der røget 6 kg af, og min mave er skrumpet med 7 cm. Vand er noget forunderligt noget ;o)

Der er den vilde trøje fra vintagestrik, jeg kunne selvfølgelig gå videre med morgentrøjen, men de tynde pinde, uak....jeg gider dem ikke lige nu, det bliver jo en uendelig cardigan

Der er masser af drømme, de skal bare lige fanges ind, det gøres i øvrigt nemmest med et dankort ;o)

Og jeg er blevet moster til en lille pige (3700g er vist pænt stort), præcist 1 uge efter Oskars fødsel. Sådan!

Nærmest lykkelig - eller hvad?

2006-06-21T15:55:00.000+02:00

Tak for de mange søde hilsener og udtalelser om Oskar barnet. Jeg er som det sig hør og bør, helt forgabt i ham: han har de mest nuttede små abehår på ørerne som jeg falder i staver over hver gang jeg ammer ham. Og de kæreste elastikker MIDT på armen, der er så blød, så blød....man må jo inhalere hver detalje, når man ved at det er absolut sidste gang.

Jeg er ved at have vænnet mig til at tingene stadig ikke går hurtigere end de gør, og at jeg skal tilbringe en del tid flydende i sofaen eller liggende på ryggen i dobbeltsengen. Så ligger jeg der som en anden vinkekrabbe og laver venepumpeøvelser, jowda det hjælper! Man kan faktisk se senerne ovenpå foden nu. Min mand syntes det kunne være rigtigt sjovt at se hvor meget vand jeg taber for hver dag - min egen begejstring for en tur på vægten er ikke helt så stor. Man må jo ingenting de første 4-6 uger, så lad den da være i fred indtil da! Målebåndet før fødsel sagde 115 cm om maven, igår var det 107 cm, og da jeg i løbet af aftenen pludselig fik kontakt med mine mavemuskler, er tallet nu nede på 104. Det kan man da godt blive helt eksalteret over: se! Jeg kan bevæge maveskindet!! Derudover er min angst for at hullet pludselig bryder op og mine indvolde vælter ud blevet væsentligt mindre, efter jeg tog en mavelanding fra nederste trin på trappen, uden baby selvfølgelig.

Oskarbarnet stortrives i min gavmilde strøm af kys og mælk. Vi var omkring en babyudstyrsforretning for at shoppe amme-bh: jeg startede optimistisk ud med at gribe 90G (gigaenorm) men måtte dog springe over F(ænomenalt store) til en beskeden model E(normt store). Jeg må igang med et par løse strik-modeller ;o), Isagers corsage har jeg forlængst skudt ud i fremtiden.

Vi har været i bad: det var rigtigt godt! På efterflg billede kan man se Oskar dreje munden over mod mig: mam? Han har gnasket den ene brystvorte heeelt itu, det er lige så tårerne triller når det er den side der står for tur. Det er rimeligt svært at lukke smerten inde når de store poder står og jabber ved siden af, så det koster et par riv fra moderdyret. Aldeles uretfærdigt og forklaring bagefter er stærkt påkrævet.

Tina spurgte hvordan de ellers havde taget det: meget sødt, de synes han er bedårende! De kan ikke lade ham være, så vi har været nødt til at indføre lidt regler: når han sover, må man ikke pille ved ham. Og når mor ammer i dobbeltsengen må man ikke hoppe rundt i den af begejstring over hvor sød en sugemalle vi har fået. Dog kommer der også små optrin, der fortæller os at man sommetider føler sig lidt tilsidesat. Og at vi ikke er helt på forkant med fordelingen af kontakt og opmærksomhed endnu.

Som da Magnus i aftes kom ned og jamrede over at vi havde fjernet hans hyggelige 12 kgs fjerdyne og erstattet den med et vattæppe og et myggenet for vinduet. Vi var helt nede på niveau med hans 6-årige forurettelse over ikke at måtte få kæmpeposen med chips i, alene fordi der var en pokemondimsedut deri. Da vi senere kom op for at slukke lyset, havde han demonstrativt lagt sig i et hjørne af sengen, indrullet i sin morgenkåbe og dynen på gulvet. I løbet af natten tog han den til nåde igen.

Lillesøsteren lavede en tilsvarende scene, hun blev ved med at komme ned i stuen: jeg har ondt her, jeg har ondt der, jeg har glemt lektier - den sidste ting var en tegning hun havde glemt oppe hos en legekammerat hun i øvrigt var gået hjem fra i vrede. Den fik hun ikke lov at hente klokken 22.46. Så gik hun til sit værelse og begyndte først at klynke, så steg det til jamren, hylen, vrælen (min teeeeeeeegniiiiiiiing) og da vi stadig ignorerede hende, et fremprovokeret brækanfald. Hun fik ikke sin vilje. Hun fik venligt besked om at tørre op, om hvor de rene lagner var eller alternativt lægge et håndklæde over pletten, tage en slurk vand og gå i seng. Kort proces.

Vi var stadig helt i kontrol imorges, selvom hun havde hundeøjnene fremme - åh kom nu, sig det er synd for mig og at I var onde. Nej, Sofie, vi køber den ikke. I stedet undlod vi at skynde unødigt på hende, så hellere komme de 5 minutter for sent.

Jeg tror ikke at det er jalousi som sådan, men en anden tristhed/sorg, der kanaliserer sig ud, nu hvor man alligevel føler sig lidt tilsidesat.
Det er ikke synd for hende at hun har fået en lillebror, det er til gengæld synd for hende at hun mangler legekammerater. Mere aktivering og involvering i diverse hjemlige sysler, i det omfang hun har lyst. Jeg har lavet sæber til hende, som hun så gerne vil forære til klassekammeraterne, hun sidder og pakker dem sirligt ind og laver til og fra kort. Jeg vil sidde og suge lidt mere inspiration fra Panduro Hobby til ting hun selv kan lave - sæberne er for svære at håndtere.

Magnus har lige mistet sin rolle som væbner (han fik pest) og er blevet - i hans øjne - degraderet til elver. Vi skal tegne dragt i dag og købe stof og ører imorgen. Dog kan hverken hans far eller jeg svinge os op til at sidde begejstrede ved siden af computeren og se ham spille age of mythology....
Legobygning, ja - gameboy og computerspil, nej.

Kan man være andet end lykkelig, når man har 3 fine og forskellige eksemplarer?

Den smukkeste, skønneste, dejligste babydreng

2006-06-18T17:58:00.000+02:00

Her er han cirka 1 time gammel, meget vågen og en kæk str 1/2 år.

Vi er netop ankommet til hjemmet, jubi, puslebord i rette højde, øv ingen gribebøjle over sengen. Der er bestemt mange flere fordele ved at være hjemme end ulemper. De få ulemper er nok trappen og min manglende bugmuskulatur. Men heldigvis har vi da både gaffatape og hæfteklammer - og sømpistolen i en snæver vending ;o)

Den lille kejser ankom tungt sovende til hjemmet, her dog foreviget lige inden afgang fra Hvidovre. Han er i øvrigt født 15.06.06 klokken 16 (tror jeg) og kan altså glæde sig over at der altid flages på hans fødselsdag. Han kan isætte et vredt skrig, der får os alle til at lystre: jeg er SULTEN! NU!Der er endnu ikke fuld gang i den store mælkeproduktion, så vi må spæde lidt til med noget nymodens pjat. Barnet skal jo heller ikke lide.

Bagefter ser han totalt stenet ud. Han fik en portion lige inden hjemturen - og endnu een sidst på eftermiddagen, så det kunne lade sig gøre at skifte ham. Magen mente åbenbart at der mangler et sammenligningsgrundlag, så søpapegøjen (Jens Keld) skulle med. Lad dog barnet ;o)

Strikning? jo da, 2½ time imorges.... men med forkert mønsterafstand, damn! Det bliver nu nok til mere de næste par uger ;o)

kejser Oskar på tronen!

2006-06-16T22:28:00.000+02:00

Så lykkedes det endeligt! Han kom ud, men ikke uden problemer. Vi havde lavet grin med at tredie gang sad barnet nok på tværs. Og det gjorde han så. Stjernekigger, men det var nu ikke problemet, og han blev også drejet 1/4 omgang - til gengæld faldt pulsen drastisk da jeg pressede, så det endte med et akut kejsersnit. Han havde navlestrengen snoet om halsen, vejer 4600g og er 52 cm lang. Jeg er allerede oppe at gå omkring, dog føler jeg det som om jeg har lavet 4-500 mavebøjninger.

De store søskende græd behørigt og må hele tiden klappe og nusle ham. Nu må vi se hvordan hverdagen bliver, når jeg engang kommer hjem. Indtil videre er hans yndlingsbeskæftigelse at gnufle på mine bryster. man sover så godt når man hænger dér :o)

Sirenen fra Hvidovre.

2006-06-14T14:38:00.000+02:00

Stressede mandag: hvor veerne kom og gik, uden regelmæssighed og styrke. Vi kom i tanke om at hvis der skulle samles navlestrengsblod, så var det nu det skulle bestilles. Det lod sig heldigvis gøre: ring, når hun er 5 cm åben. Jamen, det er hun allerede. Panik hos firmaet: jamen kan man det? Og hun er 3gangsfødende, tror I vi når at komme?

Jeg stimulerede alle de punkter jeg kunne læse mig til, og havde halvmåneformede kratere fra mine negle i vandbenene. Der skete nul og nix. Men når babydrengen strakte sig derinde, føltes det som om han bungyjumpede, for dælen da hvor gjorde det ondt! Så åbent, det var der.

Begge børn stod med hovederne helt inde i ansigtet på mig: skal du føde nu? Sofie var grædefærdig når mit ansigt krøllede sammen i ve-smerte. Magnus ville hele tiden kramme - og det er jo skønt når man har betonmave og træballer. Det var lykken, da de endelig faldt i søvn - så jeg lagde mig også. Og det var så slut på den dag. Dvs, da jeg måtte op ved 4-tiden og nifle, hastede først den ene pode, så den anden efter mig: skal du føde nu??

Afslappede tirsdag: hvor jeg bestemte mig for at det ikke blev idag. For der var ingen veer, og jeg kunne ikke helt klare en dag til med hele familien på barselsspeed. Mine fødder lignede noget der var løgn, lidt blåt neglelak og ligheden med Dolphs plader ville være total. I stedet vaskede jeg tøj, ryddede op, nuslede have med manden, der ikke viger fra min side. Vi tog i Ilva og købte havemøbler, med navlestrengsopsamlingskittet under armen, hvis nu altså det lige pludselig kom over mig.

Forventningsfulde onsdag: hvor vi havde tid 8.15 til igangssættelse. Sofie kom ind om natten for at holde om mig: mor, har du ondt? Hun var bleg om næsen til morgenmaden og blev behørigt eskorteret til fritidshjemmet. Magnus var mere kæphøj og besvarede mit: ha en god dag med: Og ha en god fødsel, mor!!
Så løb vi lidt rundt om hinanden som to høns uden hoveder: kamera, lift, babytøj, navlestrengskit. Sad i bilen og snakkede om at det her var til at klare: ikke at skulle hive ungerne ud af sengen midt om natten fordi nu skete det, og godt at vide at i dag blev han født. Vi grinede og sang fødselsdagssang for Oskar.

Kan I høre hvor det bærer henad?

Jeps, totalt afklapser. Der var fuldt belagt på alle fødestuer og ingen overlæge havde godkendt igangsættelsen, hvilket vil sige jeg røg bagerst i køen. Fik godt nok de indledende øvelser med, blev iklædt sture underbowser og hospitalsskjorte, fik endnu en smertefuld hindeløsning (og manden ønskede endnu engang at han bare sad nede i bilen og ventede), fik lov til at gå hele hospitalets centergang (4-3-2-1) frem og tilbage, men uden skyggen af bare så meget som en ballekrampe. For så at blive sendt hjem med besked på at vende tilbage imorgen, hvor de nok havde bedre tid, denne gang med overlægens godkendelse.

Der lød sirener ved middagstid to onsdage i 2006 i Hvidovre :o(

Det var bare nedtur at bære den tomme lift ind i huset igen.

Men man kan jo også se lidt positivt på det: jeg har fået en Lady Diana skylning (kan man virkelig have SÅ meget vand i numsen??) OG et par nydelige klipklappere str 41, som mine vandopsvulmede str 38 lige kan presses ind i. Let gang på jorden ;o)

Hvorfor er det lige jeg er så forhippet på at få ham ud? Det er pga den første fødsel, hvor Magnus på 4700 g sad fast midtvejs og måtte trækkes ud med sugekop. Mit bækken kunne ikke følge med og skambenet blev strukket fra sig selv, så jeg måtte gå med krykker bagefter, jeg havde fibersprængninger i måsen så jeg knapt kunne sidde, jeg blev syet sammen i omkring 1 time OG så fik jeg da også lige barselsfeber oveni.
Og så påstår de at jeg sagtens kan føde et stort barn igen - jeg fødte ikke, han sprængte sig vej ud! Der var i øvrigt 4 cms forskel på hovedomkredsen af Magnus (4,7 kg) og Sofie (3,2 kg).

Nu er der vist ingen vej tilbage, babydrengen har vokset sig stor og jeg håber bare at jeg kan gå bagefter. Så derfor behøves han ikke lige tage et ekstra halvt kilo på.

Og nu skal vi lige trøste de to store, der havde glædet sig så meget til at se ham idag. I morgen. Please.....

Terminsdag

2006-06-12T10:40:00.000+02:00

Fede ankler, pølsefingre og fanden galeme de første to strækmærker på min mave!! Hele 3 graviditeter og så lige på den allersidste dag....

Med lidt held skal jeg ikke igennem endnu en nat, brudt op i halve timer pga halsbrand. Jeg har sovet halvdelen af de sidste mange nætter på sofaen, halvvejs siddende op og tættere på køleskabet med mælken, der kan dæmpe flammerne for en stund.

Vi har nemlig været ved jordemoder, der godt nok påstod at når jeg havde født en 4700 g baby, så kunne jeg sagtens klare een mere. Men at hvis jeg var sikker på at 4500 g var nok, så fjernede hun da lige nogle hinder og så føder jeg måske idag. Ellers igangsættelse på onsdag. Et tilbud jeg bestemt ikke ville sige nej tak til!

Som sagt, så gjort. En smertefuld hindeløsning senere var jeg sikker på at de 4-5 ventende kvinder udenfor havde øjne så store som tekopper. Hvad sker der lige derinde??? Min mand havde i hvert fald!

Nu venter vi bare på at veerne skal blive regelmæssige.

4500 g....

The name is mor

2006-06-09T13:36:00.000+02:00

Mummimor...

der her står og undrer sig over hvorfor det nu lige er at vi ikke har nogen havemøbler? Der er altså ingen hale, den er så træls når man sidder ned...
Jeg synes selv der er en slående lighed til en vis kugleformet fransklærer fra gymnasiet, hvad siger du, Ulla?

Jeg har ikke helt check på hvad det er der er galt med billeduploading på blogger, måske jeg bare har overskredet de 300 MB der er til rådighed? Nu prøver jeg først at sende billederne til Flickr, for så at downloade en mindre str til min egen pc. Jeg er ikke gode venner med adobe photoshop; den samme str billede bliver helt sløret. Gider ikke lige sætte mig ind i hvordan det funker, når nu Flickr gør det for mig istedet. Ulempen er at jeg for hurtigt overskrider min Flickr uploadingskapacitet....Ja, det er kort varme at tisse i bukserne.....

Det blev ikke til meget garnindkøb igår, for Olli-
konen havde taget en uautoriseret lukkedag. Lang næse til mig og laaang gåtur hjem. Jeg syntes altså det var for trist at køre bus frem og tilbage indenfor 15 minutter. Men sådan her ser modellen ud: en hyggetrøje til de kolde dage. Mange af mine uldtrøjer er >15 år gamle og er blevet en anelse filtrede af vask i hånden, så fornyelse er påskønnet. Olligarn havde noget merionuld ved navn Tundra i vinduet, det må jeg se nærmere på - når hun altså åbner igen.

Heller ingen garn til at strikke en slå-om-trøje blev det til. Durrow hvæsede lidt af mig, så jeg tog en hastig overspringshandling og startede på en str 1 år i løve merciseret. Hvis ham-vi-ikke-nævner slægter sin bror på, bliver han lyshåret og forhåbentlig ikke dådyrblond som sin søster - hendes temperament vil vi helst ikke kæmpe med i dublet! Jeg kan lige se sådan en lækker buttet 1-årig i hvide stumpebukser og den her trøje tumse rundt ude i haven og plukke hindbær....

Nu har jeg lige prøvet dels at uploade i de gamle poster og dels uploade et af ovenstående photos i en ny post - both failed. Det tyder på at jeg kun kan uploade photos een gang pr dag...det er ikke holdbart i længden.

En ny dag truer

2006-06-08T08:56:00.000+02:00

Og det er slet ikke så ringe endda. Der er lagt en slagplan, jeg må have nogle faste rammer for mine dage, ellers går der selvsving i ensomheden. Livet skal være sjovere og der kan højst være tale om 2 uger mere med besværet gangart ;o)

Der skal lægges nederdele ind til Sofie, for hun render hele tiden rundt med skørtet nede om ballerne. Måske hipt til en 16 årig, men det ser noget fjollet ud på en mager lille 8-årig. Durrow skal gøres færdig, den sender dårlige vibrationer fra sin plads i krogen, ud af mit liv skal den!

Jeg skal på garnrov - jeg har gennemgået nogle gaaaamle idee-strick fra 80'erne og fundet en lækker sweater på pinde 10. Så kan jeg passende tage et smut op i Valby Langgade og se hvad Olligarn har at byde på. Faktisk er der også en garnforretning i Sydhavnen (garncafeen) som jeg ikke har udforsket, men hvordan jeg lige kommer derhen....Jeg kan i det mindste tage bussen til Valby Langgade.

Blogger er efterhånden en kende for irriterende. Man kan stadig ikke uploade billeder, og i går fik jeg kontakt med serveren efter 15 forsøg - for så kun at kunne gemme draft, ikke publishe. Jeg tror det er på tide at blive en seriøs blogger. Typepad? Eget domæne? Hvad siger I?

Ak og ve..

2006-06-07T20:30:00.000+02:00

Det blev til et kapitel af historien om kvinden, der råbte BABY!!

Jeg er helt beskæmmet over al den opmærksomhed, og over ikke at kunne bloppe nogen baby ud. Men af hjertet tak, for alle kommentarer og hilsener, de følger med den dag det endelig sker. Det må være en skuespillerspire, med alle de forpremierer han lægger op til!

Vi var ellers sikre på at nu ville det ske: manden havde købt ekstra chokolade til mig og den nye Harry Potter film. Men alt der skete var at jeg hvæsede ad ham ved 3-tiden: man kan jo ikke få veer når du snorker sådan!! Alle bækkensmerter og rygmurren var pist væk da jeg vågnede imorges.

Ikke at der er noget galt, jeg har først termin mandag. Dagens jordemodercheck viste at baby trives, har lagt sig parat til udkørsel - og jordemoderen overrulede al teknik: jeg har følt på babyer i 30 år, det her er et 4 kg barn! Hun er dejlig kompetent, virker beslutsom og vil garanteret ikke lade mig presse i 3 timer som første gang. Hun har aftenvagt i morgen og dagvagt søndag. Hvor ville jeg gerne...

Nej, jeg vil gå over til at bruge omvendt psykologi - jeg vil simpelthen ignorere ham. I dag har jeg haft enorm stive pølsefingre, så det passede fint med at strikke en sweater til ham-vi-ikke-nævner på pinde 6 og lyseblå løve heavy. Garnet er virkelig lækkert, 60% bomuld, 40 % acryl, en rigtig god blanding, fordi trøjen holder faconen bedre og ikke bliver vaskestiv.

Pølsefingrene forhindrer hækling og strik med for tynde pinde, så nu er der ingen vej udenom Durrow og bunken af tøj til reparation. Og så tænkte jeg på at ondulere lidt skvalderkål, men måske man bare skulle gå over til de gængse fødselsfremkaldende metoder. Jeg kaster mig over manden ;o)

Dagens ve-melding

2006-06-06T18:12:00.000+02:00

Er 2½ time, 5 minutters interval, 15-20 sekunders varighed.

Men de stoppede altså igen-igen. Selvfølgelig havde jeg en strikkekomsammen-aftale, og en plan om lidt quick-garn shopping på vejen dertil, som så ikke blev til noget.
Magnus mente at de ve-er nok kun havde været x'er. Og at det først ville blive til noget når de er w-er (dobbelt-veer, haha). Min mand mener til gengæld at u'erne er meget værre, for de larmer rigtigt meget. De morer sig, gør de.

Jeg regner da med at veerne går igang igen klokken 20.15 - hvor jeg skal se dobbelt afsnit af "frustrerede fruer" som Desperate housewives hedder på norsk. Hvis jeg pakker tasken nu, så kan jeg nok holde den kørende igennem begge afsnit. Mig skal han ikke køre rundt med som det passer ham.

HVIS DET BLIVER TIL NOGET!!!!

060606 - 6.56

2006-06-06T06:56:00.000+02:00

Jeg er ikke den første og den eneste med blogspot problemer. Weekenden har budt på forskellige problemer: ingen billedoploading, ingen kontakt med blogspot serveren.... Det er garanteret mænd, der sidder og bestyrer blogspot (og piller uden at læse manualen!)

Beklager, ingen billeder og heller ingen baby. Hvor kedeligt.

Jeg håber stadig på at fødslen går igang snarest, men han vil ikke ud, ham derinde. Pokkers. Min ryg er øm uanset om jeg står, går eller sidder, og da mine knæ ikke rigtigt er bygget til at bære den vægt jeg har nu, så sidder jeg. Det passer mig ikke. Det irriterer mig grænseløst kun at kunne se til, ikke lige at kunne gribe støvsugeren, rystepudseren, lugejernet, whatever! Meget af mit liv er gået med at lære at kunne ting selv, så jeg ikke skal bede andre om hjælp, jeg gider ikke at være afhængig af nogen eller vente på at de får tid. Og så sidder man her...

I dag er måske heller ikke den bedste dag at blive født på, 060606 (666, the number of the beast), jeg forestiller mig straks at skulle have bodyguards i vuggestuen, for ikke fanatiske weirdos skal bortføre min baby. På den anden side er det et smukt matematisk tal...

Om ikke andet, så kommer der noget fra pindene:
Bette er blevet færdig og jeg tilslutter mig koret af bloggere, der har strikket den: den er rigtig dejlig at strikke. Den MÅ laves i tyndt uldgarn til babydrengen også. Denne her er en barselsgave. (billede kommer)

Tøsetullefanten er allerede fløjet fra matriklen, men en anden er på vej. (vi venter igen på billede...) Faktisk var hele elefanten færdig forrige uge, men da jeg vendte bunden i vejret på kurven for at finde nålebogen, rullede hele 3 ngl hvidt bomuldsgarn ud; 2 kridhvide og 1 lidt blankere type. Og ja, jeg havde lavet kroppen i den blanke, og hovede og ører i det kridhvide. AAARRGG! Fie syntes ikke om min ide med en tohovedet tullefant, så nu er der lagt op til endnu en elefant i stribet gul-lyserød. Min søster er vist ikke til lyserødt, men det lærer man at holde af hvis man får en prinsesse i huset. Sofie var nok omkring 2½ da hun pegede i bogen "Malles farver" og udtalte at den brune var "chokoladeis", og den lyserøde var "Pæææææn". Og sådan kom det lyserøde ind i mit liv igen. Helst ikke i møblementet, men gerne i min garderobe ;o)

Og her har vi prinsesse Fie i boleroen, jeg synes det er en OK farve til hende, mest fordi den ikke er så griselyserød. (og endnu engang, billede her.) Hun har haft en forskrækkelig aften/nat med voldsomme mavesmerter. Hun lider tit af forstoppelse, og hvad vi ikke har puttet i hende: sveskesaft, vand-vand-vand, og i den kliniske del movicol. Det havde vi svært ved at dosere, så enten fik hun diarre i skolen eller også måtte vi trappe op over flere dage. I øjeblikket kører vi lactulose efter lægens anbefaling, men det virker som om det har den modsatte effekt. I aftes var det tyktarmen, der stoppede til, så vi greb til et lavement. Det hjalp. For en stund. Men det er en nødløsning, det er helt klart.

Jeg må fluks på apoteket og have endnu et lavement til lageret - og hvorfor denne hast? Da Magnus blev født, var lavement obligatorisk. Det var det ikke da Sofie blev født. 8 år efter føler jeg det stadig som totalt grænseoverskridende at ligge på fødestuen i en storm af presseveer, omgivet af 2 jordemødre, 1 fødselslæge, 1 narkoselæge, 1 børnelæge + et væld af sygeplejersker - og starte med at presse en bruno banani ud. Der sætter jeg grænsen! Jeg kan virkelig ikke tage stilling til pudendus blokade, lattergas, fødestillinger mm - men det der gentager jeg ikke!

Næste indlæg - er mindre latrinært ;o)

Hipperdipip Hurraaaa

2006-06-03T10:11:00.000+02:00

I dag har Magnus fødselsdag... Det har været en slem uge op til, nøøj hvor har han glædet sig! I morges stod han grådkvalt klokken 6.05 og brølede: I har glemt min fødselsdag, jeg har allerede ventet en hel time på at I skulle komme!!! Mor måtte lige putte ham igen og forklare konceptet med vækkeuret (og ærgre sig over at vi ikke har købt et lille rullegardin). Cirka ½ time senere stod hans søster og hviskede til mig: moar, skal vi ikke pynte nu??? Hun blev også sendt tilbage i seng, og så fik vi lige 1 time mere, inden der blev hængt guirlander op og blæst balloner.

Hvad ønsker man sig, når man er 10 år? Her er hans egne skriblerier:

her er min ønskeliste diablo2 yugiohkort hvad snaker du om
(cd) dolphfilm xboxs plajstejsjen2 zelda (ikke the legend of zelda
eller the four svors )rajman og cras gameboyspil leder og nitter og
mange yugiohkort storepakker og så ikke mere

Udover at købe scrabble til ham ;o) var vi omkring Faraos cigarer for at kigge på rollespilsudstyr, shiiiiit hvor er det dyrt! Et gummikranie i en lille velourpose blev det til fra Sofie. Vi valgte i stedet at smutte omkring skindhuset og købe nitter og læder mm. Ikke at det blev spor billigt, men er det måske ikke mere tilfredsstillende selv at producere sin dragt?

I torsdags var der optræk til at hans lillebror ville ud, veer hver 5 minut inde på strøget. Tjuhej hvor var det sjovt at gå 1 km op til bilen. Magnus stortudede, fordi han VILLE være 10 år ældre end baby. Heldigvis ebbede veerne ud igen, men for ½ time siden kom der en ny flok. Denne gang var han vældig kæk: jamen det er jo også en slags fødselsdagsgave. Jeg tror han må undvære den gave, trods alt.

Godt nok er han seje 10 år, men indeni er han der stadig, ham den lille glade dreng med bare fødder og sokken i hånden, fyldt med glaskugler, sten eller sand.

Øv...jeg fik det ene billede ind, men det andet, øv og øv...

Piiiip.

2006-06-01T10:08:00.000+02:00

Jeg må hellere give lidt lyd, så I ikke tror der sker en masse spændende ;o)
Det gør der nemlig ikke. Faktisk blev jeg så træt af at sidde på min flade og strikke (nu havde jeg også genset de bedste af vores videofilm). Så i går stod den på kedelig oprydning i kælderen hele dagen. Nu mangler jeg kun hyldeplads til alt mit sy-habbengut, men det kræver en sortering i bogreolerne, så der kan blive plads. Godt der snart er loppemarked i fællesanlægget!

Om lidt kan jeg hive den lyserøde version af boleroen ud af vaskemaskinen, den må I dog have til gode til en anden dag. Nu skal jeg nemlig først lave salat til klassens grillfest i den lokale park (gå væk, skyer med regn), så skal jeg have tøj på man kan være bekendt at gå i UDEN for sit hus (jep, hjemmegrøntsagen skal udendørs) og så skal jeg på en eksotisk S-togstur ind til byen for at købe fødselsdagsgaver til den ældste, der fylder runde 10 år på lørdag. Han mener selv han har været igennem både de trekantede og de firkantede fødselsdage. Mit skrækscenario har været at fødslen går igang INDEN vi har købt gaverne, eller fredag aften, så der ingen dejlig fødselsdagsmorgen bliver for ham. Lad det ikke ske....

Med min hastighed tager de to første ting mindst 3 timer :o)

I'll be back!

Vejet og fundet for let.

2006-05-29T17:30:00.000+02:00

Nå. Hm. Øv...

Lægens håndspålæggelse (og hold da fast hvor hun da gramsede på ham!) sagde 3800 g, men teknikken sagde 32-3300 g. Der blev målt rigtigt mange gange, med samme resultat. Så jeg ruger videre til han selv er parat. Lad det endelig ikke være lørdag...mandag derimod er en god officiel flagdag :o)

Nu øjnede jeg ellers lige chancen for at slippe ud af denne Jabba the Hutt rolle i lænestolen. Men nej, vi tager - forhåbentligt kun - 14 dage mere med fede ben og halsbrand. Der er altså rig mulighed for at blive færdig med nogle projekter.

vi opsummerer lige:
påbegyndte projekter
Durrow (herresweater) - mangler halsudskæring og endehæftninger
Sofies bolero - mangler 3/4 ærme
tøsetullefant - mangler hovede og ører
silkesjal - mangler at strikke 2 bdt garn op
retstrikket babytrøje i alpacca - mangler montering.

og morgentrøjen fra vintagestrik, men den hører næsten ind under næste categori; så langt er jeg heller ikke kommet ;o)

nye projekter:
Bette i blødt hvidt bomuldsgarn fra amagerstrik
sokker til babydrengen
slå-om-trøje til babydrengen fra strik til ønskebørn i HP merciseret eller limone (der er godt på vej til at blive yndlingsgarn)

Hm. Denne skuffelse kræver en større indtagelse af koldskål med kammerjunkere. Fnys.

Det er i den niende måned

2006-05-29T11:25:00.000+02:00

Verden venter i lydhør vågen....[Tove Ditlevsen]

Det gør vi også. I mangel på bedre putter tullefanten.

Ude i rummet trædes den store vugge
på lydløse gænger
til en efter en de ufødte vågner
og ikke kan sove længer

Så falder de også, som æblerne falder
blandt alle de faldende blade
til moderhjertet, der ømt betynget
sanker sin høst i lade

Ja hallo? Falder? Det er vist snarere Elizabeth's "Pluk mine frugter og ryst mit træ" vi skal over i ;o)

Om et øjeblik tager vi på Hvidovre, ikke for at føde, men for at snaaarke...Men for en sikkerheds skyld har jeg gjort alt klart - man ved jo aldrig...
Og den stakkels mand kan jo garanteret hverken finde vielsesattest og dåbsattest eller lift eller det rigtige tøj. Panik, moi? Kameraet, vi skal have kameraet med!

Jeg fik lige syet knapper i "babys tykke trøje" fra "strik til ønskebørn" strikket i Hjerte Lino (hør og bomuld). Det var også meningen at Durrow skulle være færdig, men f...... om ikke jeg har lavet en aflukningsfejl da jeg rettede op på halsudskæringen, så ryggen ikke er symmetrisk. Det ser dumt ud! Syntes nok det gik lige let nok. Kræver lige lidt optrævling, der er nok god tid...

Blev der lidt stille?

2006-05-27T20:48:00.000+02:00

Det er altså ikke fordi at babydrengen har meldt sin ankomst, at der blev lidt stille her. Godt nok har jeg haft et par omgange veer, hvor jeg har tænkt - så, nu er det sgisme nu! Men nej...de ebbede ud igen. Og jo, det er dybt frusterende!!
2 skolefridage har tappet lidt mere energi, og så har vi brugt rigtigt meget tid i haven. Langt om længe var der tid til at sætte drivhuset op!

Her ruller det lille grimme ex-hundehus væk:
Den tidligere beboer havde en gigastor grand danois som boede i legehuset når det regnede. Der er flere spor efter stor hund; man kan se på terrassedøren at den har stået og krattet for at komme ind. 4 stks termoruder med rigtigt mange ridser. Lige da vi var flyttet ind, behøvede vi bare at åbne terrassedøren, så strøg evt katte ud af haven i en vis fart. Det gør de ikke mere.
Og på Sofies værelse viser gulvet også spor af, at her var kræet låst inde af og til og at den forsøgte at grave sig ud. Marsvin siger bare mui....

Manden puklede som en gal med at få det ufatteligt tunge stk pindebrænde op på lillemandens skateboard, og så skubbe det afsted på en MDF underflade.

Så gøres der plads til il drivehouse.
Forrige vinter stod der et meterhøjt grantræ af en art. En stormfuld og mørk eftermiddag hørte jeg en højlydt kvasen: træet lagde sig ned ovenpå det lille grimme metalskur, der stod der dengang, og lagde sig til hvile på naboens æbletræ... Det gjorde faktisk ikke noget, for nu er der mere sol i haven og vi fik et kickstart til at få lille grimme skur væk. 3 af vejens "store drenge" kom med hver sin motorsav. De fik brænde og vi fik 4 træstammer til en lille bålplads ;o)

Så skal drivhuset "bare" samles. Og som man næsten kan regne ud, var kun halvdelen af skinnerne mærket op med numre; der var fejl i vejledningen og den var mere end mangelfuldt illustreret (og hvorfor vise et billede af en skrue der skubbes ind i en skinne, når vi har brug for at se hvor gummilisterne skal sidde henne?). Så det tog det meste af en dag bare at samle skelettet.

Som sædvanligt sad jeg på min stol og kommanderede rundt, det er jeg bare skidegod til! Meeeen, så var det vi satte fundamentet op og fjernede et par sten....Ligesom børn ikke kan have et lillebitte hul i tøjet uden at skulle bore fingeren rundt i det og gøre det større - lige sådan har jeg det med skvalderkål. Jeg rev i een plante, og så kom der lidt rodnet til syne og så måtte jeg simpelthen lige fjerne alt det jeg kunne komme til bag drivhuset. Og hen bag rabarberen. Se lige rabarberen, er det ikke en mageløs blomst? Og skal jeg ikke også lige igang med en rabarbermarengsfidus - men hvor så jeg nu opskriften henne????

Det blæste alt for meget fredag til at vi kunne sætte glasset op. I stedet sad jeg hele dagen i sofaen med tæppe omkring og havde ondt i lænden, fordi jeg havde kravlet rundt i skvalderkålen. Skvadderhovede...

I dag var vejret heldigvis med os og jeg sad bare og uddelte glasholdere og heppede inde i drivhuset og strikkede på boleroen (og skævede lidt til skvalderkålen - bare vent til maven er væk!). Jeg er færdig med for og bagstykker og halvvejs med det ene ærme. Nu har vi sat Ikea skænken fra vores tidligere køkken op, så mangler vi bare alle planterne. Og rødvinen :o)

Dunderklumpen

2006-05-24T14:11:00.000+02:00

Nogen gange er det godt at stille sig tvivlende op, jeg syntes i hvert fald det var underligt at jordmodervikaren havde skrevet næste konsultation den 26/4, for det var jo den dag jeg sad der. Og den 26/5 er dagen efter Himmelfartstorsdag, så....det checkede jeg lige med sekretæren. Det viste sig at være idag.

Når moderen ser sådan ud (lidt tåget, så ser jeg knapt så bøvet ud), er babyen ikke et lille nips. Næh, der ligger cirka 3700 gram babydreng derinde, her 3 uger før termin. Skal vi ikke sige det er godt nu? I hvert fald har jeg fået en tid mandag til fødselslægesamtale, så "vi" kan blive enige om at jeg ikke skal gå over tiden eller ende med fibersprængninger i måsen og krykker igen.

En gang i næste uge ville passe mig helt fint, så kan vi måske nå at arrangere Magnus's fødselsdag. Lige nu tør jeg slet ikke invitere 15 drenge til fest: ja, ehm, vi skal føde nu, så hvis I lige gider at kyle kakaoen ned lidt hurtigere så vi kan komme afsted! Eller: Drenge! Drenge! Vi smutter lige et par timer, så I kan selv lige klare dart og luftgeværsskydekonkurrencen og grille pølser - og hvis I falder i haletudsebassinet, så skyl endelig munden godt, hejhej!

Pludselig fik jeg lidt travlt: der manglede jo stadig vitale dele af pusleudstyret, insektnet (det gamle revnede da vi satte det på), numsefad og en lille blå hue. Utroligt som man kan gå i selvsving over noget man synes er vigtigt, jamen, jeg var nok igennem samtlige 15 modeller mere end 2 gange førend jeg valgte en. Den er nok kun på den ene gang han bliver transporteret hjem, men jeg føler mig heeelt parat nu.

Så skal man bare sende afslappede signaler... så jeg har tilbragt et par timer foran DVD'en med "Lykkevej" og litervis af hyldeblomstsaft. Jeg blev godt nok nødt til at starte på et nyt tv-strikke-projekt: boleroen i Limone til Fie fra Amagerstrik. Hun har ikke set den eller brochen endnu, og jeg viser hende det heller ikke, for så står hun ved siden af og hepper ;o)
Durrow er for tung at sidde med, der skal jeg sidde ved spisebordet (som ovenfor, hvor jeg er parat til eftermiddagslur efter at have gjort rent og rent og rent). Jeg fik hævet halskant og skulderdelene tilfredsstillende, så nu er det bare at ribbe derudaf en 5-10 cm. Så er det jo næsten et færdigt projekt og så kan man godt starte på noget nyt :o)

Panik før lukketid

2006-05-23T10:05:00.000+02:00

Stakkels tullefant, den kan slet ikke gøre for det. Ikke alene har jeg lavet dens snabel for kort, jeg blev også lidt grebet af søndagens katastrofefilm og tog en gang for mange masker ud til hovedet. Så det stakkels dyr har også et lidt større hovede end tiltænkt....Men den er nuttet og elskelig. Den har fået en pose ris i maven, men er blevet lidt vel tung (vægtløftning for babyer) - jeg tror det skal ændres til 4 små poser i benene istedet.

Til orientering for de, der måske ikke kender krokodillen fra den grågrønne grumsede Limpopoflod, jeg referede til Kiplings "Hvordan elefanten fik sin lange snabel" - om elefanten, der gerne vil vide hvad krokodillen spiser til aftensmad (gæt engang). Den er lidt svær at læse op, for elefanten får ret så mange smæk. Det udtryk kendte mine børn ikke, men man plejer jo kun at få gode ting af sine forældre, så det var nok noget rart....

Fie spurgte inkvisitorisk imorges hvor den havde sovet - for den havde vel ikke bare ligget helt alene på sofaen? Øh bøh...Skyndte mig at fortælle at babydrengen allerede havde leget med den: jeg stillede den på gigakuglemaven og så rokkede den ellers frem og tilbage mens han flyttede rundt på sine fusser. Jeg skal have gang i een til i lysegul og hvid, den kan passende følge med Bette som barselsgave. Bettetrøjen må jeg snart starte på, for:

Jeg har fået hul på Durrowproblemet! Forstykket er trævlet op til halskanten, som skal hæves 10 pinde, og der er lavet papirsplan for alle indtagninger, så nu er det lige at gå til. Jeg har en ide om at der ikke må være flere ting igang end der kan være i strikketøjskurven. Når Durrow er ude af den, er der vel plads til en 5-6 andre projekter, hehe...

Men inden da skal jeg lige have panikket lidt: redebygningsfase 2 gik ind i aftes, da vi satte babysengen op. Hold fast for et skrummel....Vi er ikke ubetinget lykkelige selvom det var et kup. Sengen er smuk, lakeret kirsebærtræ, men hvad skete der lige med vores soveværelse; det ligner pludseligt et rumænsk børnehjem?! Jeg tænkte at et sengetøjsskift måske ville skabe lidt mere rolighed, men så kom nullermændene tordnende ud fra under sengen, UAK!!

Så strikketøjet må lige vente mens jeg lader hånt om kuglemave og bækkenløsning: på med Tina Dickow, frem med støveklud og støvsuger, tjuhej!!!

Opskriften på tullefanten er fra HP gruppen (løve garn): strik til de små nr 8 af Lene Holm Samsøe

Blå mandag

2006-05-22T12:24:00.000+02:00

Øv hvor er det en kedelig mandag. Stilheden larmer i hele huset og ekko'er i min knold. Måske et antiklimaks efter gårsdagens pludrende strik-in med pinde-veninderne hos SanneB. Måske jeg bare ikke er så god til at være alene. Måske jeg bare keder mig....

Der er ikke mere vasketøj. Ærteblomsterne skriger på at blive lukket ud i haven. Men ud over at det regner, er jeg ikke i stand til at ligge på og knæ og plante dem. Ellers havde jeg også ryddet bedene for skvalderkål. Kælderværelset med garn og syting trænger i den grad til oprydning, men jeg kan ikke svinge mig op til det. Jeg tog et smut i Silvan for at købe bogkasser til puslebordet, men kvaliteten var for ringe. Nu gider jeg heller ikke shoppe mere. Liden tue kan vælte stort læs ;o)

Gårsdagens strik-in medførte indkøb af garn til Bette - jeg bliver jo også snart moster - og garn til en bolero til Fie. Men! Ingen start af nyt førend Durrow og babytrøjen er helt færdige.

Jeg begyndte på tullefanten lørdag aften og fik lavet kroppen og noget af hovedet i går. Jeg var lidt træt, så jeg orkede ikke at flytte min krop hen efter målebåndet, derfor er snabelen blevet 1 hel cm kortere end i opskriften. Må nok hellere lave en krokodille fra den grågrønnegrumsede Limpopoflod til at rette op på det ;o) Og få tatoveret et målebånd på pegefingeren....

Jeg tror jeg vil lave mig en stor kop te, trække sokkerne på, putte med en krimi af en slags under dynen - og sætte vækkeuret til 10 i 3, hvis jeg nu skulle falde i søvn.

Bamsepesten

2006-05-19T15:25:00.000+02:00

Gårsdagens indlæg afsted kom en hel del humoristiske kommentarer. Hvor er jeg glad for at høre at andre havde samme tanke ;o)

Og nu til noget mere uskyldigt. Jeg mangler stadig at kæmpe mig igennem en 3-4 vaskemaskinfulde babyudstyr, men er ved at have et overblik over hvad vi har og hvad vi ikke har. Det sidste har vi ikke: vi har ALT og lidt til og meget mere....Jeg har endda tilladt mig at sortere det tøj fra som var af dårligst kvalitet, trods det kan barnet stadig gylpe sig eller have dårlig mave igennem en hel uge uden tøjvask og stadig ikke lide tøjnød...

Skulle det nu være et problem? Tja, jeg har allerede fået de første forespørgsler på hvad vi mangler og hvad vi ønsker os i barselsgave. Det går nok ikke at sige stauder ;o) Vi har alt tilbehøret: skråstol, bæresele, babyalarm, plaid - you name it. Det mest nærliggende er så at ønske sig legetøj. Igen har vi en pæn portion kvalitets legetøj, men lidt nyt skader ikke og feks har vi ikke længere et "aktivitetscenter". Dog frygter jeg

BAMSERNE!!!!

Af en eller anden grund synes alle at babyer skal have bamser. Alle synes at lige den bamse de har fundet er den sødeste og at barnet selvfølgelig også vil elske den. I vores familie fortsatte bamseriet dog så længe at vi var nødt til at indføre et direkte bamsestop da vi flyttede til Holland. Ikke at det blev overholdt, men mon ikke det tog toppen. Alligevel har vi stået mange gange og revet os i håret efter familiebesøg, hvor Fie havde leget godt med en bamse et stykke tid : "Den må hun gerne få/den vil så gerne med hende hjem". NEEEEEEEJ!!?? Hun gad kun lege med den fordi hun var vokset fra plastikstabletårnet eller hvad der nu forefindes i det pågældende hjem. Den ender i et hjørne, det er IKKE ægte kærlighed! Men barnet har hørt det og der er ingen vej tilbage.

Heldigvis spurgte granmosteren os først og vi fik bremset gavekortet til Build-a-bear i tide. Udover at hun da for hulen har bamser nok, synes jeg at konceptet er rædselsfuldt. Hun er ikke "den eneste i hele klassen der ikke har en" - hun ville være DEN eneste. Jeg ved godt der er bloggere der har købt dem, det er altså ikke noget personligt, dont get me wrong! Hvis hun selv havde ønsket sig een - så måske. Indtil videre føler hun ikke behovet og vi vil snige os ind ad bagindgangen til Tivoli for at undgå butikken.

Og hvad ville barnet så selv vælge? Her er Sofies udsøgte udvalg. Deriblandt er der endda nogle som hun pludselig fik et blødt hjerte for den dag vi sorterede dem fra øverste hylde: grisen til højre, fåret i front på siden, den brune bamse bagerst nr 2 fra venstre og foran den, en med et totalt fladt ansigt. Vi mangler sælen og dens baby; de er med i skole til legetøjsfredag. I kurven et udvalg af småbamser, de bor dér det meste af tiden.
Der er måske 3-4 af de øvrige bamser der jævnligt kommer ned til morgenbordet.

Magnus udvalg er mere beskedent. Han følte sig meget voksen en eftermiddag vi ryddede op på værelset, og ud røg bamserne. De listede sig dog ind igen et par dage senere :o) Når han sover ude, har han den allermindste med, marsvinet Fifi, vist mest fordi det sig hør og bør at man har et sovedyr med. Ellers bor de bare på hylden....Hans valg er i øvrigt også betinget af navnene, nu jeg tænker over det: de 4 er fra farmor og hun giver dem rask væk et navn - en med navn kender man jo, så dem føler han et stadigvæk et ansvar for.

Og her er den uønskede flok. Der er måske en 6 stykker som jeg vil tage fra til babydrengen fordi kvaliteten er lækker (og så er det jo ikke engang hans valg). Men resten.....bor i en stor sort plastiksæk, der lige kan lukkes. Jeg har et ambivalent forhold til dem lige nu: allerhelst skulle de bare vupti ud af huset, hurra 2 m3 mere plads!. På den anden side er det jo BAMSER - må man godt smide sådan nogen ud? Får vi ikke bamseværnet på nakken? Måske får Oskar en dyb fascination for elge/Hugo/stribaer og hvor ville det være ærgerligt at vi tonsede dem ud...

Jeg overvejede om de skulle sælge bamserne på det lokale loppemarked. Meeen, selvom de ikke gider dem ikke selv, skal andre altså heller ikke have dem. End ikke for 10 kr. Too risky!

Rituel afbrænding i det diskrete?

Pikant strik

2006-05-18T04:10:00.000+02:00

Overspringshandlinger hører sig til, især når man er på barsel og ikke gider at lege hushjælp. Så selvom jeg havde alle intentioner om at lave Durrow færdig som det første efter babytæppet, ja så lå de dersens bomuldsrester og lokkede. Og de er jo til et godt formål: babys sengerand har et applikeret tog i "Per Arnoldi" farver. Hver togvogn har en lomme hvor der oprindeligt sad en lille passager. De er forlængst forsvundet/gennemgnavet, så ideen var at jeg ville lave nye små dyr til at sætte i. Jeg startede på en amigurumi ko, men da jeg havde hæklet en halv krop stoppede jeg. De bliver jo bittesmå! I hvert fald i det garn jeg har tiltænkt dem. Helt så små havde jeg ikke forestillet mig at de var, men søde er de nu stadig, så jeg vil improvisere dem lidt større.

I stedet kastede jeg mig så over fnyllerdyrene.
Det viste sig nu også at være noget værre fnidder, man starter ved skallen med 3 masker som man strikker i hestetømmestil, og så tager man 1 m ud på hver 4 pind. Samtidig med stopper man den ud og får den til at sno sig ved at strikkehæfte den udstoppede kalorius med på hver 4 pind. Det lignede jeg ved ikke hvad, så det lagde vi os lige ½-2 timer på, man tænker så godt når man sover ;o) og så stod det mig klart at selvfølgelig strikkede jeg da bare den, der ikke var rullet sammen og syede den sammen til sidst. Det har designeren garanteret også gjort, for - med al respekt - er det ikke den mest gennemtænkte opskrift.

I stedet for som opskriften dikterer, at lukke af efter skallen, for dernæst at slå samme antal masker op til et hovede som så skal syes på bagefter, fortsatte jeg på skallen med at lave en lille bise over 5 rækker, for at få den kant der også ses på opskriftes foto. Og så fortsatte jeg videre med at strikke hovedet og fylde ud.

Skallen blev noget større end jeg havde regnet med. Jeg havde regnet med en snoet skal på str med min håndflade, men den der lignede lidt en overhævet pizzasnegl når jeg viklede den sammen. Og så slog det mig: hvad er det dog jeg sidder her og strikker? En økologisk Dildo? (eller skal man bruge svanemærket garn for at være øko?) Jamen helt ærligt - det ligner den da! Uden at gå i detaljer om gemalens anatomi kan jeg tilføje at den er i en ganske naturtro størrelse!

Jeg må indrømme at jeg på det tidspunkt tvivlede på det passende i at give min uskyldige lille baby sådan en tingest at lege med. Men jeg fortsatte ufortrødent: der skulle laves 8 tentakler til snuden, måske det kunne tage det falloide look af tingesten. Det hjalp også lidt at der kom øjne på. Den er nemmest at holde i hvis den ikke er snoet op.

Jeg ved snart ikke.....

Redebygning

2006-05-16T10:13:00.000+02:00

Færdig: hæklet babytæppe. Det tog et par timer at sy lapperne sammen, og 1 aften + 1 morgentime at hækle 5 runder. Det er et lækkert tæppe, glat og tungt. Jeg har endnu ikke vasket det, for maskinen har travlt med noget andet. Det måler 65 x 85 cm og der blev brugt 2 ngl af hver af farverne lime, lyseblå og lyselilla, og 4 ngl råhvidt HP merciseret bomuld.

Der er nogle rimeligt store rester tilbage (1/3 ngl cirka) og jeg har set mig lun på disse fnyllerdyr, et tilpas lille projekt at have ved hånden når nu jeg pisker mig selv videre med Durrow. Jeg ved lige præcis hvad du mener med væg-til-væg-tæppe, Mette. Det er heldigt at regnen drypper sagte ned heromkring, jeg har lyst til at sidde udenfor i læ og mærke kølig luft, så luner sådan en tung trøje fint! Desværre er vores halvtag mere end utæt, så jeg må nøjes med at slå altandørene op på vid gab og sidde lige indenfor.

Drivhuset ankom igår og jeg fik strenge formaninger pr mail fra magen om IKKE at slæbe rundt på det. Han havde intet at frygte, fandt han ud af ved selvsyn, for glaspladerne står på en palle for sig og vejer nok en babyelefant!

Færdig 2: prinsessens klædeskab. Vi er rimeligt tilfredse med vores gør-det-selv projekt. Også selvom lågerne har slået sig efter malingen og derudover ikke længere behøves magnetlåse for at blive i, pga de 5 lag maling. Bag de to store låger skulle hendes kjoler hænge, men en mindre detalje er at de udtrækkelige garderobestænger fra Ikea, som skabets dybde er udmålt efter - tilsyneladende ikke længere sælges 1 måned efter at vi checkede hjemmesiden.

Meget meget stort F-ord! I første omgang prøver jeg at maile Ikea ned (DK og Sverige), evt forsøge at få dem til at afmontere de 2 der hænger i udstillingsskabet - hvis de ikke sælges mere har de vel heller ikke brug for at vise dem frem, vel?

Med dette projekt færdigt kan jeg gå igang med redebygningsfase 1: vask af babytøj. UAK, hvor er der meget?! Jeg havde købt 2 undertrøjer, 2 blebukser og 2 sparkedragter uden ben til Magnus inden han blev født. Hvad ved man om behovet med den første baby?? Vi fik nærmest hele H&M-kollektionen i barselsgave (første baby i familien) og de fleste i str 62/68. Han nåede at bruge tingene 2-3 gange, så var han vokset til str 74.

Det meste er i fin stand, men noget af det ser mindre godt ud. Se feks denne vatterede heldragts venstre side. Hvordan dælen får man 8-10 år gamle gylpepletter af? Jeg er ret sikker på at de ikke var der, da jeg lagde tingene væk for 7 år siden. En gang 95 grader MED forvask kunne ikke tage dem. Det hvide kan vel bleges med klorin, ikke at jeg nogensinde har gjort det før - er der nogen gode råd om mængder og iblødsætningstid?
Det kulørte er straks værre....måske en gang OXYwanish kan bruges, selvom reklamen for den er så ufattelig dårlig at man vælger et andet produkt.

Dagens sok

2006-05-14T12:30:00.000+02:00

eller måske dagens suk?
Ja det er ikke fordi jeg strikker sokker enormt hurtigt, de bliver bare vist i en stime. I går var det Sofies discosokker, idag er det mine wild pink berries sokker - de blev faktisk færdige i morges :o) Sanne er jo kendt for at ville have sine HELT ens, men måtte affinde sig med et par uens. Sjovt nok er det den samme type garn....

Sanne havde også en teori om at Opal gjorde det med vilje, for at bringe os med de symmetriske krav ud af balance. Her har vi endnu et bidrag til denne tese: skafterne er HELT ens, men da jeg kom til hælen på den første sok, så var der en lille sammenføjning. Lidt skummelt, hvordan den hvid/blå stribede så brat gik over i den lyserøde. Men nu var jeg lige midt i hælen, som jeg altid gruer for, og som egentlig ikke er noget at være så ræd for. Det gør jo fantastisk hurtigt at lave den, og så er det lige et afbræk i det trivielle rundt-og-rundt-og-rundt strik. I hvert fald syntes jeg ikke det var umagen værd at trævle frem/hen til et genkendeligt sted.

Ris til egen røv! For der var jo ikke sådan en sammenføjning på nøjagtigt samme sted. Og nu ligner sokkerne ikke hinanden. Nå, pyt. Dejlige og pæne er de alligevel :o) Nu overvejer jeg så om jeg skal strikke tigersokker til Magnus. Man er nødt til at have sådan et Zombie-projekt kørende ved siden af alt det andet (som er en Durrow min mage sender længselfulde blikke til, en babycardigan der bare skal monteres og et silkemohairsjal, der er til mine pertenlige øjeblikke - og ikke at forglemme de 48 lapper der skal syes sammen - uha, luk denne parentes af!)

Dagens andet færdige element er gamacherne, oh det er skønt med noget der når op over maven! Og når jeg engang har født (vi taler 30 dage, for alle ved da at man føder på den fastsatte dag), så nupper vi lige saksen og trimmer bugen en anelse. I dag et mere realistisk billede af "os" - gamacherne kan lige anes....

Man skulle altid lade sig fotografere i frøperspektiv, jeg blev da lige ½ meter længere og betydeligt tyndere. 18 kg (aarrg) cirka midt på, ja, jeg har lagt mig på Magnus vækstkurve , det eneste gode at sige om det er, at jeg ikke har et eneste strækmærke. Om 12 dage skal jeg til jordemoderen igen, så skønner de vægten (af ham!), evt bliver det til en scanning for at fastlægge babydrengens vægt mere præcist. Er han så stor som vi tror, bliver det måske en maj baby alligevel. Indtil da skal jeg lige have endnu en flaske gaviscon til at klare nætternes halsbrand: det er så den 4 flaske. Kan jeg få en 2-liters medalje???

Jeg er ved at klippe en A-forms kjole til Sofie af resterne fra ventekjolen, og der er også nok af gamachestoffet til et par til hende også. Lille spinkle pige....

Det er jo fedt at være på barsel, huset er helt stille, ungerne er ude på vejen og lege, manden er til fitness. Jeg tog min del af rengøringen igår: alt det fra 90 cm og op der kan støves af/vandes/ryddes op. Så samvittigheden er heeeelt fin, der skal syes og hygges. Mangler bare lige CV Jørgensen - er der nogen, der har gemt ham væk????

Nyt betræk til flodhesten!

2006-05-13T15:58:00.000+02:00

Vi bestemte os for at holde HELT fri igår, ingen malen, pudsen eller rengøring. I stedet tog vi i zoologisk have for at se baby elefanten, mens den stadig er lille og nuser. Og den var rigtig sød, fnulret på ryggen og fuld af savsmuld som dens mor prustede rundt. De havde lige fået et par læsfulde salat, bananer og rødkål tonset ind i buret. Lillefanten vidste ikke helt hvad det nu skulle til for, så den sparkede lidt rundt med rødkålen og rystede bananerne inderligt med sin lille snabel. Uimodståelig! Hvem ville ikke gerne have sådan en tøffende rundt i haven ;o)

Derudover havde kamelerne også en lille bølle gående rundt på lidt usikre ben og med slappe pukler. Og myreslugermoderen slæbte rundt på en forvokset unge, der stak tungen ud hver gang den blev båret forbi vandtruget. Nogen af os mente, at hun bare skulle tonse den ned på jorden, lille forkælede luksusbug! Der var ingen flodheste, familiens hellige dyr, stor skuffelse!

Zoo i København er dejlig, men vi er svære at stille tilfredse efter at have oplevet Rotterdam Zoo. Skulle I komme på de kanter, så smut derind! Og tag så bagefter til Naturalis i Leiden, dér burde alle danske naturhistoriske museer tage hen og blive inspirerede. Vi var der flere gange i løbet af året, både fordi det var flot og spændende og fordi børnene udvidede deres interessefelter og så var der jævnligt nye udstillinger. Jeg kan nok tælle antallet af besøg på Århus Naturhistoriske museum på 1 hånd - og udstillingerne var stort set uberørte fra da jeg gik i 4-5 klasse til jeg læste på universitetet. Mere støvet og antikvarisk kan jeg ikke forestille mig noget andet museum!

Efter at have vadet Zoohaven rundt i sort tøj følte jeg en vis trang til at få min sommerkjole færdig. Jeg var en smule beskæmmet efter at have valgt størrelse. Se, det er jo ikke sådan at ventetøjet er inddelt i trimestre (en anelse gravid, noget mere gravid, megagravid) eller mavestr (halv vandmelon, basketball, taxichauffør i 50'erne-vom). Næh nej, str 38, 42 og 46. Med målebåndet til hjælp kom jeg frem til en str 46. Det føles bare heeeelt forkert, når man nu bare er gravid her og der. Mine skuldre og armlængde er feks ikke vokset tilsvarende, men jeg orkede ikke rigtigt at ændre det.

Torsdag aften fik jeg klippet stoffet og syet overdelen og nederdelen. Fredag morgen klarede jeg rynkning af nederdel, sammensyning af de to halvdele, stikning af hals og forkanter - så tilbage var i aftes kun oplægning og knaphulssyning. Imorges kunne jeg så sy knapperne i og sprætte knaphuller op - det hader jeg virkeligt - inden familien kom ned til morgenmad. Det var så dejligt at spankulere rundt i min løse kjole i stedet for min varme morgenkåbe (der i virkeligheden er en gennemknappet kjole i velour, men for mig er den altså en pompøs morgenkåbe, mangler bare et par fjer-og similibesatte tøfler). Billedet i frøperspektiv er tilpas gakket til at vise frem her ;o)

Vi havde planlagt den hele store shoppingtur: sandaler, suplering af sommertøj og lidt flere stauder til haven, så jeg var vældig glad for at have noget rigtigt tøj at tage på. Da vi sidder i bilen udbryder Sofie: Mor! Du har jo stadig din natkjole på! Men værre var det nu ikke, end at hun gerne vil have at jeg syr een til hende også. Indtil videre må hun nøjes med discosokkerne.

En hel dag for mig selv?!

2006-05-11T11:44:00.000+02:00

Udenfor, blomstrende træer i både for og baghave. I dag kommer det lille drivhus og jeg har været ude og glane op ad vejen. Ikke fordi jeg glæder mig (det skal jo samles først), men fordi københavns vejvæsen til formiddag har dumpet et gigantlæs grus i den ene side af vores smalle vej. De har selvfølgelig ikke adviceret beboerne på stykkket først - så den anden side af vejen er blokeret af parkerede biler.
En skam man ikke har lillemanden hjemme, han havde nok lige været vaks med en skovl :o) Vi afventer situationen.

Indenfor: hører jeg karmamusik. Lige i øjeblikket har jeg et flip med CV Jørgensen og Sjælland. Jeg er godt klar over at den kører sådan liiiige i overkanten af ofte - nu da Magnus kan teksterne udenad, og gerne vil vide hvem en næste er?

Dagens dont er maling af skab. Skufferne er for tunge for mig at slæbe ned ad trapperne, så de er røget op på Ikea kasserne til en gang rulning. Kommer lige i tanke om at jeg glemte at pudse kanten på frontpladen jeg lige har malet. Nå, kan nok godt reddes endnu. Bagerst i billedet ses hele Sofies løse inventar, vi valgte at tømme HELE rummet. Hvor har hun meget tingeltangel... I det nye skab bliver der plads til udklædningstøjet i en skuffe og de 30 barbier med tilbehør kan vist være i den anden. Hvor er jeg glad for at jeg ikke gik igang med brudekjoler til dem alle, som hun ellers bestilte. I øjeblikket værdiger hun dem ikke et blik!
Der skal også males lidt i resten af værelset; nogen har sat beskidte fusser på væggen ved sengen. Sofie påstår det ikke er hende ;o)

Mens lågerne tørrer, klipper jeg stof til en gennemknappet vente/barselskjole. Jeg har ingen sommerkjoler til ammeperioden, så den kan også bruges efter fødslen med en barmhjertig god vidde henover maven. Jeg måtte lige redigere lidt i mønsteret, nu da jeg er nemmere at hoppe over end at gå udenom (-10-15 cm klippes af forneden). Maven fylder godt til, 113 cm rundt om. Jeg havde rent glemt den igår aftes da jeg strøg det usandsynligt levende stof. Svits, kanten af strygejernet ramte lige dér hvor blusen og bukserne IKKE mødtes. I dag er der et skæmmende rødt mærke :o/

Om lidt kan jeg male de sidste låger i baghaven, hvor solen endelig er kommet derom og kan varme op. Jeg er helt stoppet i hovedet, ikke af høfeber men kodylmegaforkølet. Om 14 dages tid går min høfeber sæson ind, og jeg imødeser den med gru. De antihistaminer jeg ellers bruger må ikke anvendes under graviditet og "erfaring savnes" under amning. Så den må stå på øjendråber og inhalator. Det tager desværre kun de ydre symptomer, hovedet der er fyldt med vådt vat i stedet for hjerne kan jeg ikke gøre noget ved. Jeg er nok ene om fromt at ønske afvekslende sommervejr, lad det pjaske ned bare engang imellem....Så kan jeg sidde ude i mit lille drivhus og strikke, hehe :o)

Endelig on-line!

2006-05-09T04:51:00.000+02:00

Det har altid virket lidt skræmmende på mig, hvordan man sådan bliver hægtet af omverdenen, når man i en ferie befinder sig i et andet land uden adgang til fjernsyn, radio eller læsbare aviser. Da vi boede i Holland holdt vi os ajour med situationen i Danmark via internettet og en daglig avis fortalte os hvad der var sket dagen før i Holland. Nyhederne på TV gik vi altid glip af, enten spiste vi eller der var gang i putte-i-seng seancen. Således hørte vi først om den store fyrværkerikatastrofe i Enschede, da vi sent på aftenen droppede ind på BBC for at høre den engelske kommentators syrlige bemærkninger til MelodiGrandPrix. Der blev henvist til at Holland ikke deltog i pointgivningen pga "ulykken". Det kan nok være at vi fik travlt med at bladre tilbage til de hollandske kanaler!

Denne weekend uden internet har næsten givet samme isolerede fornemmelse, selvom vi både har haft TV og avis. Ingen emails at checke, og værre endnu, ingen daglig blogdosis!! Stor var min overraskelse mandag, da jeg via mit arbejde kunne læse at Fru Schwartz og jeg ikke længere er synkrongravide; den lille Lærke valgte at lande 5-6 uger før tid.

Det gav stof til eftertanke.... Feks om at HOLDE barselsorlov et par dage om ugen ;o) Een ting er at jeg i denne varme har mere brug for at smække fødderne op og hvile en time eller to - her gik jeg rundt og troede at jeg ikke havde væske i fødderne, det var lige indtil jeg forsøgte at få havetræskoene på. HVEM HAR KRYMPET MINE SKO???? Men jeg er også træt, ikke stresset, bare træt-flad-udkørt, og så er mit input til forskningen ikke så meget værd, som hvis jeg liiige hvilede hoved og krop et par dage.

I dag har jeg således forsøgt at holde fri, haha, 1 stk barn til lægen og som tvært påhæng resten af dagen. Jubi....Jeg havde ellers planlagt besøg hos garnforretning, sandaler mangler jeg også og måske man også kunne nå posthuset? Nå, ikke. I morgen er der atter en dag.

Vi er ved at være færdige med byggeprojektet, ikke mere saven, nu kun finpudsning og maling. Det skal nok blive fint, og hvor vi dog glæder os til at få vores hjem tilbage fra denne umådeligt rodede og beskidte tilstand.

Jeg fik også lige pludselig lidt travlt med at lave noget sommerligt ventetøj; indtil videre er snitmønsteret klippet og så håber jeg på at få klippet stoffet imorgen. Små ryk, men det kommer da lidt længere!

Og her er mine lapper: jeg tør næsten ikke sy dem sammen - tænk hvis babydrengen så mener at det er tid for ham at komme ud! Det har jeg virkelig ikke tid til, jeg skal holde barselsorlov!

10 stks...

2006-05-04T12:14:00.000+02:00

Ikke kun tommelfingre, men også af den almindelige pilfingerslags, har haft travlt derhjemme. Først gik magens bærbare kold. Helt kold. Det gjorde han selvfølgelig også. Heldigvis havde han lavet en back-up dagen før. Der skulle en helt ny til, på firmaets regning vel at mærke. Og hvis man åbner den og sætter sin gamle harddisk ind, så dur garantien ikke mere. Så alle settings for netværk, kalender osv forsvandt pist. Dem havde han nemlig ikke back'et up.

Den stationære virkede dog stadig, så der var hul igennem til omverdenen. Lige indtil pilfingrene gik igang med at sætte netværket op. Nu har vi ikke nogen internetadgang....Den er ligesom set før rundt omkring i blogland ;o)

Her er det så at Lotte Heise ville komme med en syrlig kommentar i retning af: hvorfor skal mænd altid pille UDEN at læse MANUALEN først???

Så hvis jeg vil læse emails/blogge/bladre blogge/udskrive opskrifter fra nettet, så må jeg ud på min lille pind på arbejdet. Og da jeg også har været så heldig at få en specialestuderende i absolut sidste øjeblik, er der een der har brug for min vejledning. Hun er heldigvis kvik og dygtig, så det er faktisk morsomt at forklare og fortælle. Jeg skal bare sidde på min flade og dirigere (Hyacint slår til igen!)

Når vi engang kommer på nettet igen, kan jeg forhåbentligt fremvise et færdigmonteret babytæppe: hurra, jeg er færdig med at hækle firkanter!!

Kun 4 tommelfingre!

2006-04-30T14:58:00.000+02:00

Denne weekend står i handymandens tegn. Vi skal bygge et skab til Sofie, og jeg har tegnet og beregnet i timevis efter Gør det selv bladets anvisninger. Ren sudoku, for ganske som hos en vis strikkedesigner, er der indtil flere småfejl, som man først opdager længere henne i forløbet. Og så er der charmen ved et gammelt hus: alt er skævt!!! Vi satser på fugemasse til at tage de værste revner i overgangene :o)

Jeg er kommet til at holde en del af Silvan, ja faktisk var besøget igår næsten ligeså godt som et besøg hos en garnforretning. Vi skulle have metervis af lister i forskellige bredder og tykkelser, MDF plader i 2 tykkelser skåret til i 3 bredder, pufruller, skruer, dørknopper, hængsler til venstre låger og så noget som jeg var nødt til at spørge om: rigeljern, der viste sig at være noget så kedeligt som et retvinklet beslag.

Vi har savet og filet - nu siger jeg vi, for i virkeligheden sidder jeg som en anden mrs Hyacint Bucket og advicerer om hvor der skal skæres og hvad der nu skal limes etc. Heldigvis synes manden rigtigt godt om at save, bore og larme. Vi er et godt team, morer os fortrinligt - også når et af benene på den limede og sammenskruede forramme stumper ½ cm over gulvhøjden fordi gulvet er pilhamrende skævt. Nu må vi så se om den skuffe, der skal sidde dernede kan dække over skævhederne ;o)

Vi har skævet en del til haven siden igår formiddags: sidder det ækle kræ derude? På et tidspunkt var min mand sikker på at NU var det sket, hele haven var fuld af små rotter. Det viste sig at være gråspurve....Selvsamme mage fik skruet helt op for sit dræberinstinkt; der var nemlig også et luftgevær på tilbud i Silvan. Heldigvis - trods alt - var der venteliste på det populære stykke "værktøj", ellers havde han nok ligget på lur derude hele natten med pandelygte, camouflagemaling i hovedet og skabet var forblevet et luftkastel.

Angående kommentarerne til sidste indlæg, uf! Jeg er meget, meget glad for at det ikke var indenfor vi stødte på den, jeg var også gået helt bersærk i rengøring überalles. Og at have dem i væggene og ikke kunne komme til dem, UAK! Det er slemt nok at den befinder sig ude i haven.

Der er i øvrigt kommet billeder til det sidste indlæg - nu er I advaret ;o)

Idyllisk morgen med uønsket besøg...

2006-04-29T14:50:00.000+02:00

Lørdag morgen, stille og fredelig for ungerne snorkede sig forbi et Disneyshow og jeg vækkede dem ikke.... Jeg havde siddet en times tid og bladret i blogge, med udsyn til haven og verdens grimmeste legehus, som om kort tid må lade livet til fordel for det lille drivhus vi bestilte idag. Manden havde hentet frisk morgenbrød, Fie lå i "den store seng" og gassede sig og Magnus var lige kommet ned for at kaste mad i hovedet inden han sammen med sin ven skulle ud og spille rollespil (ja, de leger altså ikke!).

Jeg tussede frem og tilbage mellem køkken og spisebord, af og til kastede jeg et blik ud i den solbeskinnede have for at se om andeparret var landet. Næh - hvad sidder der derovre ved hængekøjen? En lille rund kugle, måske et pindsvin? Jeg åbner døren og brøler PIIIIIP - hvis det er en fugl vil den baske afsted. Men den sidder der stadig. Oh, eget pindsvin, så har vi både tudser (de har lagt endnu en trillion meter æg i bassinet), ænder, pipfugle og pindsvin! Manden er ligeså nærsynet som jeg, så han går ud i haven. Kuglen har travlt med et eller andet, den ænser ham ikke. Han er cirka 1 meter fra den, så vender han om og kommer småfnisende tilbage: "Det er en kæmpemæssig rotte!"

ADR-ADR-ADDDDDR!!!!Pindsvin, ja, rotter NEEEJJ! Den er tydeligvis højsvanger, men ikke engang det kan formilde mig, den skal væk, ud, døøøø!!!!! Drengene kigger fascineret på det fede dyr, der jagter en skade rundt i staudebedet. Magnus's ven mener den er meget, meget større end hans jordegern, men hopper dog ikke på mit gavmilde tilbud om "spise her eller ha med hjem?"

Jeg punker magen for hvad han har tænkt sig at gøre, han hvisler: "vent til drengene er gået, så fanger jeg den". Sofie kommer ned og han laver øjnene: sig ingenting. Hun sætter sig med ansigtet MOD haven. Damn, jeg prøver at lokke hende ind foran TV'et. For sent.... "Føj", brøler prinsessen, "der sidder sgu en stor rotte ude i haven!" Men hun vil da gerne se lidt TV, mere interessant er den alligevel ikke.

Imens begiver patriarken sig ud i haven iført havehandsker, spand og fiskenet.
Og 1-2-3 så var den væk og er ikke set siden. Men jeg ringer alligevel mandag til miljøfidusen...måske de også tager snegle? De er efter min mening mindst ligeså klamme!

Nyt fra strikkefronten

2006-04-23T20:25:00.000+02:00

Durrow ligger stadig brak; jeg er lidt i tvivl om jeg ikke bør pille halsudskæringen på forstykket op og starte indtagningerne senere. På den anden side skal manden også kunne få knolden igennem trøjen. Det går nok ikke at lave knapper i siden ligesom på babytrøjer :o)

Det hæklede babytæppe er nu på 30 felter, og nu er det ligesom ikke helt så sjovt mere. I starten var det vældigt tilfredsstillende sådan at hækle en lap, stoppe enderne ind og gå igang med den næste. Da jeg nåede 18, måtte jeg lægge strategien om: nu lavede jeg først to forskelligt farvede midter, og arbejdede mig udad skiftevis på den ene og den anden. Hvad man ikke kan finde på for at få det sjovt (zzzznork). Nu laver jeg 6 stk inden jeg monterer. Og der mangler stadig 18.... måske jeg skulle begynde at sy dem sammen i baner, bare for at gøre det lidt mere spændende. Gaaaaab.

Det lyserøde silkemohairsjal griber jeg så til når strikketrangen kommer over mig, og ih hvor er det smukt og åh hvor går det langsomt når man vil gøre det sirligt. Så jeg satte lige pindene igang med et par glitterdiscostrømper til Sofie, hun er så glad for sine mariehønsesokker så hun må have et par hyggesokker mere. Jeg kender ingen, der kan nyde søndagformiddage som hende, iført natkjole (helst den moster Rikke har syet) og natsokker, og her på det sidste også iført en pink bøllehat.

Til en afveksling driller min mummidragt mig. Symaskinen bestemte sig for at æde tråden, ændre sømlængde til cirka 1/100 mm eller kludre i undertrøjen cirka 101 gange i stikningen af halsudskæringen, så den bølger i bakkedal, VRÆÆÆÆL! Mit temperament ligger umådeligt tæt på tudepunktet i øjeblikket, så det var godt at min store saks ikke lå i nærheden. I dag har jeg nøje gennemtænkt projektet og bestemt mig for at klippe syningen af og lave en ny med en smal ribkant istedet. Det må så blive i næste weekend. Jeg ville ellers mægtigt gerne igang med kjolen og gamacherne, men med den succesrate jeg pt kører med, tager jeg det en ting ad gangen.

Dagen er gået med oprydning på lillepigens værelse - når musen er ude sætter mutter kat ind og frasorterer "bras" i form af mcDonalds junk - og rotering af møbler. Nu har jeg så scoret babydrengens pusleplads (hendes kommode), så mangler vi bare at lave et nyt skab til hende. Som om man ikke har projekter nok igang i forvejen....

Skjoldpaddekager

2006-04-23T14:52:00.000+02:00

Der bliver cirka 15 stk af en portion

Dej:
50 g gær
½ dl mælk (original opskrift skrev fløde 13%)
1 dl kvark
½ dl sukker
150 g blødt margarine
1 æg
cirka 6 dl mel

Fyld:
syltetøj og kagecreme (jeg snyder og køber den man bare pisker med mælk :o)
Små rosiner til øjne, eller spiselige pyntekugler

Gæren udrøres i lunkent mælk og de øvrige ingredienser blandes i. Ælt dejen til den er smidig. Hæver 1 time tildækket.

(Sidste portion hævede rigtigt meget, og forrige gang vi bagte dem hævede de ikke så vildt; da brugte vi tørgær istedet, 1 pk a 7g svarer til 25 g frisk gær).

Dejen slås ned og deles i 15 portioner.

Paddeformning:
saml dem direkte på bagepladen, de er ikke så nemme at flytte...

Del hver portion i to lige store kugler. Den ene rulles til en cirkel/oval på 7x8 cm = skjoldet.
Den anden kugle deles igen til to lige store kugler. Den ene rulles til en cirkel/oval på 5x7 cm = bunden. Den anden kugle deles igen i to, hvoraf en er hovedet og den anden bliver til 4 små ben. Tryk hoved og ben fast på bunden, læg 1-2 teskefuld creme + evt lidt syltetøj i midten, læg skjoldet over og tryk det godt fast. Tryk øjnene fast i hovedet. Padderne efterhæver 10 min i tildækket stand.
Bages 15-18 min midt i ovnen ved 200 grader (varmluft 180, men de har altså lidt en tendens til at blive tørre i kanterne).
Efter afkøling pyntes skjoldet med chokoladeglasur, evt ridses et mønster når glasuren er stivnet.

Man kan også lave mariehøns, så udelades hovede og ben og skjoldet pyntes med rød/pink glasur og chokoladelinser.

En snegl på vej'n

2006-04-22T14:24:00.000+02:00

Det går op og ned her på matriklen. Mest af alt går det ufatteligt langsomt. Jeg veksler ligesom aprilvejret mellem at være deprimeret over ingenting at kunne, til at være glad for at solen endelig skinner. Går så ud i haven og opdager at tingene pibler op af jorden og at jeg ikke lige kan bøje mig ned og grave ukrudt op og rense stauder for visne stilke. Øv og øv. Mit bækken hænger sammen i en tynd smertefuld tråd og i virkeligheden burde jeg ligge ned og ikke lave en tøddel. Men sådan er jeg nu engang ikke skruet sammen. Istedet maser jeg på i sneglefart og klatter helt om omkring klokken 20, hvis ikke jeg har fået en lille før-aftensmaden-lur.

2 maj kan jeg gå på orlov, så er der måske 6 uger til dette er overstået (jeg nægter at gå over tiden!). Om ikke andet kan jeg blive hjemme med god samvittighed de dage hvor det gør mest ondt eller når jeg bare trænger til at tusse rundt. Men helt væk kan jeg ikke holde mig, forskningen lægger sig ikke ned i en skuffe og venter ½ år på mig. Og som jeg forudså for et stykke tid siden, så vælter det ind med spændende resultater i næste uge, og jeg vil ikke holdes udenfor.

Min mave er gigantisk og mon ikke babydrengen indeni er tilsvarende stor, han har i hvert fald ikke så meget plads at bevæge sig på. Børnene glæder sig, men har tydeligvis forskellige tanker om hvad der kommer til at ske. Lillepigen har lånt en bog på biblioteket med en lille baby, der kommer i bad og bliver nuslet af sin storebror. Hun kysser og aer billederne og glæder sig til babyens ankomst. Kommer ind til mig om natten og krammer min store mave, for så at dappe tilbage i seng.

Storebror er blevet mere mor-kælen, vil hele tiden kramme og hænge på mig og er meget opmærksom på mine kvaler og vil gerne hjælpe. En dag kom jeg til at kalde babyen for lillemanden - det har vi tit kaldt Magnus - og han krøllede helt sammen i ansigtet: nå ja, nu er jeg jo også blevet ret stor. Han er tilsyneladende mere usikker på hvad der skal ske. Jeg tror ikke at han er jaloux, han har altid været meget kærlig overfor små børn, og elsker sin søster højt trods diverse slagsmål. Mon ikke han tænker på hvad vi nu forventer af ham og om han kan leve op til det. Han veksler mellem at være en lille dreng der leger med lego til at være den store dreng, der synes han skal have flere lommepenge og en mobiltelefon og selv have ansvaret for sin fritid. Han modargumenterer: hvorfor skal jeg tage min skoletaske op på værelset, når fars godt må stå nede i gangen? Og bliver jublende glad over at finde en skilpaddekage i sin madpakke.

Den anden aften skulle jeg bage til kageklubben på mit arbejde, det skulle være skildpadder med fyld. Her er de på vej ind i ovnen, med maven fuld af creme. De minder lidt om fastelavnsboller.

15 minutter senere kommer der en mindre naturkatastrofe ud af ovnen. AAARRG!
Teenage mutant turtles, med øjne der popper ud af hovedet, arme og ben der falder af og indvolde der vælter ud. Sådan skulle de jo ikke være! Det var lige før jeg smadrede dem af bare arrigskab! På det tidspunkt havde vi fyldt 5 bageplader, og der var stadig dej nok til 5 plader mere.
Men vi valgte i stedet at lave en gigapadde, stå pokker i at bruge så lang tid på at fiddle dem fine og så få sådan nogle misfostre ud! De var spiselige, især efter at skjoldet fik en gang chokoladeglasur, og de blev da også fortæret af mine kolleger, der bare syntes de var nuttede, de vidste jo heller ikke hvordan de skulle have set ud....

Kæmpepadden fik mange kys og klap af Sofie, hun nænnede ikke at vi skar i den. Men i aftes løb mundvandet alligevel over. Stor var hendes skuffelse, for den var jo noget mere bastant i det end de små padder, ja faktisk kvalmende for meget! Men sød var den....

Mere om strikketøjer og deslige en anden dag, nu har jeg siddet længe nok her, må ud og tanke lidt solenergi :o)

Påskestatus

2006-04-15T12:28:00.000+02:00

Børn hjem fra ferie? Check.
Vaskemaskine i omdrejninger, check, check, check og 7x mangler
Rengøring og oprydning....mangler.
Jord til spirer og spirebakker, check.
Græsfrø og rosensaks, check.
Brugt barnevogn fra gul og gratis, check.
Tremmeseng med justerbar side, også guloggratis, check.
Pusleplads, mangler.
Hæklede lapper, 18 stks, check. mangler 30...
Fødselsdagsgave til fætter, check.
Fødselsdagsgave til lillebror, check. Afsendt, uppss....mangler.
Aftensmad....aftensmad? mangler.

Påskepynt? Mangler. Planer om at lave det, check.

Antal af beboere til stede på matriklen? 1 (+3/4).
Prinsesse har forladt matriklen i sølvstiletter: hil dig, jordbo. Note to self: ikke mere Disney i denne uge!
Sortelver befinder sig hos kammerat, laver skulderplader der skal farves med navsværte. Note to self: fjern hvidt håndklæde på wc og hæng sort op istedet.
Den store rorgænger: Fitness. Note to self: opsig eget abonnement; flodheste foretrækker vand...

Har netop indtaget et styk mathilde kakaomilkshake, føler nu voldsom trang til at danse rundt med en støveklud til 80'er musik. Har nemlig også fået oversize underbows OG strømpebukser. Stort er smukt!

Når ungerne er ude af huset

2006-04-11T17:15:00.000+02:00

Der er ikke noget så dejligt som når ens poder er på ferie, bare lidt. Og der er ikke noget så slemt som at gå i seng om aftenen uden lige at have set til dem. Jeg havde taget sengetøjet af Magnus dyne og pude, og det affødte en dybfølt protest fra min mand: det ser jo ud som om han er flyttet hjemmefra!

Men den korte frihed skal da nydes bare lidt, så vi bekymrer os ikke om rod og skidt. Jeg har fået bakset endnu et par oldemorsfirkanter sammen (8, mangler 40), jeg kan bedst lide dem med mest lilla, men de grønne giver et frisk pust og får tæppet til at virke lidt mindre tutttenuttet.

Der har også været overskud til at sy lidt på mummidragten (og nej Tina, jeg skal ikke have hovede også), den skal nu bare lægges op i ærmer og ben, der skal laves knaphulsbelægning og halskanten skal udvides; JEG er nemlig ikke ked at det udringede look :o) Jeg er nok mere snorkfrøkenen end mummi-mor, så jeg overvejede en lille titteblondekant langs halskanten, det kan vist godt gå overens med træknapperne.

Derudover har der været tid til at tage tidligt fri - når man nu ikke skal halse hen på fritidshjemmet - og checke tremmesenge og barnevogne ud. Christ hvor er de dyre!!!Mon ikke vi kan finde en tremmeseng med justerbare side på gul og gratis til det halve...Man griber ikke helt så velvilligt til pungen, når man ved at dette er absolut sidste gang!

Babytøjet til min søster er vasket og gennemgået. For 8-10 år siden ville jeg have tudbrølet ved tanken om at skille mig af med det. Ikke så meget fordi jeg håbede at der ville komme flere, men fordi der stadig sad så meget sjæl i tøjet. Jeg kunne huske dem i hver eneste genstand og hvor jeg savnede hver enkel af dem; Magnus eller Fie som 3, 4, 5 mdr. Nu husker jeg dem kun udfra de billeder vi har af dem (tjuhej, gæt hvad jeg skal lave i min før-barselsorlov: sætte de første 3 år af Magnus og Sofie i album). Som at være der igen.... Tøjet er bare småt og sødt, og hold da fast hvor kan gylp sætte sig fast! Jeg har endda nænnet at kassere de små fine hvide pufærmebluser fordi de er helt gule foran. Jeg ville ikke selv have puttet den førstefødte i sådan noget ;o)

Det er lidt noget andet med nr 2; der blev i hvert fald ikke skiftet bodystocking bare fordi der var kommet en lille bitte gul plet langs benkanten. Vasketøj var der nok af. Og hvis sutten røg på gulvet, fik den en tur under vandhanen. Oh ve, hvis det var sket ved nr 1: skoldning, kogning og supersterilisering!

Det bliver interessant at finde ud af om man starter helt forfra, eller om vi også denne gang er lidt mere afslappede. Vi var rimeligt gode til at være på forkant med ting der kunne gå galt. Der er heldigvis god tid endnu, men mon ikke skabet med blå Olga servicet skal sikres til væggen en dag.....

Babytæppet er i gang, vi når det nok...

2006-04-08T11:27:00.000+02:00

Der er vist ingen tvivl mere, det ER blevet forår. Jeg vil dog vente et par uger med at fortælle datteren det, ellers står hun parat i sandaler og luftige sommerkjoler. Den manglende sans for praktisk påklædning har hun fra mig; jeg afskyr fodformede sko og anorakker. Og rygsække. Heldigvis har hun endnu ikke lært at fryse med anstand, så hun er ret nem at overtale til at trække i varmere og praktisk tøj. Så længe det nu varer ;o)

Dagen er fuld af lys og energi; jeg vågnede klokken 6 og var helt udhvilet. Det plejer ellers at være omkring klokken 3 at jeg vågner, og det er tidligt nok på en hverdag. I dag listede jeg nedenunder og satte mig til at montere Durrow. Alle sømme er syet, jeg mangler at stoppe de sidste løse tråde ind hist og her, men jeg ville se den på først. Jeg havde en mistanke om at halsudskæringen var for nedringet for manden. Den sad virkelig godt; armlængden helt perfekt, tætsiddende og alligevel ikke - der er god elasticitet i 4-2 rib. Men halsudskæringen VAR for udringet. Sidste sweater havde samme problem og den endte som UFO i adskillige år. Det taler prisen på Durrow imod, 15 nøgler á 50 kr skal nok få den færdiggjort, og så er den i øvrigt ret flot. Jeg overvejer lige situationen lidt, forestiller mig noget med at lave en 4-2 rib der så tages ind til en 3-2 rib.....

Mens jeg ventede på at familien skulle vågne, startede jeg på babytæppet. Det tager jo ingen tid at hækle sådan en firkant, faktisk lige så lang tid som en uldvask ;o)
Jeg har lavet to forskellige varianter og der er mulighed for 6 forskellige. De er dejligt tunge og glatte, jeg elsker merciseret bomuld!

Dagen står i vaskehusets tegn: ungerne deporteres til farmor og farfar i et par dage og så skal der jo lige ordnes garderobe. Jeg tog mig også sammen til at få rokokokjolen vasket; jeg var så bange for at enten farven på pailletbåndene smittede af eller tyllen krøllede sammen eller.... men den er stadig smuk omend lidt krøllet.

Derudover sprudler jeg af energi og virkelyst, og det skal ikke brændes af på rengøring! Jeg synes noget trænger sig meget på: barnevognen skal lige rulles frem og ses efter: kan den bruges eller ender den som sæbekassebil? Pigebabytøjet skal vaskes og pakkes til min søster, der venter en pige med forventet ankomst en uge efter vores babydreng. Hans tøj må vente på at vi får bygget hans redeplads færdig.

Og så har jeg fået mod på at gå videre med mit ventetøj. Jeg kunne jo være i Dolphdragten (XS), så mon ikke også det går når jeg laver den i str M?

Sure løg....

2006-04-05T18:03:00.000+02:00

Det var lige før at tårerne trillede. Jeg havde møjsommeligt målt på mønsteret til ventebukserne om de nu var vide nok over lårene, havde alligevel valgt str L for en sikkerheds skyld da mønsteret henviste til hoftemål før graviditet (nå ja, den er jo lidt svær at måle nu) og længden var afpasset efter den fine lille sølvbort på stoffet. Alt klippet med extra sømrum fordi jeg ville lave skjulte sømme. Jeg syede, strøg, vendte sømme på de to bukseben, og ville så lige checke om de nu virkelig også passede hen over lårene. Min mand storskreg af grin fordi jeg stod der i chic venteunderbuks, kæmpekuglemave, og med ét stofben. Men han stoppede brat da han så mine øjne - der manglede cirka 10 cm for at de to bagstykker ville kunne nå sammen. Det var næsten ikke til at bære. Her 2 dage senere kan jeg stadig ikke nærme mig en overvejelse af om der kan laves noget til Sofie ud af det, eller jeg bare skal sætte en tændstik til både Onion snitmønsteret og "buksen".

Det var bare så nederen, at jeg ikke havde lyst til at starte på nogle af de andre ting. Nu er de så heldigvis valgt blandt Alt Om Håndarbejde's snitmønstre, så jeg er ikke i tvivl om at det ikke er lavet til anorexi ramte eller balletpiger, men til ganske normalt byggede kvinder med lidt til den ene og den anden side - OG at der er indkluderet et par centimeter eller 20 ekstra til gravide.

Det er bare så svært lige at finde motivationen igen. Jeg er temmeligt gravid - højgravid når jeg ligger ned, og der er ikke meget energi at trække på. Jeg er tung og træt, kan ikke finde hvile om natten, der er ikke plads til mad og alt er så besværligt med den betonkugle foran. Jeg giver dig ret Helle, graviditet er stærkt opreklameret! Men jeg glæder mig til babyen :o)

Der er stadig godt 4 uger til at jeg kan gå på barsel. Jeg ender nok med at sove de 6 uger væk, og jeg havde ellers forestillet mig at jeg rigtigt skulle hygge og bygge rede - så for den, nu landede andeparret ude i havebassinet så det stod til alle sider! Da isen smeltede, måtte vi fiske en ret stor mængde døde guldfisk op. Bassinet ser totalt hærget ud, den tidligere ejer byggede det vist af badeværelsesfliser og de kan ikke tåle frost, som man kan se. Af indlysende årsager - og ikke kun de kosmetiske - blive bassinet gravet op til næste forår. Men hr og fru And er ikke så utilfredse med forholdene, nu er de kommet 2 gange dagligt i cirka en uges tid. De har vraltet grunden rundt og set på redeplads - de skulle bare vide hvor store kattene er her i området, for ikke at tale om ræven.

Når man nu ikke vil sy, må man jo ty til strikketøjet. Jeg er gået forsigtigt til værks, og det lader til at weekendens hvile hjalp; der har ikke været mere bøvl med håndleddet. Durrow er nu færdig, den skal lige monteres og have lavet halskant så følger fotoet. I stedet er jeg startet på et lille sjal i Kid Zeta (mohair og silke). Vintagestriks morgentrøje blev sendt i skammekrogen da jeg skulle starte på mønsteret, jeg kunne ikke klare skiftet mellem sweaterens pinde 4½ og trøjens pinde 3. Men jeg faldt lige over strikkeprøven og den er jo egentligt så sød, så...

ps - har ikke været omkring et supermarked, men den med de store numser foran i strømpebukserne skal da prøves :o)

Slaraffenland i Roskilde

2006-04-02T11:03:00.000+02:00

var hvad jeg kom til igår. Mit første besøg hos en Stof og stil. Klunk sagde det, da min kæbe ramte gulvet. Man kunne jo nærmest ikke se stofferne for bare stofruller!
Min veninde sagde at man skulle have en vogn med (slæbe kæben efter hende) til at bakse rullerne hen til klippebordene. Hold da fast, hvor var der mange kvinder allerede klokken 10 og sorry, men man kunne altså allerede på parkeringspladsen se at det var kvindedomæne; cirka 75 % af bilerne holdt skævt i eller hen over mere end en bås :o) Det ser man altså ikke ved Silvan....

Jeg havde en liste så lang over ting jeg gerne ville se på stof til, men endte med "kun" at købe stof til mig (det er jo også mange meter....). Der var simpelthen for meget til at jeg kunne overskue det.

Det blev til (fra venstre mod højre) crinkle stof til en gennemknappet ventekjole, voile til en underkjole/løs natkjole, rose strækstof til gamacher, lysegrøn strækstof til en "Dolph-dragt" til mig, tyndt strækstof til en t-shirt - skulle egentligt have været til mavedelen på ventebukserne men var alligevel for blødt i det - og helt yderst, voile med sølvbroderi og pailetter til et par løse ventebukser. Og et lillebitte næsehorn....

Jeg starter fra højre, for stoffet er simpelthen for spændende, og så satser jeg på at være færdig med kjolen til de helt forrygende forårsdage sidst i april (optimismen blomstrer heromkring). Der er stof nok til at jeg også kan lave gamacher og kjole til Sofie. Smukt syn når vi kommer gående sammen, den lille pind og den store kugle, hehe...

Dolph-dragten glæder jeg mig rigtigt meget til, for jeg kan ikke klare ting der strammer. Når jeg kommer hjem fra arbejde, skal nederdele/strømpebukser krænges af og så duffer jeg rundt i mine store underbowser i Dolphdragten. Den tager mindre end en dag at lave, men dagens program står på oprydning i hulen. Rengøringen tager manden sig af :o)

Angående strømpebukser, for ind hele hule h......! Fisketorvets babybutik havde kun str S-M og der var bare dømt svømmehud mellem benene! I den næste babyshop havde de 3 forskellige typer, alle sorte (må gravide kun gå i sort? Jeg ville gerne have et par brune og et par hudfarvede.) Jeg sad på parkeringspladsen ved SuperMarco (italiensk delikatesse-biks ved siden af fisketorvet) og krængede mig i et par almindelige tynde...Nu er der ikke så meget plads på passagerforsædet, men på kom de, dog med den lille detalje at mine fingre gik igennem da jeg trak dem op over maven. Øv, øv og atter øv. Da jeg havde siddet lidt og beundret det sære mønster på underbenene, var det at jeg opdagede at skolopendbens-genet var slået godt igennem; det er helt ærligt lidt svært at barbere ben med så korte arme og så stor en mave ;o)

De andre par holdt heller ikke så længe, så nu står jeg så endnu en gang uden strumpfenhosen. Hvis nogen kender et sted med fancy strømpebukser til tykmavede i Københavns-området, så skriv endeligt!!!

Dumme spejl...

2006-04-01T08:35:00.000+02:00

Håber virkelig at det er en talemåde, ellers er vi doooomed! Indtil nu har det stået på 5 dages "ulykke"; hver eneste dag har været fyldt med forglemmelser, ting der ikke blev gjort: sedler der ikke blev afleveret til tiden i skolen, vasketøjet hober sig op (moar, jeg har ikke flere bukser!!"), kødet kom ikke ud af fryseren, vi faldt i søvn på sofaen istedet for at få købt ind osv. Tiden løb ufatteligt hurtigt ud af timeglasset og energien røg med. Vi trænger virkelig til weekend!

Fredag var jeg til glucosebelastning for at checke om der skulle være en graviditetssukkersyge (niks); det er jo virkelig en superb oplevelse. Een ting er at man byder en højgravid at faste i 10 timer (og man må kun drikke 2 dl vand i løbet af de 10 timer!!). Så kommer de 250 ml sukkervand med en forfærdelig kemisk bismag - her ville jeg faktisk hellere kaste 40 flødeboller ned på 5 minutter når det nu skal være. Og så sidder man 2 stive timer på sin flade i et meget, meget kedeligt lille rum. Heldigvis kom strikning ikke ind under den forbudte fysiske aktivitet, så jeg fik knitret en god portion af Durrows andet ærme. Nu mangler jeg kun 1½ mønster inden raglanindtagningen, og forstykket er ved at nærme sig afslutningen.

Og så er det at spejlet slår til igen, for i dag værker mit højre håndled. Jeg tror faktisk ikke at det skyldes overdreven strikning/hækling, for jeg havde også en kort periode med ekstremt ømme håndled under min første graviditet. Men jeg vil alligevel lægge strikkeriet lidt til side og i stedet kaste mig over symaskinen.

Nej hov, jeg kan jo heller ikke gøre rent, hvor ærgerligt.... ;o)

Kæmpe-padden

2006-03-29T15:47:00.000+02:00

Det gik tjept med at få Magnus's padde færdig. Det er selvfølgelig de samme antal omgange, men det er meget lettere at få monteret alle delene når de er så store. Her vist med en 5 krs lysestage fra Silvan (eller Ikea?) for at få størrelsesforholdet med. Med en god portion grødris i maven har den også fået en noget bedre stabilitet end den lille pigepadde.
Der blev udtrykkeligt bedt om en glad skildpadde, så den har fået et kækt ansigt. Og så har lillemanden ellers gået rundt med den under armen det meste af dagen. Man er ikke helt på toppen og så kan det der med at være sej være lidt lige meget. Der er jo heller ingen fra klassen i nærheden :o)

Mja. Nu bliver der så lige en paddepause, til jeg kommer forbi Olligarn og kan købe lidt mere Cotton light til lillebabyens paddekrop. Har fundet en af de gule "kinderægs" skaller til at lægge bjælden ind i, så lyden ikke mufler. Hvor ærgerligt at hun ikke bringer garn ud ;o)

7 års ulykke

2006-03-28T13:22:00.000+02:00

Med en del klirren faldt spejlet på toilettet ned fra væggen imorges. Nogen havde nok fået et hjertetilfælde hvis det var sket i løbet af natten :o) Det var ellers klæbet op med cirka 15 stk dobbeltklæbende tape mere end foreskrevet, men altså ikke nok. Og nu sidder jeg og ærgrer mig over at jeg fornylig så et fint spejl et sted, men ikke kan huske hvor. Må nok hellere pløje mig igennem Isabellas og Nordhjem og hvad I nu ellers har linket til rundt omkring på bloggene, ærgerligt....

Det er blevet hverdag igen på godt og ondt efter weekendens gæstebud. Det mærkes ved at ungerne endnu engang har lagt sig med feber. Den ene kan sagtens passe sig selv, uanset om temperaturen ligger på 37.8 eller 40.5 mens den anden ikke er så syg men hele tiden "keder sig" og vil underholdes, uden dog at kunne fortælle hvordan - eller har tålmodigheden til det ret længe. Det her brugte hun et par timer på søndag eftermiddag: mit gamle fuzzyfelt, nøj hvor har jeg brugt mange timer på at lege med det. Det består af en masse filtstykker i alskens farver og former og en plade med noget højt luv. Slip fantasien løs!
Det er så opbrugt for idag...

Nu har jeg bænket dem foran en video så jeg lige får et mentalt pusterum. Jeg har luftet dem lidt, de blev slæbt med til garnforretningen.
Uha, hvor der da også var ufatteligt kedeligt, "kom nu mor" og "du har garn nok". Vi skulle have lidt mere garn til skjoldpadderne, for de er heftigt store med nål 4: Fie's pigepaddes skjold er 7 cm stor, så kroppen til Magnus's padde er jo nærmest en C-skål! Den turkise del var egentligt starten til hovedet, men der er ikke garn nok, så den ender nok som skjold til en padde til lillebabyen. Så må man jo købe mere garn :o)

Jeg kom også til at købe en masse Løve merciseret til et hæklet babytæppe. Det blev ikke så velovervejet i farverne pga føromtalte utålmodighed; den gule stikker for meget ud for mig, så vist hellere en mørkeblå eller mørklilla. Den lyserøde skal bruges til endnu en lille pigeskjoldpadde. Sidder lige og får lyst til at lave en lille slå-om trøje af det lyseblå, hm.... Må nok forbi igen en af dagene UDEN poder!
Check lige posen ud, er den ikke fin? Dem kan man få hos Olli garn i Valby Langgade.

Durrow kører derudaf, jeg er færdig med et ærme (christ, han har lange arme) og ryggen, halvvejs med forstykket og måske 15% med det andet ærme. Jeg skal sidde med mønsteret lige under næsen, for selvom jeg har fanget fidusen med at strengene fletter skiftevis over og under, så skal man sommetider flette over 2 baggrunds-vrmasker istedet for 1. Det har kostet lidt tilbagestrikning, når jeg har kørt videre på "fornemmelsen". Maskemarkørerne har også været en stor hjælp, dem værdsætter jeg nu en hel del :o)

4 af en slags

2006-03-26T14:35:00.000+02:00

Jeg har fået en 4 af en slags-bold kastet herover fra Mette: frem med kaffen/teen/rødvinen og vær beredt på alt andet end snak om garn....

4 jobs jeg har haft
Jeg har været underbetalt ung pige i huset efter gymnasiet. Ingen spændende familier at berette om, men en erkendelse af at jeg ikke egnede mig til at tusse rundt i ensomhed. Det var dengang; nu ser jeg godt nok frem til mine 6 mdr med lillebabyen på armen :o)

Hjælpe-sygeplejer på et plejehjem for pensionerede ydre missionærer i England: jeg troede egentligt at jeg ville være sygeplejerske, og en klassekammerats kusine havde været der. Alle de andre piger kom fra indre mission. Jeg er ikke troende, andre må gerne have deres tro i fred, bare de lader mig være foruden. Det kunne de godt og så havde vi det ellers sjovt! Det var hårdt arbejde, 7 små 20-årige piger der baksede rundt med 8-10 sengeliggere og en 20-25 omvandrende beboere. Vi passede dem, lavede mad og serverede den, ordnede vasketøj og havde fri en gang om ugen. Mine børn synes det er så sjovt når jeg fortæller om hvad de gamle hønisser kunne finde på.
Jeg fandt også ud af at sygeplejerske ikke lige var mig.

Mens jeg studerede - det var dengang man fik 2100 kr om måneden i SU - var jeg weekend-rengøringsdame på 1 restaurant og 1 bar/diskotek. En forholdsvis pæn restaurant, ikke desto mindre var der hver weekend nogen der havde spulebrækket sig på toilettet. Værre stod det til på diskoteket :o(

I sommerferien tjente jeg en lille slat penge på at være rengøringsdame på Århus Kommunehospital. Operationsstuerne i 2 uger, så instrumentopvasken samme sted i 2 uger og til slut 1 uge på en sengeafdeling. En sommer måtte jeg overtage rengøringen i restauranten på hverdage et par uger oveni. Jeg stod der klokken 1 om natten, hen til baren klokken fire og så på hospitalet klokken 7. Hjemme klokken 15 hvor jeg dejsede om på sengen. Sommerferie???? Hvad man ikke gjorde for at kunne købe både vintersko, sommersko og bøger.

4 film jeg kan se igen og igen
Bagdad cafe, en dejlig film. Lydsporet er også ret godt.

French Kiss. Århh, den er så sød... I samme genre kommer Notting Hill ind.

En ny dag truer/groundhog day. Man ender med at hade "I´ve got you, babe" lige så meget som Bill Murray.

Mars attacks - we come with peace, hehehe. En mere corny film findes ikke!

4 steder jeg har boet
Cornford house, Cornford Lane, Pembury i England. Det var ikke meget af England jeg nåede at se førend det blev træls efterår og bidende koldt. Jeg morer mig stadig over at de havde vandrørene på ydersiden af huset, og at det hver vinter kom som en complete surprise at det blev koldt udenfor....

Julius Meinlgasse i Wien, Østrig. Efter at have boet alene i midtbyen i en periode, flyttede jeg sammen med en tysk pige. Jeg havde været skilt i et år og troede at jeg skulle leve det fedeste frie liv. Istedet endte jeg ulykkeligt forelsket og afvist, syg af jalousi, tyndere end nogensinde og alle fortalte mig at jeg så så godt ud. Indeni brændte jeg af en altfortærende smerte. Min tyske veninde lavede mad til mig, slæbte mig i biografen, på shoppingture og hun og min danske veninde, der jævnligt ringede for at høre om jeg stadig var i live, fik mig trukket op til et stadie, hvor jeg godt mente at jeg kunne leve uden ham, men stadig var sikker på at jeg aldrig ville finde en der nåede ham til sokkeskafterne. Byen var smuk, og jeg kan anbefale at besøge den i sommermånederne, hvor der er operafestival foran rådhuset. Boder med mad og drikke, øl/vin på bænken i aftensolen i parken....Enormt hyggeligt!

Skovvangsvej i Århus. Min første egen lejlighed. Jeg havde 2 stigereoler til at starte med. Der var heldigvis råd til at fylde den ud efter min smag - og det var fedt. Men der manglede nogen....1 år senere var det hul fyldt ud af mit livs kærlighed, der generøst havde plantet en baby i mig, og så måtte vi finde mere plads.

Nieuw Sloten i Amsterdam
Hvor vi boede i næsten 5 år. Rækkehuskvarter, alle passede sit og kom ikke hinanden ved; fik nabokonen et par på kassen lod man som ingenting og hilste høfligt når man mødtes over skraldespanden. Kun undtagelsesvist kommer der et savn op i mig, og det er efter haven (8 m2) på en varm sommeraften, hvor marsvinene mui'ede rundt på græsplænen, eller når den var helt fyldt op med badebassin og hvinende små numser.

4 TV-shows jeg kan lide
Jeg er ikke til underholdning i form af dans/sang osv, kan sagtens underholde mig selv. Men disse to sidder jeg klistret til:
Ørkenens sønner og smack the pony

4 steder jeg har været på ferie
Samsø. Vores første ferie sammen med vores lille store baby. Sol, lykke og kærlighed på vandrehjemmet. Vi havde lånt svigerfars bil, og jeg kørte øen rundt med 30 km/t, helt nede på 15 i svingene :o) Siden er der kommet mere selvsikkerhed over rattet, haha!

Malta. Chartertur med ungerne, vi ville til badestrande i varme lande og der havde jo været spændende korsriddere på Malta. Hallo - det er en klippeø. No badestrand. Vi endte i St Julian, hvor diskotek Insomnia lige under hotellet bankede natten lang og ungerne græd i varmen. Heldigvis løb toilettet over, så vi kunne skifte værelse til den stille side af hotellet. Vi besøgte tempelruiner, katakomber med skeletter i store kister og ungerne løb fra kiste til kiste: den er helt død, den her er også helt død. Og hr marsvin bestilte ved en fejl pizza med puttesprutte, adr hvor havde den mange sugekopper. Ungerne hvinede af fryd og skræk når han viftede med gaflen. Han kan ikke fordrage fisk...

Kreta. Denne gang skulle vi have sandstrande! Vi lejede en bil så vi kunne komme rigtigt meget rundt, hold da fast for en spand, jeg havde på fornemmelsen af vi kørte i første gear hele tiden. Og hvis der var for stejlt måtte vi alle sidde og gynge fremad for at få lidt fremdrift. Det er stadig ungernes højeste ønske at komme derned igen.

Sverige Vores første telttur startede ved Isaberg. 2 dage med sol, og mor roede familien rundt på søen. Så begyndte det at regne, og vi fandt ud af at teltet ikke var så vandtæt som vi troede....Derefter lejede vi hytter, spillede kort i en uendelighed og læste bøger. Ungerne åd hvad vi end lavede på det lille blus og jeg fik gang i strikkepindene igen. Der skal vi op igen denne sommer, hvis vi orker det med lillebabyen.

4 websites jeg dagligt besøger
Politiken og dr.dk, hvad sker der ude i verden?
google.com - her kan man finde alt!
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/ databasen for DNA, proteiner, videnskabelige artikler - hvad gjorde forskere før den blev oprettet??

4 favoritretter
Fajitas eller enchiladas med quacomole
Chicken madras, den skal være stærk!
brændende kærlighed
lam i karry med korianer a la Nikolaj Kirk

4 steder jeg godt gad være
Ligesom Helle ville jeg godt være et par måneder fremme i tiden, men jeg ønsker mig et par nøk længere frem; nemlig der hvor jeg har babydrengen i armene. Uh, hvor ser jeg ikke frem til fødslen!

På byferie (Rom eller Venedig), mig og manden helt alene (og uden bekymringer for om børnene savner os), vi skulle se museer, sippe kaffe på fortovscafeer, dalre rundt i byen om aftenen, censureret, mmm.

Jeg ville gerne ind på Ni'mat igenigen med manden til en gang luksusbrunch og selvfølgelig være helt flad foran :o)

I zoologisk have, hvor der lige er blevet født en babyelefant, den er helt dunet ovenpå hovedet. Kom så forår, og weekend uden forpligtelser og aftaler.

4 andre jeg gerne vil vide mere om, hvis de altså vil være med:
Ulla
Lene L
Julie
SanneB
Sådan bare fordi jeg synes deres blogge er dejlige at besøge :o)

Kender du et horn, okkeja, okkeja...

2006-03-25T12:01:00.000+01:00

Hr Marsvin fyldte 40 i denne uge, derfor er der lidt stille på bloggen i tiden.

I denne weekend holder vi en liden familiefest, og i den anledning har vi bestilt en kagemand pr telefon, hos en bager vi fandt i telefonbogen. Den lokale bager propper nemlig rosiner i, og det falder ikke i god jord (mave) her i huset. Den skulle afhentes her til formiddag, og jeg brugte min sikre geografiske stedsans til at lokalisere en bager, parkere bilen (i tomgang, den har jo sin specialitet). Ind til bageren, hvor ekspedienten af anden etnisk herkomst bød mig velkommen. "Ja, jeg skulle have en kagemand". Jow, sagde manden, herovre i vinduet. I samme øjeblik falder mit falkeblik på dankortautomaten: ude af drift. "Øh, har du en fluesmækker?" Nej, jeg må ud og hæve andetsteds. Fedt.

Valget står mellem en bedemandsforretning, en etno-grønthandler - og en Q8. Mig i galop over til Q8. Fanger Politiken og en pose slik - og må kun hæve ekstra 100 kr. Nej, nej, jeg skal bruge 200. Så kører vi tingene ind een ad gangen. Først avisen + 100 kr. Så slik + 100 kr. Galop-galop tilbage. "ja, jeg skulle så hente en kagemand". Manden ser spørgende på mig: har du bestilt? "ja, igår pr telefon." Jamen han har ingen kagemand.

Den opmærksomme læser tænker nu: hvorfor sagde han så at den var i vinduet?? Vi spoler lige tilbage og hører hvad han hørte: "ja, jeg skulle have en kage, mand".

Helt ærligt, jeg er fra Århus, jeg siger kaaaagemand. De er skøre, de københavnere...
Nå, vi fandt den rigtige bager, der viste sig at ligge på en sidevej.

Nu vil jeg fluks kaste mig over den videre madlavning. Vender frygteligt tilbage imorgen med 4 af en slags, som Mette har kastet videre til blandt andet mig :o)

Babel Fish for børn

2006-03-20T19:17:00.000+01:00

Jeg havde gang i posen med gamle Mayflower bomuldsrester igår (og vi taler om fra dengang jeg gik i folkeskolen. Antikviteter, folks!). Det blev til en pige-padde. Den ville ikke stå stille, derfor er billedet lidt utydeligt :o)

Opskriften er egentligt til hæklenål 4 men til mayflower er 2½-3 mere passende, og jeg synes da heller ikke at min padde har fået helt det samme nuttede, lidt fortabte look som Poketterne har. Den er blevet lidt højere i det, både i skjold og hovede, og så manglede der pludselig noget under øjnene, som altså blev til en mund. Den har også en tendens til at gå på snuden, så de næste får en portion grødris under skjoldet. Sofie er meget glad for den, "men den er jo helt alene, mor". Også hendes bror, som jeg ellers troede var forbi krammedyrsalderen, har straks bestilt en blå "men meget større, mor!" Jeg har nogle blå/hvide/turkise hjerte pico garn rester (pind 4), ikke nok til en trøje men fint til en skjoldpadde. Så er aftenen reddet med udsigt til endnu et afsnit af Pride and Prejudice...

Apropos navne der passer bedre til dyrene: Tinas datter sagde Stribra om zebraen, Magnus kaldte skildpadden for skjoldpadde, men også pindsvinet blev til et stikkesvin. Han kendte ikke det danske ord og oversatte istedet det hollandske navn "stekelvarken" som egentlig er et hulepindsvin og altså "et kæmpestort stikkesvin" som min lille dreng dengang forklarede det.

Mærkeligt at tænke på at han for 1½ år siden talte hollandsk med et ordforråd svarende til jævnaldrende indfødte - og at han idag ikke genkender ret mange af de hollandske ord vi siger til ham. Nuvel, vi havde også brug for et nyt hemmeligt sprog, for han har engelsk i skolen og det varer nok ikke længe inden han forstår næsten alt. Til gengæld kan Sofie stadig godt huske en del hollandsk, og hun faldt forleden over rimet: oen doen deen. Jamen, det er jo hollandsk! sagde hun forbavset. Og med lidt god barnevilje kan det godt oversættes til "bonderøv gør dansk" :o)

Min microsoft word kan oversætte tekster og jeg prøvede for nyligt at lade programmet oversætte fra dansk til hollandsk. Grinagtigt!! Godt at vi mennesker stadig ikke kan erstattes af maskiner.

Selektiv dovenskab, hedder det vist

2006-03-19T11:34:00.000+01:00

Det ligner næsten forår, med solen der skinner ind gennem....ahem...næh, det er bestemt for koldt til at gøre dem rene. Desuden er jeg vist også en lille smule udkørt ;o) Jeg tror, jeg har meget bedre af at sidde i sofaen, strikke lidt på ærmet til Durrow og lytte til Tudemaries strabadser.

Hvad er mon dette? Det er mit første og hidtil eneste forsøg udi kunsten at lave smykker på wire med sådan nogle klemmefiduser. Jeg kan godt lide små spinkle halskæder og havde lagt perlerne sirligt op, men jeg manglede det rigtige værktøj, så i mangel på bedre brugte jeg en bidetang. BIG MISTAKE! For da det gik allerbedst klemte jeg smykkewiren over. Miss Piggy krøllede helt sammen i ansigtet og skrabede det hele ned i et glas, og der har det så ligget i henved 4 år. Nu står jeg så og mangler et par maskemarkører, men der er ikke een klemmedims at finde. Hvorfor er der ikke døgnåbent i Pandurohobby?? En panduro 7-11? I nærmeste fremtid må jeg prøve igen og måske investere i det rigtige værktøj. Og så kan jeg passende reparere mit elskede perlearmbånd, der har ligget brak i lidt mere end et år.

Jeg var til strik-in igår i Vanløse hos Anita Bruno, og fik en masse inspiration. Rikke fra Nøddebo strikkede på "farmors sjal" i Kid Zeta; det var så smukt og sirligt strikket, så nu ved jeg hvad jeg skal bruge mit lyserøde mohair/silke garn til.

LiseLotte fra Stevns havde et nyt patchworkblad med, uha, pludselig rykkede det i et hengemt patchwork-gen - jeg MÅ lave et legetæppe som lillebabyen kan ligge på til vinter. Det trækker rimeligt meget på vores gulve. Måske de to store også kunne tænke sig at rulle sig i tæpper foran flimmeren....

Bente havde travlt med at lave en hæklet frø a la de her, Amigurumi hedder de. Jeg faldt pladask for skildpadderne og har købt opskriften, herregud, de sølle 30-50kr kan jeg godt unde designeren! Jeg har et svagt punkt for skjoldpadder, som de hedder hos os (Magnus 3 år: hvorfor hedder det skild? Det er jo et skjold?). Det var det første jeg forsøgte at hækle som lille pige. Det blev en meget, meget hullet skildpadde, men jeg syntes selv at den var fin. Mon ikke Fie lige kan bruge sådan en pink sag med pailletter?
Ellers har jeg også en plan om at lave skildpadden fra "Elefanten der fik en lang næse" i bordeaux, pink og guld til hende. Den er 50 cm i diameter, dejlig pude at sidde på!

Fnys!

2006-03-17T22:34:00.000+01:00

Jeg har været en anelse træt de første par dage i uge, sådan nærmest hjernelammet, nul lys i pæren. Har bare siddet klinisk hjernedød med halsbrand og småbøvset med et strikketøj foran flimmeren. Vågnede brat op en aften, da statsministeren og forskningsmedisteren fremlagde deres planer for støtte til forskning og universiteter. Havde jeg sure opstød før, så stod flammerne da ud af gabet på mig! Værre blev det i dag da jeg var tvangsindlagt til at vente foran min søns skole fordi bilen ikke lige gad at starte, og derfor tændte for p1. Hvor forskningsmedisteren var i studiet. Her kunne jeg passende citere kaptajn Haddock og fremsige en hel masse ord, der begynder med f (som feks fladpander) eller s (skvadderhoveder)!!!

Vores forskning skal kunne konkurrere med udlandet, og det mener de herrer at vi klarer bedst ved hurtigere at uddanne flere forskere - godt nok ringere, men det her handler ikke om kvalitet men kvantitet. Og vores arbejde skal bedømmes (og belønnes) på antallet af publikationer - ikke deres kvalitet men kvantitet.

Helt ærligt!! Tag forskerbeskatningen fra fodboldspillerne, og giv de mange millioner det skæpper i statskassen til forskning -og nu vi er ved det, så ophæv ambassadeansattes immunitet og indkræv parkeringsbøderne, der i København vist løb op i 250.000 kr om måneden.... Trafikbøderne vil i øvrigt kun dække bunden i vores sparebøsse, det er meget, meget dyrt at lave frontforskning! Vi er i forvejen nede på knæ for at få støtte til løn og projekter, og der skal søges konstant for at være fremtidssikrede (vi taler om et år frem). Nu skal vi så også hoppe på tungen?!

Arrrgggg!!! Jeg skal spare jer for flere udgydelser, de er nok kun interessante for lidelsesfæller....Overvejer at pakke nellikerne og flytte til Sverige, hvis ikke det var fordi Nynne har sagt så mange kedelige ting om landet. Og så er der det med systembolaget....Hvad vil jeg helst, tigge om penge til forskningsstøtte eller tigge om endnu en flaske vin?

Hjernelammelsen har indtil videre resulteret i et færdigt tulipsjal:
strikket i Kid merino i farven strawberry soda (vandmelon pink) og Little Flowers i farven tulips, begge fra crystal palace yarns. Opskriften kan sørme findes her, nr 5. De fleste kan nok klare sig uden ;o)

Derudover er ryggen på herresweateren blevet færdig og jeg har slået op til ærmerne. Jeg ville egentligt strikke dem synkront, men løb sur i mønsteret; for en gang skyld har jeg hårdt brug for maskemarkørerne. Ellers plejer jeg bare at bruge dem for sjov og til pynt :o)
I morgen skal jeg til strik-in og satser på at nogle af damerne har medbragt varer....Kunne godt bruge en lille zebra eller en mariehøne..

Nogen havde måske en mistanke.....

2006-03-13T10:10:00.000+01:00

Måtte lige prøve testen jeg så hos Vivian. Det var garanteret svaret "more food!" der gjorde udslaget ;o)

Hvad er der egentlig galt i lidt temperament??

You Are Miss Piggy

A total princess and diva, you're totally in charge - even if people don't know it.
You want to be loved, adored, and worshiped. And you won't settle for anything less.
You're going to be a total star, and you won't let any of the "little people" get in your way.
Just remember, piggy, never eat more than you can lift!

The Muppet Personality Test

When will the icicle melt?

2006-03-12T18:26:00.000+01:00

Sangen af "The cranberries" har kørt i hovedet på mig hele formiddagen. Associationen er lige udenfor vinduet. Jo måske det er foråret der spirer i mig og ønsker florlette kjoler og sommerblomster :o)

Sangen slutter med "cause nine months is too long" og jeg hørte den igen og igen i den sidste lange ventetid med Magnus i maven. Lige nu passer det mig fint med de 14 uger +/-2 der er tilbage, men min sympati med Nanna, der venter på forlænget tid er stor. Dengang var jeg i den absolut sidste periode af min PhD og havde overhovedet ikke tid til før-barselsorlov - der var nogle forsøg der lige skulle laves færdig. Om det var fordi Magnus ikke ville ud før 14 dage over tiden - eller om det var fordi jeg ikke havde ro førend alt var færdigt, står stadig hen i det uvisse...Fakta er, at da jeg fik de absolut sidste data, kom veerne indenfor et par timer. Sofie blev trukket ud før tid, men der nåede jeg heller ikke før-barselsorlov. Var bagud med forsøgene fordi Magnus havde været syg i mange omgange.

Denne gang glæder jeg mig til at kunne holde fri med god samvittighed, selv om jeg stadig håber på et lille mirakel på arbejdsfronten. Det plejer at være sådan, at lige før man skal på ferie med arme og ben helt fastlåst, ja, der kommer de gode resultater dumpende, og man kan bare ingenting gøre.

Men den istap må gerne snart smelte. I følge "Idenyt" skulle skrubtudserne pågynde deres parring snart. Sidste år i april var bassinet fuldt af bollebolde, som børnene kaldte klumpen af 3 hantudser på en huntudse. Arme og ben allevegne akkompagneret af sagte kvækken. Jeg håber de venter til april igen, ellers skal de have en ishakke med! Vi trodser fugleinfluenza truslen, og fodrer løs på de små fjerbolde, der bouncer rundt ude på verandaen og sparker bold til mejsekuglerne.

Der er mange drømme og planer for haven. Da vi overtog den, var den en pindemadshave: spejlbassin omkranset af fliser, med 1 meter jord ude i siderne. Det var ikke lige vores forestilling af en have, så vi pillede alle fliserne op, såede græs og forsøgte at bryde symmetrien. Ikke at det lykkedes særligt godt, men kommer tid... i år vil jeg prøve at koordinere blomsterne i staudebedet, så de ikke alle er lilla og blomstrer af i den samme måned.

Næste sommer skal vi have gjort haven mere babysikker, så ryger det 1.10m dybe bassin nok. Allerede i år vil jeg nu nok være lidt mere på vagt overfor de kartoffellignende buske, der dukkede op i sensommeren. Det var ikke førend min svigerfar nuslede rundt og kiggede, at vi blev opmærksomme på at vi havde natskygge adskillige steder i haven. Med store sorte bær, der grangiveligt ligner solbær. Vi har lavet solbærsaft og hyldesaft adskillige gange, hvor ungerne har plukket løs i haven. For pokker, hvor kunne det være endt i en katastrofe!! Børnene havde ellers fået formaninger om kun at plukke i vores egen have, for jeg havde lokaliseret en giftig druehyld på en offentlig sti i nærheden.

Imens jeg venter på foråret, strikker jeg løs på Durrow, som herresweateren fra MagKnits hedder. For og bagstykke består af 4 ret, 2 vrang lige op i 46 cm inden der tages ind til ærmer, og jeg er kommet 20 cm på bagstykket akkompagneret af lydbånd vi egentligt har lånt til børnene. Et udmærket tankeløst strikketøj, men jeg overvejer om ikke jeg skulle investere i et par pinde 4½ ekstra og få startet på ærmerne, som bestemt ikke er trivielle; der er et diagram for hver eneste pind på ærmet. Det er faktisk også dem, der trækker mest ved det strikketøj ;o) Der mangler kun cirka 20 pinde på tulipsjalet, men de er blevet noget lange i det, de pinde!

Romantiske dagdrømme

2006-03-10T20:10:00.000+01:00

Hov, hvad skete der lige med den her uge? Inden jeg nåede at synge "Life goes by, so slowly" var kaninen blevet afhentet - det var jo nærmest helt vemodigt at sige farvel til det lille kræ. Tilbage sidder et lille marsvin og bliver åh, så fornøjet når jeg kommer ned i vaskerummet, tager 3 runder i kæmpeburet af bare fornøjelse og skal aes under hagen. Hm. Skulle man måske....

Nogen! Kom og hent den inden jeg bliver blød!!!

Og blød, det er jeg, der er gået helt totalt skruk og redebygning i foretagendet. Jeg har aldrig været helt til det der med vattæpper og kurve hist og her, men pludselig har jeg en craving for vattæpper der slænger sig hen over havearrangementet eller i hængekøjen, jeg ser mig selv slendre rundt med baby på armen i mit luftige (opryddede og rene) hjem med store flagrende blondegardiner. Der skal flere stearinlys, puder og lyserøde blomster til. Hvad sker der lige her??

Jeg tror, det startede med at jeg MÅTTE se Pride and Prejudice på NRK1 mandag aften. Det er her jeg kommer ud af skabet: jeg har aldrig set den, endsige læst bogen....Og pludselig opdagede at mine 3 yndlingssommerkjoler alle har empirestil, og at jeg liiiige så mig selv i et par af deres kjoler. Selvfølgeligt småblomstrede i lyserødt eller lavendel, med et lille sjal over skuldrene (og myndeslank of course). Har fundet 3 opskrifter i gamle IngeLise'r på biblioteket - og jeg må nok sige, det blad er noget af det mest hjemmelavede på den gumpetunge måde jeg længe har set, men deres snitmønstre er der altså ikke noget galt med. Og så var der Mettes smykkeholder og link til Isabella og Jane og hendes Nordhjem, der kørte mig videre ned i rillen.

Ærteblomster i sarte farver.

Blev simpelthen nødt til at strikke videre på mit tulipsjal, selvom det er lidt for lakset i den lyserøde. Der kommer flere frynser på til sidst.

Åh sommer.... og baby... der er længe, længe til. Men jeg har fået hamstret et badekar og en puslepude og nogle håndklæder - og lagt en dæmper på mig selv. (Henter de lyserøde blomster i weekenden...)

Tog istedet omkring Uldstedet og fik købt bunkevis af Loden fra Madil til at strikke herretrøjen. Loden består af 50% uld, 25% alpaca og 25% viscose, og passer perfekt med strikkefastheden på pinde 4½.Den lille strikkeprøve forblev rigtig lækker efter maskinens uldvask. Jeg købte rigeligt, no more surprises til mig! Jeg har stadig ikke bestemt mig for om jeg skal trævle babytrøjen op, eller lave ærmerne lilla og hvidstribede. Det afvigende nøgle er meget afvigende, jeg vil simpelthen ikke kunne få mig selv til at putte min baby i den sammensætning :o(

Og mens jeg var der, så gik der lige skruk i den igen - det var det med de blomstrede kjoler (jeg ikke har og nok heller ikke kan passe i år) som godt kunne bruge et lille luftigt sjal i lyserødt - tror næsten det er Birch der skal lægge mønster til...

Nå ja - hvad tror I det her er? En bizar lampe? Det er en ond, ond mand! Bare fordi man lunter ind på hans kontor og hvisler at man trænger noget så grusomt til en snegl med romglasur på. Og mens han så står og køber sin nikotinaflastning på apoteket, får han en åbenbaring. En skridttæller! Lige hvad konen står og mangler, og så kan hun se at det ikke rykker med de der 150 skridt hun lunter. Og så lige for at presse den helt ind, bliver den serveret med en flødeskumskage. Jeg har stået stille på den samme vægt (71 kg) i 7 uger. Og har spist 2 flødeskumskager (inclusive den han kom med) under hele min graviditet. JUDAS! QUISLING!

Men jeg fik ham, gjorde jeg. For selv om den først kom på min mave klokken 11.30, så har jeg trampet 9580 skridt indtil nu. Nemlig! Jeg tager ikke så store skridt pga bækkenet, faktisk sådan fod-ved-fod trippen, det kan blive til en hel del, åbenbart. Den, der ler sidst, gnægger fælt!

Inden aftensmaden

2006-03-07T19:33:00.000+01:00

plager Magnus om at måtte spille på computeren.
"Niks" siger hans far, "Du skal i hvert fald nævne en by i Norge først!"
"Okay" svarer Magnus, "Hvilken een?"

Min "arbejdsplads"

2006-03-06T19:56:00.000+01:00

Tænk sig, jeg har intet fået lavet hele weekenden. I hvert fald ikke håndarbejdsmæssigt. Jo, den lysegrønne mohairpaillet er monteret, men da den ikke liiige egner sig til prøvning med bule midtpå, må den endelige prøvning vente. Jeg har en mistanke om at den nederste kant, som er lavet ved at man strikker opslagningskanten sammen med en senere omgang så der dannes et oplæg - denne kant føles lidt vel stram. Ved ærmernes kanter valgte jeg at pille opslagningsrækken op og derefter sy maskesting, det gav et langt bedre og mere elastisk resultat.
Det er en helt vildt flot farve sammen med mørkebrun.

Strik,hm...sengetrøjen er ikke så ophidsende og jeg tripper lidt for hvad jeg skal gå igang med. Strik, sy, strik, hækle, sy....Uh, der er så meget og jeg kan ikke lige få tingene på plads inde i mit hovede.

Jeg havde forestillet mig at skulle bruge lørdag på lidt garnshopping, men der gik familie-ladhed i foretagendet, så der blev kun tid til bibliotek og indkøb. Jeg vågnede søndag og var ARRIG. Sådan rigtigt lille-My arrig, ganske utiltalende på mange måder, men til en vis grad effektiv. Således formåede jeg at være sur over at det var umuligt at gøre rent fordi min krop ikke vil følge med i samme tempo som min sjæl, jeg kan ikke komme ind under sengen og støvsuge (prøv lige at ligge på ryggen og støvsuge!), alle andre end mig selv roder (jo, glorien strammer utilsigtet meget, av!), vi kommer ikke videre med diverse reparationsplaner (endnu en gang), kaninen og marsvinet lugtede og jeg gad simpelthen ikke at se dem mere. Og så ville jeg så gerne have lidt forår istedet.....Overhovedet ikke spor urimeligt at være sur HELE TIDEN!

Men ud af mopsetheden kom der alligevel noget godt, for et sted skal man jo begynde med at få det bedre (det var det med de små øer). Så jeg lukkede mig småtudende af arrigskab inde i kælderværelset og satte noget musik på. Og ryddede vores skriveborde, smed ud med hård hånd fra papirdyngerne og dér er det særdeles godt at være et muggebær, for så lægger man ikke fingrene imellem. Ud røg bizarre klistermærker fra et flyselskab, turistbrochurer over steder på Malta vi nok aaaaldrig kommer til igen, etc.

Og frem dukkede et langt (3,20m) skrivebord. Der har jeg så siddet ligeså stille og klippet i lidt filt til en barnevognspyntstingenot. Og fundet ud af hvad jeg skulle bruge en kasse fra Ikea til: de to tilhørende skuffer er røget op til Fie til viskelædere, tapeholdere og hvad hun nu ellers samler af ting og sager, mens kassen eller selve skuffedariet er blevet til en holder til alle mine rundpinde. Nu har de tilbragt omkring 20 år i en plastikkasse der engang var servietter i, den kunne ikke holde til flere, og min samling er ellers ikke komplet. Det generer ikke míg at rundpindene snor sig, derfor har jeg dem stadig i deres hylstre. Og til de pinde der ikke har noget hylster, fandt jeg lige ud af hvad man kan bruge det der strømpebuksepap til, nemlig rundpindeholdere. Alle mine tynde jumperpinde bor i en trækasse, men der er altså ikke plads til de tykke, de bor istedet i endnu en Ikeakasse. Bunken af blade indeholder alle de ting jeg lige om et øjeblik må se nærmere på; ventetøj, babytøj, anorakker til børnene.

Der mangler en lille blomst, som jeg kan sidde og glæde mig over, mens jeg drikker en kop te - har ikke noget pænt krus at vise frem - og lægger planer. Det må være den næste ø: hygge!

De nakkede mig!

2006-03-03T10:13:00.000+01:00

Gadogoink sagde det, da moderen røg ned fra piedestalen. Eller måske rettere: flump.
Onsdag var en udmattende dag, hvor den førstefødte havde høj feber, så høj at panodilen ikke kunne slå den ned. PANIK!! Og så lige i lægernes frokostpause. Da jeg endelig kom igennem, bad lægesekretæren mig om at stille hos dem om 10-15 minutter. Man havde boller i ovnen og bilen befandt sig i Bispebjerg, uak! Bollerne kunne man slukke for, og jeg fik shanghajet et par håndværkere på vejen (der burde tage navneforandring til Polyfilla Avenue) til at køre os derop. Lillemanden var såmænd blevet angrebet af en halsbetændelse. Penicillin er et af verdens 7 vidundere (chokolade og vin må bestemt indtage et par af de andre pladser), 12 timer efter den 1 pille var feberen næsten væk.

Det var så udmattende at jeg måtte droppe barselsgymnastikken og istedet tage et par timer på sofaen. Og så var det at de nakkede mig. Influenza ser da også rimeligt nuttede ud, men de er nogle små sataner. Først lidt krillerhoste, der blev værre og værre. Faktisk var jeg næste morgen ikke i tvivl om at jeg stadig havde mavemuskler. Senere på dagen kom feberen.

I dag er jeg vist feberfri, men mit hovede føles som et krakeleret påskeæg når jeg hoster. Og lillebabyen bumler uantastet videre derinde. Et krakeleret påskeæg med et saligt smil.......

Føk, som man siger i Holland....

2006-02-28T23:25:00.000+01:00

Grebet af iver, kastede hun sig over strikketøjet, en lille babytrøje hun påbegyndte i 1999. Det havde egentligt været beregnet som barselsgave til en bekendt, men tiden havde været knap med 2 små børn og et krævende arbejde. Dertil kom også husmoderforpligtelserne, 120 m2 kræver sit af en proper moder, og ikke at forglemme, hun var jo også hustru. Hendes mand havde vel også krav på en velplejet hustru, der holdt sig ajour med politik og valutakurser, polulær litteratur og den seneste bioteknologiske viden. Så det lilla strikketøj var endt i en pose i pulterkammeret.

Men nu i hendes livs sensommer voksede en lille forårspire indeni hende, der fyldte hende med livsglæde og skabertrang. "Så skulle jeg alligevel få lidt glæde af den arbejdsindsats" tænkte hun, mens hun glattede de to små forstykker og det lille ærme. Hun talte møjsommeligt maskerne i ribben og kom frem til at det var en str 6 mdr hun havde slået op til. "Nå ja, barnet fødes i juni, men mon ikke et lille opslag på ærmet gør trøjen brugbar trods alt. Og med en lille praktisk bomuldstrøje under kan den vel også bruges i efteråret". Hun slog op til bagstykket på pinde nr 3, tænk at hun havde været så glemsom at lade en pind sidde tilbage i forstykkerne - og dog kom denne glemsomhed hende til gode nu, så vidste hun hvilken pind hun havde brugt til de andre stykker. Hun holdt ikke af at skrive i sine blade da hun var yngre, men erkendelsen af, at hukommelsen til tider var fyldt op, havde ladet denne uskik tage sit indtog; nu greb hun ofte en blyant og skrev små noter ned i opskriften. "Det er jo dog mine opskrifter" tænkte hun rørstrømsk.

Mønsteret var slående nemt, og i løbet af en aften havde hun strikket bagstykket næsten færdigt. Følgende aften, da børnene var lagt i seng efter at have taget bad og spillet et opbyggeligt spil, greb hun igen sit strikketøj. Hendes mand havde en del papirarbejde, han bragte hende en kop kaffe i hendes foretrukne lyserøde krus og satte det forsigtigt på bordet, så han undgik spild og ringe. Han nikkede blidt, men opmuntrende til hende. Hun skyndte sig at strikke de sidste pinde, åh - nu skulle hun igang med endnu et ærme og så ville hun være klar til monteringen. Så kunne hun lægge pindene ned i deres æske, der ville være et ufærdigt strikketøj mindre, og orden i tingene. Se det holdt hun meget af.

Men hvad var nu det? Hun stirrede vantro på det ekstra garnnøgle. Nej, det måtte være et optisk bedrag. Hun holdt det hen under lampen. Neejjj!? Det var jo tydeligvis en anden indfarvning!

Rask gik hun ud i køkkenet og greb den fikse lille vægt, der passede ned i skuffen. Ærme: 16 g. Den lille garnrest i den rigtige indfarvning: 10 g. Mulighed for at lave ærmerne 3 g kortere: 0. Hendes mund rimpede sig sammen i en uklædelig hønserumpe. Hun trak vejret dybt, talte til 10, hidkaldte sig indre ro, men intet hjalp, hendes mund åbnede sig og hun skreg: FØØØØØØØKKKK!

Nå. Det var det. En UFO mindre, og 2 bundter lilla bomuldsgarn ekstra. Har bestilt "elefanten der fik en lang næse" på biblioteket. En bog fuld af hæklede dyr fra 1970 som pludselig dukkede op i mit hovede, inspireret af Mette og Helle. Og har slået op til forstykket af sengetrøjen fra Vintagestrik. Og glædet mig over at have endnu en pind nr 3 til samlingen ;o)

Deja Vue....

2006-02-27T11:13:00.000+01:00

Wauw, det var dog overvældende som kostumerne har fået opmærksomhed. Tusind tak for den mageløse ros, og tak til Bettina for "prisen for årets fedeste, vildeste og og mest imponerende fastelavnsudklædning". Der blev ikke uddelt priser på Magnus's skole, og han ville være kommet i svær konkurrence, for der var så mange fantasifulde udklædninger: radise i flamingoboks (hm....som den hvide sammenpressede masse af små kugler, og ikke den etbenede lyserøde fugl) - når man så åbnede lågen, var det et køleskab med indhold eller hvad med speakerdamen med TV-kassen på hovedet? Men popularitetsmæssigt stod han i høj kurs.

Dolph har haft en forrygende weekend, han har været helt høj af al den halløj omkring hans person. Og har i den grad fået brændt noget krudt af udendørs, det kan vi lide! Her ses han på vej til fastelavn i lokalområdet, man ville gerne holde mor i hånden til cirka 5 m før vi drejede om hjørnet til anlægget, hvor tøndeslagningen blev afholdt.

Der var 3 tønder, en til mellemgruppen, en til dem under 5 og en til teenagerne og de voksne. Mellemgruppen klarer deres tønde rimeligt hurtigt og i samme øjeblik bunden går, stormer alle ungerne hen og rager til sig. Sidste år så jeg en pige skrabe uhæmmet løs ned i sin hue, mens min Sofie stod bagerst og ikke fik et eneste stykke. I år var det omvendt, Sofie stod som nr 3 bag bund-udslageren og fik sig en håndfuld - pigen fra sidste år havde sin opmærksomhed andetsteds og fik...ikke en bønne. Skadefryd er en fæl ting, I know, men mådehold er såguda en dyd man bør lære sine børn. Derfor var jeg også pavestolt, da lillegruppens bund endelig gav efter, og Magnus der stod lige ved siden af, beredvilligt flyttede sig for de små og ikke selv kastede sig over slikket. Jeg synes faktisk selv vi er kommet ret godt efter det med at lade være med at kaste sig grådigt over slik og kager, men nu ved jeg så heller ikke hvordan de opfører sig, når mor ikke er i nærheden.

Men i hvert fald tilbød begge poder en chokofantstang til mor (og Oskar) - dem afslog vi ikke, men betragter det som fair betaling for kostumerne :o)

Senere på dagen, efter rasleturen, udtalte Dolph at han havde det rimeligt varmt. Faktisk kunne han heller ikke spise noget. Og så fik jeg sådan en deja-vue fornemmelse...Jowda, øretukanen viste 40.1. Han fik en rolig nat, men her til morgen var feberen igen oppe at ringe. Der var ikke så meget at okker-gokker om: faderen havde 3 skemalagte møder, mens jeg havde fodret mine livsvigtige forsøg søndag eftermiddag. Mor bliver hjemme.

Og bedst som jeg sad og udvalgte babydrengsfarver hos netgarn, hørte jeg sære lyde oppe fra reposen. ARRRRGGGG! Ikke igen.... Jeg er ikke sikker på, at vi skal fjerne gulvmalingen på reposen ud for Magnus's værelse. Det bliver så p....-svært af skrabe bræk af! Men nede i den højde kunne jeg da se at vi trængte voldsomt til at få vasket dørkarme af fra sidste event :o((

Så ganske som Julie, må jeg nok indse at vi er på vej ind i endnu en omgang knæk og bræk. Jeg gider simpelthen ikke at kaste op, synes jeg gjorde det nok i gymnasietiden (det var det med mådehold der kiksede), så jeg er straks gået i gang med ting, der gør livet dejligt: jeg har trævlet en UFO op, den skal istedet blive til en slå-om-trøje til babydrengen. Og når jeg nu alligevel skal bestille garn til lus, bestiller jeg også til et hæklet tæppe i bomuldsgarn. Der skal også købes lyserødt kidopale, for jeg kan ikke lide farven af mit tulipsjal. Jeg ved, at jeg aldrig kommer til at bruge det med den vandmelon-orange farve og så hellere stoppe nu og sætte MIN yndlingsfarve ind i stedet.

Så skal jeg omkring Uldstedet og købe tonsvis af Loden til magens trøje, men først vil jeg lige vaske den lille prøve - jeg havde nemlig købt et andet prøvebundt i lyseblåt, som jeg brugte til at lave lidt dusk på Dolphs hale. Men efter en tur i vaskemaskinen så det totalt ubrugeligt ud. Nu var det en 40 grader i almindeligt vaskepulver, men alligevel... Jeg skal se en uldvask først!

Der er lavet strikkeprøve til sengetrøjen af uru-garnet. Det er noget underligt uelastisk garn at sidde med, men der er intet galt med det strikkede, god elasticitet og fylde af garnet. Den ser OK ud, men jeg gider ikke starte på den, kan ikke helt forklare hvorfor. Så længe jeg ikke er startet på den, er den ikke en UFO.

Det er nok dér, skoen trykker. Jeg vil så gerne af med de UFO'er. Og til alt held - min lysegrønne paillet UFO er færdig, den skal bare syes sammen langs ærmekanterne.
Så er der 3-4 stks tilbage. Tulipsjalet gæls ikke!

Totalt overskudsagtigt!

2006-02-24T17:28:00.000+01:00

Udbrød éen af mine noget yngre og barnløse (fri hedder det vist i den alder) kollegaer, da jeg viste hende de første snapshots af poden i udklædning. For første gang i mit liv har jeg syet udklædningsdragter til ungerne og det har været sjovt. Men hektisk - sådan hen i retning af underskudsagtigt lige om et øjeblik og hele huset flyder ;o)
Jeg har brugt hvert et ledigt øjeblik til at sy, og jeg har prioriteret det højest. Med god hjælp fra min mand, der har købt ind og lavet mad, selvom han var dødtræt efter jobsamtaler, havde influenza og holdt sig kørende på panodiler.

Rokokoprinsessen har I set, her i fuld outfit i færd med at få sat hår af sin morgensjuskede mor (sig lige overskudsagtig igen!). Jeg havde ellers lavet en fabelagtig paryk, men hun følte sig til grin med den på. Så skal hun da ikke tvinges, og når hun så ovenikøbet er lidt småsløj, skal der ikke mange kække kommentarer til at vælte hende helt.

Storebror havde valgt Dolph som sit kostume, og jeg tvivlede ret meget på mine evner. Men jeg vil pudse glorien og råbe: I MADE IT!
Her ser I ham i inderdragten, en trekantetskjole af et gammelt lagen i to lag, som er fyldt med skumgummi. Vi købte det i hos skumlageret i Willemoesgade (Kbh) og de havde også garn....... Morbærsilke....

Tilbage til Dolph: her er hans hovede; det er lavet som et toiletlåg formet i skumgummi sat fast under en keglemaske, sådan lidt Darth Vader-agtig. Betrukket med stof, og under overmunden hænger et stykke tyl. Undermunden, endnu et toiletlåg af skumgummi, sidder fast på siderne af keglemasken. Alt er håndsyet, øjnene er et par styrodimskugler fra Pandurohobby betrukket med ribstof. Næsebor er en bue betrukket med stof, og syet fast, mens jeg formede buen og hulningen.

Og hele Dolph: yderdragten er syet efter et ventedragtsmønster fra Alt Om Håndarbejde (januar 1990), men med ryggen som front. Den passer perfekt til mig, altså uden skumgummiinderkroppen, jeg ligner en mumitrold ;o)
I loftet ses en tradition vi har bibeholdt fra Holland, vi pynter med slingers til fødselsdage, i dette tilfælde Sofies.

Dolph set bagfra på vej til skole, "helt stille som en Ninja". Jeg skulle hilse og sige, at han i den grad blev overfaldet af sine klassekammerater, og at han da iøvrigt også selv slog til. Af samme grund var han udstyret med et skumisoleringsrør betrukket med tape! Han havde haft en rigtig sjov dag og var totalt glad for sin mor.
Han havde dog haft lidt svært ved at komme på toilettet....

Lige nu er Dolph henne og hilse på vejens kammerater, mens hans lillesøster har gemt sig i sit boudoir og lytter til Sebastian Klein, der læser Grimms eventyr.
Og jeg? Har brugt ½ time på at gøre spisestuen beboelig igen, fjernet symaskine, nåle og andet tilbehør, sat endnu en vask over, og lader op til at være total tornado senere... Vi skal fejre Sofies fødselsdag imorgen med familien, og der skal bare muges ud :o(

Primadonnaen og medicinmanden

2006-02-19T15:26:00.000+01:00

Vi har aldrig tvivlet på vores datters talent for melodrama. Hun kan i den grad svinge sig op til udfoldelser, der egner sig til scenen. Feks har hendes lærerinde fortalt om den morgen, hvor Sofie sad og tudbrølede, det sprøjtede til alle sider, snot blev tørret af i ærmet: jeg savner min fææææætttter!!!! Uha, tænkte lærerinden, er barnet rejst bort eller måske død? Næh, frøkenen har ganske vist ikke set ham i cirka ½ år og specielt tætte er de da heller ikke, men pludselig kom sorgen over hende i overvældende grad.

Eller det sture nummer hun kan udføre, når sikkerhedsselen ikke lige kommer i med det samme: kaste sig bagover, skrige hyle stampe sparke til stolen foran: jeg hader det her, min dag er ødelagt, ingen elsker mig mere, jeg ville ønske at jeg var død!! WAAAAAAH!!! Vi taler nok om en fysisk udfoldelse, der langt overgår den energi der skulle til for at bruge begge hænder til at sætte selen i - og måske ligefrem dreje kroppen ned og se om spændet ramte.

I dag så hun lidt slatten ud, hun har været lidt bleg de sidste par dage, klaget over hovedpine og svimmelhed og mavepine. Rimelig patetisk, men nu var det jo søndag, så lad dog barnet slaske rundt i nattøj. Hun spillede pixeline i 2 timer, mens jeg sad og syede pailletter på hendes kjole. Men så kom faderdyret hjem fra fitness, og syntes at nu skulle der ligesom ske noget aktivt på matriklen. Så hun blev jaget væk fra pc'en (hans arbejdscomputer, thats why...). Hun jamrede og krøllede sig sammen, krøb hen ad gulvet, avavavav min mave. Nu har vi jo ligesom været en del genrer igennem, så kyniske som vi er: du er nok sulten! Nå ja, hun kunne da godt presse en enkelt sammenklapper fra toastjernet ned. Og lidt vand. Men så måtte hun også kravle ind på sofaen og jamre videre.

Så henter man selvfølgelig øretukanen (termometeret), for ligesom at være HELT sikker på at melodramaet er gået ind i 2 akt. Mja, den viste 37.5. Og hun havde jo haft denne liden temperaturstigning i et par dage. Og hun var svimmel. Vi prøver med lidt mere vand, måske er det en prut der klemmer.

Jamre, jamre, wiwre.... faderen prikker en finger i maven på primadonnaen, der ikke siger noget førend han fjerner fingeren. AAAAAAARRRRRGGGG! Blindtarmsbetændelse?! Det er godt nok i den forkerte side.... Vi slår op på netdoktor, jojo, let forhøjet feber, det kan godt være. Tvivlen er kommet helt ind i huset, hvad nu hvis barnet virkelig er sygt, hvad nu hvis det er lige før at blindtarmen springer?? Vi ringer til vagtlægen, så kan han bestemme det for os. Næh, han har aldrig hørt om at man har slip-smerter i venstre side, men da hun ikke kan hoppe og jo er så svag og dårlig, så synes han det ville være godt at se hende. For en sikkerheds skyld.

Hun bliver puttet i en joggingdragt, håret tvundet op i et par elastikker, åh nej, moderhjertet bløder, hun er jo helt hvidlig om munden, feberen er måske på vej opad?!
Af sted kører de, storebroderen er ude og slås med plastiksværd (cirka 15 minutter, så smutter de ind til vennen og spiller videre på computeren dér) så moderen må vente hjemme. Opringningen kommer cirka 40 minutter senere: mor, jeg skal bare drikke noget mere vand.

Der bliver hamret hårdt på døren, og ind træder donnaen, vildt skrålende og svingende sin spækdelle (sæl) der har været i karantæne i fryseren mens vi kæmmede lus. Hoppe, danse. Moderen ser spørgende på faderen, der hvisler: vi nåede lige ind i venteværelset, så livede hun op. Næste gang lader vi bare som om vi ringer til ham, kører hen og sætter os i venteværelset - og så kan vi nok køre hjem inden for 5 minutter igen!

Så resten af dagen er gået med at hælde vand på donnaen og fortælle hende at lægen sagde der ikke var andet i vejen. Hun har det GLIMRAGENDE! Og er i øvrigt lusefri (så længe det holder.....)

Og nu til noget helt andet: se, min lyserøde trøje er færdig! Fik syet knapper på mens det lille hus på prærien kørte over skærmen - og her var der da en glædelig oplevelse: primadonnaen kunne selv læse teksterne: mor, ti nu stille!
Her ses den lagt fladt ud og med indhold. Den virker jo tilnærmelsesvist slankende på billedet :o)

Var jeg en grammofon, kørte jeg i 45 omdrejninger!

2006-02-18T14:20:00.000+01:00

I hvert fald kan jeg lyde som en lp på single-speed når jeg synger danseorkesterets "kom tilbage til mig". Endelig weekend, så har jeg mulighed for at tage billeder mens det stadig er lyst! Det kører bare på skinner for mit håndarbejde - nogen kunne måske ønske sig at det gik lige så let med det arbejdsmæssige, men... sådan er det med forskning :o(

Jeg kommer et lille stykke videre med rokokokjolen for hver dag, nu er jeg ved at sy de mange meter pailletbånd på langs kanterne af champagnefarvet brudeslørstyl. Jeg synes den er blevet rigtig flot, og Sofie er ved at gå til af spænding. Der mangler så kun elastikker i ærmerne, lidt flere pynteroser og en oplægning.

Underskørtet, der kan stå selv, er syet af flere vandrette baner, og inden elastikken kom i, passede det fint til mig. Chikt med en lille g-streng under ;o)

Nu venter rokokoparykken, den bliver skideskæg at lave!

Jeg har købt 3 meter babylyseblåt joggingstof; så må vi se om der bliver en Dolph ud af det, eller om Magnus skal tilbringe det meste af sit 10-år i en babyblå oversize heldragt. Så skal jeg nok ikke drille ham med bombommelom sangen (voksenbaby, Drengene fra Angora). Vi kom for sent til skumlageret hvor vi skal have skumgummi til at forme et hovede, for samme pode trængte i den grad til at få studset manken! Så slemt var det, at han selv havde bedt om en klipning! For 1 måned siden skulle det være langt, en klipning kunne slet ikke komme på tale. Efter klipningen syntes han at det var blevet for kort, og frisøren skulle da overhovedet ikke komme voks i, adr-badr! Suuuuk. Men denne gang sidder han i det mindste ikke og gemmer sig under sin dyne eller vikler sit hovede ind i en bandana, så helt skidt er det nok ikke.

Min mand har nogle gode ideer til hvordan vi former Dolphs mystiske knold og laver synsmuligheder, så nu synes projektet ikke helt så håbløst mere. Jeg skal nok fotografere processen med hovedet, så der er mulighed for andre for at reproducere.
Magnus fatter dog ikke helt hvorfor jeg ikke synes han skal udstyres med et baseballbat.

Og jeg er færdig med den strikkede garderobe til babyborn, det er blevet ret nuttet! Der er stadig mange søde ting at lave, men jeg tror lige jeg gør det syede færdigt først. Der er også nogle nye opskrifter til Bratztøserne, jeg skal igennem.

Som tv-strikketøj har jeg nu både det retstrikkede trekantsjal til Sofie og mit tulipsjal, som endelig er ankommet. Når pailletblusen er færdig, vil jeg gå i gang med trøjen til magen. Der er et par UFO'er mere, som ikke er kommet på skærmen - faktisk ender den ene som en bundt garn i vaskemaskinen en af dagene. Den er helt død, færdig finito. Måske var det god karma at jeg spildte kaffe udover den forleden - det afgjorde i hvert fald sagen! Den grønne aranstrik tvivler jeg også på, jeg skal lige prøve at holde den op for Magnus en af dagene - måske den er lidt for "nusset" i farven. Så er der kun 2 babytrøjer og en 3/4 færdig mohairbluse fra forrige århundrede tilbage. Desværre har jeg ingen kat til at få tingene lidt hurtigere afsted ;o)

Jeg faldt over en ny blog den anden dag, Knitting with Fru Christensen, hvor der var en nuser trøje jeg MÅ lave til babydrengen, for ikke at tale om garnstudioblusen. Den har jeg aldrig lagt mærke til før, garanteret fordi den er grøn (og ikke lilla/lyserød), men den skal jeg da vist have på min ønskeliste, altså bare ikke i grøn ;o)

Jeg var til et gigastrik-inden anden aften, og udover at møde en flok strikkende kvinder i højt humør, fik jeg også mødt de to lokale garnpushere, Nanna og Vivian. De havde selvfølgelig garngodter med, nøj hvor var der gode sager imellem! De skønneste farver Silk tweed, det dejlige sarisilke (for de uindviede, se her ) og eVillagarnet i lilla og pink, åh...drømme,drømme....Hvordan klarer de at have det liggende rundt omkring sig?!

Total karma!

2006-02-14T14:08:00.000+01:00

Der er ikke noget dejligere end at vågne til solskin og klar himmel. Man fik jo helt lyst til at skråle: det' den dejligste morgen i hundrede år! Skønt at al sne og sjap er på tilbagetog, nu venter jeg bare på lidt flere forårsspirer. Jeg får så meget energi og livslyst af solskin, må bestemt køre på en art solceller ;o)

Lillebabyen, som pt går under navnet Oskar, har megatravlt derinde, han bumper lystigt rundt - undtagen når hans far lægger hånden på maven. Så bliver der HELT stille. Positive vibrationer: vi satser på at fars favn har samme beroligende effekt når lillebabyen kommer ud.

Jeg kører stadig i mit hjemme-Feng shui spor, oprydning og færdiggørelse baner vejen for nye projekter. Det her er en 10-12 år gammel UFO, der netop er blevet færdig. Jeg gjorde den næsten færdig for 3 år siden, men kraven blev ikke som ønsket. I sidste uge stod det pludseligt klart for mig hvad der skulle ske - og vupti, trøjen blev færdig på en aften. Den er patentstrikket i sort - men med den billedkvalitet kan jeg da vist bilde jer hvad som helst ind ;o)

Derfor er der da heller ikke flere billeder i denne omgang, det kræver dagslys og ikke komme-hjem-efter-arbejde-lys.

Den lyserøde hulmønster er også færdig, der er endda indkøbt knapper, så den følger i det næste indlæg. Den lysegrønne paillet ligger øverst i kurven og er stadig inde i varmen. Men Fie-pigens kvaler gjorde, at jeg fik lyst til at forkæle hende en anelse - kun lidt, man skal jo ikke overdrive ;o). Så jeg har købt garn til at lave lidt fornyelse i hendes garderobe, det bliver til et sjal (og måske en poncho?) og jeg vil en af dagene bestille inka-garn til samme trøje som Helle har strikket til sin datter. Pludselig er Fie's trang til pink stilnet lidt, og det skal dælendywlme udnyttes! Selvom det selvfølgelig er meget praktisk, at man kan fylde en maskine kun med pink vasketøj. Desuden er det som om alle hendes bluser er krøbet op midt på underarmen, og hendes bukser plejede da vist også at have et ombuk ?!

Derudover er jeg ved at lægge sidste hånd på garderoben til babyborn-dukken: det turkise 80'er sæt er færdigt og skal lige pyntes med lidt guldperler og petitfleurs, det hvide pelssæt er helt færdigt MED KNAPPER, og jeg har et lynprojekt på pindene, et sæt undertøj i brugsens bomuldsgarn. Det tog ikke mere end en aften at strikke undertrøjen. Og så skal jeg have syet et par bleer med velcrolukning, dem klipper jeg i aften og så er de parate til at fræse gennem symaskinen. Tilbage er så dåbskjolen/den lange natkjole i broderie anglaise. Det skal alt sammen være færdig til hendes fødselsdag om en uge og jeg synes selv jeg er helt på forkant med det.

Og hvad mere: jeg er næsten færdig med rokokokjolen. Lige nu syr jeg pyntekanter på, og skal have lagt kjolen op forneden. Dog skal jeg lige have syet tyl-skørtet først, så jeg kan se hvor meget det fylder. Ærmerne skal jeg have lagt pænt op, for min maskine kan ikke lave tætte zigzag, så de er heller ikke sat til endnu. Men hvor er jeg dog glad for mit bevis fra Martha-kurset, hvor jeg lærte at sy (og lave mad)!

Min lyst til at starte nye ting op bliver større for hver ting der bliver færdig (kald det Feng Shui eller almindelig sund fornuft), og efter at have tilbragt lørdagen i selskab med Tina og andre strikkepiger er der kommet flere drømme ind på skærmen. Jeg har aldrig rigtigt forkælet mig selv med enormt lækkert og dyrt garn; det er mest blevet til hvad Gazelle Garn i Bruunsgade havde at byde på. Ikke at kimse af det solide og gode, men der er nu noget helt særligt over exclusive garner.

Efter at have haft fingrene i Britts Plaza og cash cotton, er jeg helt sikker - den skal jeg lave til efteråret. Og jeg må eje sjalet i originalgarnet, jeg har en helt særlig silkekjole den vil passe til - når altså jeg kan moses ned i den igenigen. Og en anden veninde er ved at strikke den smukkeste top i kid silk haze (endelig fik jeg gramset på det!) med perler, som også kan laves i kjole. Den hænger i Uldstedet i Lyngby. Den kræver et par synlige ribben, så der er nok af gulerødder længere fremme til når jeg skal have kæmpet de sidste par kilo af...om 17 uger + 5 mdr. Cirka.

I morgen skal jeg til Strik-in hos Anne Studs; der bliver nye ansigter at "sætte" på bloggene!

Nå ja, inden jeg glemmer det: angående Dolph kostumet, som jeg får en del henvendelser om i tiden: jeg syr ikke til andre end min familie - og jeg har ikke noget mønster. My advice: seriøs bearbejdelse i retning af noget andet. Indiana Jones, mumie, mobiltelefon, ål i rejer....

Babysitteren

2006-02-08T20:50:00.000+01:00

I aftes så vi "Mig og min alder" sammen med børnene. Vi troede, der måske kom lidt mere med babyer, men det var nu ikke overvældende. Til gengæld syntes de det var rigtigt sjovt med forskellen på hvad en 3 årig og en 4 årig kan.

Det skal blive interessant at se hvordan de griber det an med lillebabyen. De har mange foreslag til, hvordan det skal være: Magnus mener feks at når der skal læses godnathistorie, så skal de sidde på hver sin side, og babyen skal ligge på fars mave.
Det skal blive helt rart at få genlæst alle de gode børnebøger vi har, men mon ikke den unge mand foretrækker en anden type litteratur til den tid :o)

Sofie er mere til pasningen af baby, hun skal stå og vugge barnevognen ude i haven når han skal sove.

Her ser vi hendes udlæg af begrebet babysitning i en alder af cirka 3. Der læses højt af Jeppes sut, den hvor han banker anden oven i knolden da den har taget hans sut - den kunne hun rigtigt godt lide. Hun havde noget med de der fugle....

Vi boede lige op til en kanal hvor der af og til huserede en 5-6 MEGAstore gæs. De honkede op om natten, og om dagen stod de og spærrede ved broen over kanalen. Den skulle man passere for at komme over til skolen. Uha, hun var ikke glad for dem, de var jo også nærmest lige så store som hende selv, hvis ikke større. Men hvor blev hun ked af det en dag vi kørte forbi og gæssene stod og sov med hovedet under vingen: NEJ!!! SE!! Der er nogen der har hugget hovederne af dem!!!

Nuvel, damen har jo et specielt temperament - her har vi feks en typisk spisesituation i vores "dejlige" køkken. Det ser jo meget tilforladeligt ud, ikke? Læg mærke til Fie's ene arm......

I disse dage er hun lidt mut. Hun spiser ikke sin morgenmad (og der er ellers chokoladedimser på, import fra Holland) og klager over mavepine/hovedpine/kvalme, you name it. Vi synes, det er et typisk tegn på at man ikke har lyst til at gå i skole. Men kan man finde ud af hvad der trykker hende? Hvordan pirker man det ud af hende, uden at hun går i forsvarsposition? Det eneste, vi lige kan komme på, er manglen på en god veninde i klassen. Der er mange piger i klassen, men den er skarpt opdelt. Tyrkisk for sig, pakistansk for sig, og så er de 4 "danske" piger også opdelt. Selvfølgelig vil hun helst lege med de to, der har kliket sig sammen. Og hvem har nogensinde oplevet at det går godt med 3 piger på een gang?

Egentligt bør vi finde en anden skole til hende, det gjorde vi med sønnike. Efter 1 år i den (samme) danske skole havde han totalt mistet lysten til at lære. Vi fik mulighed for at skifte til en anden skole og slog til med det samme - og selvom vi var bekymrede for al det skifteri (3 skoler på indenfor mindre end 1½ år), så er det absolut det bedste der er sket for ham. Og dermed for os ;o)

Men det er jo ingen garanti for at det vil gå ligeså godt for Fie-pigen. Jeg synes det er umådeligt svært sådan at gamble med sit barns fremtid...

Hvad sagde 0'et til 8-tallet?

2006-02-05T13:57:00.000+01:00

"Hey - smart bælte!"

Spørg lige om jeg har fladet den, siden husets far kom hjem. YES! Han har lavet mad, vasket børn og puttet dem - endda med godnathistorie, og vartet mig op. Det var også nødvendigt, for jeg har raget årets største forkølelse til mig: Rudolfs røde tud, en stemme der absolut ikke egner sig til telefonsamtaler; der er end ikke snert af hæs sovekammerstemme over den (eller Debra Wingers sexede hæse latter fra Tid til kærtegn) - og ikke at forglemme fornemmelsen af at jeg seriøst skal igang med knibeøvelserne når jeg nyser eller hoster. Synd for mig. Heldigvis har den 14 dage lange udmattende periode også betydet et kilo mindre på vægten, så nu har jeg rent faktisk hele 5 kg at rutte med de sidste 4½ måned. Når jeg nu så gerne vil holde mig indenfor de normale 10-12 kg.

Og så dukkede der en forsinket fødselsdagsgarngave op fra Eva i fødselsdagsgruppen:

sørme om det ikke var mere "rystegarn". Det ene minder grangiveligt om et lille marsvin, der har været en tur i tørretumbleren ved for høj varme. Så der er jeg simpelthen nødt til at fuldende Susannes projekt. Der var også nogle perler og små peru-dukker i pakken, men "nogen" har ranet dem. Hun mente nok, hun havde mere brug for dem end jeg har.

Perlerne fører os videre til et færdigt projekt: mit "engleriet"-tørklæde. Jeg gad simpelthen ikke trække flere perler på snoren, derfor er der også kun spredte perler i den ene ende af tørklædet. Jeg er vild med farven og har bestemt mig for at lave et par sorte fingervanter i noget merino fra mit lillebitte lager, med ekstra manchetter af resterne af kidopalen. Det er dem jeg har opført som musketerhandsker i sidekolonnen, og opskriften var egentligt fra AOH. Men de er nu også at finde i Vintagestrik og fashion. Jo mere jeg bladrer i den bog, jo gladere bliver jeg for den, så nu bestiller jeg den fra "12 bøger". Selvom den har et totalt kikset navn ;o)

Jeg er blevet enig med mig selv om, at min nyt-strikketøjsblokering skyldes alle de lig (UFO'er) jeg har i kurven, så nu gør jeg et helhjertet forsøg på at komme dem til livs, på den færdige måde altså. Paillettrøjens ærme drillede, jeg kunne ikke få udtagningerne til at passe, men selvom jeg har trævlet ærmet op 3 gange fortsætter jeg ufortrødent og skal nu igang med nr 2 ærme.

I skrivende stund ligger den lille lyserøde trøje i hulmønster fra efteråret på bordet, jeg skal have trævlet den hæklede kant op langs forkanter og hals. Den ene side er enormt flot (og desværre ryger den side først), mens den anden bugter sig i bakkedal. Men jeg får brug for trøjen til sommer, så nu skal den også videre.

Selvfølgelig har jeg ideer til hvad der skal ske, når nu de UFO'er er bragt i kosmisk balance: sengetrøjen fra Vintagestrik er ikke glemt, og til gemalens runde fødselsdag (faktisk bliver husstanden tilsammen 100 år i 2006) vil jeg strikke denne til ham. Det har været svært at finde passende garn, men Loden (Madil) fra Uldstedet ser godt ud i strikkeprøven. Kroppen er strikket som 3 r, 1 vr, men faktisk synes jeg bagsiden er pænere... og det har slet ingenting at gøre med at den ene retmaske bliver totalt løs i det og at det ikke ses på denne side ;o) Det kunne ikke forblive en hemmelighed, helt ærligt, så stort et projekt (og til den pris....) krævede lige hans farvegodkendelse.

Men inden da har jeg et sy-projekt, som jeg glæder mig rigtigt meget til: Sofies rokoko-drøm. Jeg har klippet stoffet, og mangler lige lidt blondestof til ærmerne og midterpanelet; det var det Sofie syntes var allerflottest på modellen, så det kan vi jo ikke være foruden. Ej heller komme videre med resten førend blonden er i hus :o(

Lene og Helle kom med nogle rigtigt gode ideer til hvordan jeg laver en rokoko-paryk. Jeg laver ganske enkelt en badehætte af ribstof, og så syr jeg garn på. Jeg har noget meget tykt hvidt optrævlet flamégarn (pinde 10-12) som passer perfekt, og så lige et par skulderpuder fra 80'erne ind under til at danne de rigtige bukler, så er den hjemme!

Forårsfornemmelser

2006-01-31T15:13:00.000+01:00

I dag samler jeg på store øer ;o)
Jeg er nemlig blevet ufatteligt forkølet, så jeg lavede kun det livsnødvendige på mit arbejde. På vejen hjem samlede jeg ind til mine næste øer: gaviscon, til at mildne den halsbrand, der får mig til at vågne med drageild ud af munden, wuuuuush!
Og batterier til Sofies Tamagotchi, der er gået død, oh, hun bliver så glad.

Nu har jeg siddet i 2 timer i en gylden solskinsstråle og nuslet med min nålemappe; jeg blev færdig med broderiet igår. Imens drypper det ned udenfor, det minder lidt om forår! Og tænk, nedenunder al sneen står der små spirer af forårsblomster. Jeg følte næsten trang til at bryde ud i Kaj Munks: Hvad var det dog der skete...hvis ikke det var fordi jeg nok vækkede samtlige tudser i haven af deres dvale med den her snotsprukne stemme.

Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet. Det var vist egentligt til sådan en lavendelpude - jeg har ikke selv købt den ;o) Så skulle der jo indhold i, men hvor var de nyindkøbte stoppenåle nu blevet af?! Jeg tømte strikkekurven; der var nogle andre. Og da jeg rystede mit syskrin, hvad trillede så frem? Min ryanål, fra 4 klasse på Gammelgaardsskolen! Jeg erkender at man nok er lidt blød i bolden, når man kan blive så glad for at se sådan et relikvie. Den har jeg ikke lige lavet plads til, men nu ved jeg hvor den putter sig. Yderligere fandt jeg et par andre nåle som sammen med broderenålen nu sidder i min lille bog. Her foreviget med en anden kær ting, nemlig mine 3 for en tiger-nåle i glade farver. Dem kan jeg ikke have i fred for ungerne, de kan bruge lang tid på at sætte dem i farveskalaer og mønstre. Små glæder for næsten ingen penge....hvor er den sidste, tænker I måske? Den har jeg ikke åbnet endnu, mmmm, jomfruelige ubrugte nåle...vi har alle vores sære sider :o)

En anden af mine sære sider sidder inden i nålemappen: det der stykke pap, der sidder imellem strømpebukserne. Jeg MÅ gemme dem. Har rigtigt mange. Man kan jo nok bruge dem til noget en dag.....

Og de to brækhoveder? De har det godt! Et hurtigt forbipasserende tilfælde, jubi! Jeg slap for bræk i min seng - og på sengetøj i flertal. Jeg har dog ikke lige lyst til at checke hvor meget der gemmer sig under dørtrinnet, Mette. Jeg kan ikke lugte det, altså kan jeg godt lade som om at det ikke er der, bare lidt endnu ;o)

Og som så mange andre, har jeg en begynde-på-noget-større blokering. Til gengæld har jeg fået vanvittig meget lyst til at lave min lysegrønne mohair-paillet UFO færdig. Det må være foråret, der er på vej ;o)

Små øer...

2006-01-30T11:14:00.000+01:00

Måske jeg var lidt hurtig da jeg erklærede dagen for slut. For det var den bestemt ikke. Og jeg kan godt selv se det morsomme i det, ellers hørte I heller ikke om det ;o)

Min chokolade var dejlig. Blød og rund på tungen, dejlig. Jeg sad foran flimmeren, uden strikketøj, og kiggede, med maven fuld af sødme og sparkende fusser. Belavede mig på at gå i seng. Bevæbnet med en jumbobog, på hollandsk for lige at højne kvaliteten, blafrende stearinlys og varmedunken under numsen.

Jeg havde lige lukket øjnene et sekund, da det første plask lød. Jeg var på benene inden jeg åbnede øjnene og inden det næste plask. Jep, lillemand kastede op, stående på dørtrinnet til sit værelse. Niagara falls med små pølsebåde strintede til alle sider, dør, vasketøjskurv. Da der kom en pause prøvede jeg at få ham lokket over mod badeværelset. Selvfølgelig satte han foden MIDT i suppen. Jeg reddede det lille badeværelsestæppe, fik vasket ham af, puttet ham i nyt nattøj og gelejdet UDENOM klatten. Hentede spand, hentede vandglas, hentede metervis af køkkenrulle og gav mig i kast. Han var helt væk.

Britt foreslog at jeg skulle samle på de små øer af lykke, der opstår. Lykken er at krybe tilbage i en varm seng efter at have skrabet bræk af fletkurven.

Klokken 3.30 overvejede jeg et lille nervesammenbrud: moar, skreg prinsessen. Hun sad op i sengen: jeg har det så mærkeligt....Hurtigere end nogen kan sige "spæk-og-bræk-med-skrin-og-spæk" havde jeg rullet det lyserøde uldne boucletæppe sammen, kastet et håndklæde på gulvet (så kan man sgu da bære det væk!) og sat en spand ovenpå. Lykken er ikke at skulle pille pølsestykker ud af et uldent gulvtæppe....

Og lykken er at slå vækkeuret fra for vi skal ingen steder idag.

Lykken er at sidde ligeså stille ved vinduet, med Enya eller Katie Melua strømmende blidt, varm jordbærthe og nusle ligeså stille med et broderi. Lykken er to unger, liggende tilfredse i hver sin seng med en tegneserie, eller lyttende til Barbie og svanesøen.

jeg må snart have samlet Micronesien...

Kaos-teori

2006-01-29T20:25:00.000+01:00

Jeg har lært, at der altid er ligevægt i systemet. Jeg havde bare ikke tænkt på at det gjaldt sådan lokalt, indenfor en dag... Så når formiddagen er gået godt, ingen slagsmål og totalt overskud, jamen så kommer der da nok en anden dag hvor lokummet brænder. Men det skulle åbenbart opvejes i den anden ende af dagen.

Vi skulle have pizza til aften, det gik fint med at lave dem og hver pode sad ved en pc og spillede i fred og ro. Så skulle vi spise, og godt nok fik jeg ikke ordentligt fat i pizzaen da jeg gravede den ud af bagepladen, men Magnus kom spurtende til og fik givet mig endnu en grydelap, så jeg kunne få balance i systemet (og gravet den anden grydelap ud af pizzaen).

Men så var det at han kun spiste et stykke. Så er den gal, NuNu, vores egen lille støvsuger spiser ALT og MEGET af det. Den havde ondt i knolden...
Hm, tænkte moderen, for meget skærm, slik og pandekager og for lidt æble og frisk luft. Måske et lille bad? Jow da, det skulle han nok selv klare. Han tændte for hanen og kom ned i køkkenet igen. Småsludrede lidt, og gik så op igen. Men hov, han havde glemt at sætte bundproppen i, så der var damp i hele rummet og ingen bad. Den kom i - desværre for sent, det var finito-slut med det varme vand. Så han måtte have et svensk campingpladsbad, 20 sek varm vand for en 5'er, tjuhej! Og så p....koldt for resten. Han kom ind under dynen, men klaprede stadig tænder efter 10 min. Øretukanen viste 38 grader.

Nå ja, men søster skulle da ikke undvige sit bad. Under megen skrigen og skrålen fik vi måsen vasket, og sæben ud af håret igen. Men damen har det med ikke at ville rydde op, så da hun boardede sit kammer var der små legodimser på tæppet, man ikke ville træde på. Så hun skred i svinget og hamrede halsen ned i bordpladen. SKRIGE-HYLE-SKRIGE!!! Det kunne have været værre, hun kunne have grebet fat i stigereolen og væltet akvariet ud over det hele...

Mens hun snøftende iklædte sig nattøj og lovede at fjerne sit brugte tøj fra hele weekenden - og rydde sit lego op, så ville jeg da lige hygge lidt deroppe på førstesalen. Ro i systemet og god karma og sådan noget. Så jeg tændte et par fyrfadslys i fine små lygter. Og brændte 2 mm af min tommelfinger negl. Det lugter rigtigt ilde.

Og ved I hvad? Nu har jeg fortjent en plade kvadratisk, praktisk rittersport med cappucino. Slut-prut-finale for denne dag! Den erklæres hermed for afsluttet!!

Gid du var i Vaaalby og blev dér

2006-01-29T19:01:00.000+01:00

Det var bedre for mig, og for ungerne og dig....

Nøj, hvor er jeg traaat....Sådan inde i mit hovede, af at holde styr på tropperne, ordne vasketøj, lave mad, stå tidligt op. Det hjælper på energien i weekenden, når man ikke behøver at halse afsted førend kroppen er stået op. Hvor jeg dog ikke misunder de enlige mødre. Nu er jeg tilfældigvis også gift med min bedste ven og jeg savner hans selskab, både om morgenen når vi to B-mennesker skal stå op og kan skubbe på hinanden, men også om aftenen når der skal laves mad. Mad er sjovere at lave sammen med ham. Og sjovest når vi småsludrer og griner over et glas rødvin. Om 4 dage kommer han hjem....Det fejrede vi lige med amerikanske pandekager til morgenmad - vi kunne ikke klare mere end 2 hver, så var kvalmegrænsen nået!

I fredags tog jeg lidt tidligere fri fra arbejde, fordi jeg gerne ville på posthuset og hente pakker mm. Man kan undre sig over at deres åbningstider på ingen måde afspejler vores arbejdstider - hvorfor holder de ikke åbent 6.30 en eller to dage, og åbent til 21 et par andre?? Hvorfor skal vi partout alle sammen bankes ind lørdag mellem 10 og 12.30?? Hvorfor er der 4 kasser, når der kun er 2 kassedamer????? (Og hvorfor er der kun 19 æbleskiver i posen med 20, fra Superbest?)

Bagefter tog jeg ind til byen for at bytte julegaver/fødselsdagsgaver. Nu kommer det vilde: jeg vovede mig ind i både Strikkeboden og Uldstedet! Jeg har aldrig haft mulighed for at gå derned tidligere, familien er ikke så forstående for det tidskrævende i garngramsning. Hold da op hvor har Uldstedet noget lækkert garn! jeg har altid troet at Tvinni var sådan noget kradsegarn, men det var jo lækkert og sikke en masse farver! Og fine knapper til børnetrøjer - jeg tror det er de samme Britt henviste til. Jeg kom ganske billigt derfra med lidt alpacca, og to garntyper til afprøvning til et hemmeligt projekt. Jeg øjnede en prisseddel for kid silk haze, men kunne ikke finde det, ville ellers gerne lige have nulret det lidt....Desværre nærmede tiden sig for afhentning på fritidshjemmet, og mine ben var lidt trætte af at slæbe rundt på mig. Men der var meget garn der skal ses nærmere på derinde en dag uden børn og forpligtelser. Og sommerfuglen skal jeg da også omkring en dag.

Det har ellers været en dejlig garnuge: jeg købte også de 2 lyseblå bdt heavy fra Knittywoman, aldrig har jeg haft så meget lyseblåt garn før ;o) Og to bdt pink berries, åh hvor er de flotte...
Jeg venter stadig på mit tulipssjal, men foråret lader jo også vente på sig.

Strikkepindene har nu ikke knitret så meget i denne uge; istedet bruger jeg tiden på at sy pailetter og perler fast på denne bluse, som jeg købte i efterårsferien. Nå, kækt billede - pæn dug, ikke? Perlerne er så sjusket syet på, så istedet for at vente på at de rasler af én for én, tager jeg dem i opløbet. Nu mangler jeg kun 3 buer :o) Overvejer om jeg skal tage knapperne også, der er bare ikke noget mere irriterende end den tråd, der stikker ud, og man ved bare at det er lige om lidt den falder af - men syr man den på? Nej, man vikler forhåbningsfuldt tråden rundt om knappen (og håber at ungerne ikke liiiiige får lyst til at trække i den...)

En anden dejlig shoppetime havde jeg igår - der var 50% rabat på ALT i stof2000 på strøget. Desværre var der rigtigt mange mennesker derinde (de har også åbent i dag 10-17), og min tid var knap (hehe), så jeg måtte gå målrettet til værks og stille mig i køen. Jeg skal lave en rokokokjole til Sofie efter et mønster fra IngeLise. Dog har jeg skelet til Fru Schwartz's smukke kjoler (se galleri-sy), og valgt små roser til fletværket, istedet for de giga-boller der er på originalen. Satinstof, pailletter, tråd, roser, bånd, lynlås: 165 kr...
Meget billigt!

Så skal jeg have bakset en paryk sammen til damen, mja. Hvudden det? Tænkte lidt på gavebånd af den brede slags. Eller måske jeg skulle gå efter mohairtilbuddet i Samvirke, det bliver bare lidt svært at lave slangekrøller af....Nogen gode forslag??

I eftermiddag tager vi i biografen og ser Narnia - desværre er den på engelsk, så der skal oversættes for Fie-musen. Håber der kun er børn med voksne i følgeskab derinde, voksne uden børn er totalt uforstående for småmumlen og medlevende gråd.

Garngramserens lykkelige dag

2006-01-24T23:08:00.000+01:00

Voila, vi præsenterer: garngaver!! Det var nok det sjoveste ved min fødselsdag. Gaver fra familien har jeg altid lidt på fornemmelsen, det er for det meste noget jeg har omtalt. Men webstrik-fødselsdagsgruppen er noget helt andet. Vi kender slet ikke hinanden, selvom det føles anderledes når man læser med i bloggene, så er de jo en del af vennekredsen! Det var vildt spændende at pakke op.

Lisette havde pakket garnet ind i en typisk bagerkasse, uhm, sådan en medalje med flødeskum og en rød geleklat ovenpå kunne jeg da lige klare... Men indeni lå Alpacagarn i de smukkeste farver. Jeg er lige ved at have overbevist mig selv om at det skal blive til gå-i-byen luffer til mig selv. Har nemlig ikke nogen fine, kun sådan nogle grove nogen til cykelturen :o(

Fra Bettina et dejligt bundt Opal garn og man kan ikke se det, men det ligger ovenpå en guldgrube af opskrifter. Helt fantastisk og ufatteligt mange timers arbejde fra Bettina, tusind tusind tak! Der er rigtigt mange godbidder og især er der nogle helt uimodståelige pigetrøjer imellem, jeg håber min lillesøster nedkommer med en pige, hun har termin 4 dage efter mig. Af garnet pønser jeg på en lille raglan trøje, garnet har så fine og sarte farver at det vil passe fint til en lille babydreng.

Fra Helle fik jeg 3 ngl "rystegarn" i dejlige vandfarver (og lilla, min yndlingsfarve), og det er samme type jeg brugte til Sofies Flora. Man kan lave rystesjaler af det, som feks dette, se garn og modeller. Men jeg tror det skal strikkes sammen med noget uldgarn, har endnu ingen ideer. Jeg producerer enorme mængder af statisk elektricitet (friktion?), og min arbejdsplads har et meget tørt indeklima. Så iført en smule syntetisk (nylonstrømper feks) gnitrer jeg, mit ellers flad-jernsglattede hår står ud som hos Madam Mim og alle fnullermænd hægter sig på mig. Måske jeg bare skal have sådan en lyn-aflederflap hængende efter mig :o)

Til sidst, fra Lene Lind, regnbuemohair og en hjemmelavet broche. Jeg strikkede fluks et tørklæde for at have noget at vise brochen frem på, her i nærbillede:
Er den ikke flot? Stor respekt, for jeg har prøvet at bakse en sølvtråd om til juletræsfacon - og det var altså ret svært!

Tusind tak til pigerne fra fødselsdagsgruppen!

Jeg vil gerne igang med en trøje af mit urugarn, og havde først en AOH i tankerne, men endte så med sukkertrøjen. Kom faktisk så langt som til at lave strikkeprøven (og allerede dér var der fejl i opskriften), og var ikke helt utilfreds med resultatet. Men så lånte jeg "Vintagestrik og fashion" på biblioteket. Og forelskede mig fluks i denne gyseligt grønne sag. Det var jo liiige sådan en jeg ikke vidste at jeg gik og savnede! Så nu går jeg igang med endnu en strikkeprøve :o)
Fed bog i øvrigt, en del sære ting, men også en del fine ting.

Mothers little helper.

2006-01-22T22:29:00.000+01:00

Oh happy day....

Jeg vågnede imorges og tænkte: I dag skal det være. Der skal gøres rent! Magnus ude af huset (overnattende hos en ven og medbringende husets eneste tube tandpasta, hrmpf!) og Sofie foran "Hjælp, jeg er en fisk" - who could ask for more? Altså ud over et par hjælpende hænder og lidt høj musik. Men som en hvid tornado klarede jeg lige badeværelse, toilet, soveværelse, trappeopgang, entre (incl gulvvask!), stue, spisestue, køkken, kælderbiblioteket, 2 stks børneværelser og til sidst det store børnelegeværelse - altså efter at ungerne havde skovlet 15 kg lego op. Mors sug er ubarmhjertigt (men hendes hjerte bløder alligevel over og så sorteres posens indhold på en vindstille dag).

Og alt uldtøj/silke/skånevask blev klaret, et helt stativ fuldt. 2 akvarier blev rengjort, 1 stk kanin-marsvinebur (vi slap ikke af med dem. Her mangler jeg en hel masse bandeords-pictogrammer). Og bagte to kager.

Og fik startet på URO-stakken - som I ser er den høj.

Hvad er konen på????

Ja...det er lille, rundt og brunt. Ferromax. Rettelse: jeg blander to navne sammen, det er stærk jern fra supermarkedet, den sædvanlige 2 farvede beholder (livol?) Googlede lige Ferromax og fik noget om tilskud til heste og greyhounds frem. Følte derfor en vis trang til at rette!!! Jeg startede torsdag aften og indtil videre ser det ud til at alt bliver optaget (DONT VISUALIZE!). Man kunne sige sig selv at når jeg har droppet 2 af de vigtigste kilder til jern, nemlig chokolade og rødvin, så må der opstå et underskud. Hvorfor dælen har jeg ikke taget dem noget før...

Hvor fedt at have al den energi! At gøre huset rent alene føles ellers normalt som en plage. I Holland tillod vi os den luksus at have en rengøringshjælp. Hun var sort i mere end én forstand, talte lidt engelsk udover ghanesisk, meget sød, men ikke specielt god til at gøre rent. Hun startede altid i køkkenet, plaskede med en masse vand, og gnubbede til vores gasblus skinnede som sølv. Herefter tog hun gæstetoilettet (en lille hollandsk specialitet: der er IKKE varmt vand på gæstetoiletter), startede støvsugeren og støvsugede udenom alle møblerne. Ikke under dem. Udenom. Måske mente hun at forfædrene boede derunder (og her tænker jeg på mumitroldene). Men der var bestemt ingen grund til at ligge og feje klodser og kugler ud dagen før, de lå der stadig efter hendes besøg.

Så bar hun støvsugeren op på førstesalen, skurede vores badeværelse og der var hun virkelig grundig. Derpå dappede hun nedenunder og STORMPISSEDE for åben dør på gæstetoilettet. Det var ret underholdende at arbejde hjemme de dage :o)
Det at toiletterne og køkkengulvet var rent gjorde en kæmpe forskel, der var lige lidt mere overskud i weekenden. Vi kunne godt leve med et par gigant nullermænd, der kom tromlende; støvsugeren var da lige til at gå til!

På et tidspunkt talte Magnus og jeg om hvorfor man ikke måtte sige nigger, og jeg forklarede ham om slaverne og deres forhold: jamen mor, vi har jo også en slave!?
Efter den dag insisterede min mand på at kalde vores rengøringsdame Missy - dog kun mellem os to.....

Og nu er jeg faktisk helt flad, så I må have et par billeder til gode. Der skal lægges tøj frem og lægges an til madpakker. Egentligt havde jeg forestillet mig at jeg skulle plamre lidt i et badekar med rosenolie mens jeg sippede lidt grøn the til. Det må også blive i morgen.

Sofie's første håndarbejder

2006-01-19T22:24:00.000+01:00

Ja-ja, jeg ved godt at jeg skrev at næste indlæg blev om garngaverne fra fødselsdagen. Men vi laver lige en sær-udgave. I dag tog husets far nemlig 14 dage til USA og Canada og tro mig, jeg er ikke spor misundelig. Jeg lider i den grad af jetlag. Kan lige klare 1 times forskydelse til Kreta :0)
Men Sofie kan altså ikke have hvis vi ikke allesammen er her. Hvis jeg ikke er hjemme, så hænger hun med næbbet og når far ikke er hjemme så er springvandet parat.

Derfor handler dagens indlæg om lillepigens håndarbejder:

Dette er starten på et navneskilt til hendes dør. Der skal selvfølgelig stå Sofie, omkranset af diverse blomsterranker. Hun er så sød når hun sidder og møjsommeligt fører nålen frem og tilbage. Hun har netop grejet hvordan man får tråden tilbage i nålen, når den endnu engang er stukket af. Hun minder i dén grad om den lille mus fra Askepot, der fører hele armen igennem nålen den er ved at tråde.

Af og til blusser temperamentet op (og det gen materiale vil ingen af os kendes ved, det må være opstået spontant), det er når hun har afsluttet et kryds og skal stikke nålen op i samme hul hun netop stak ned i. For så sgu da osse som hun tænder af!
Så holder vi liiiiige en pause, og når hun så er gået, smutter jeg det kryds på der driller. Så kommer hun glædesstrålende senere og fortæller at nu har hun selv lavet resten færdigt og det drillede slet ikke mere.

Den anden ting er tasken hun lavede i fritidsordningen. Den er lilla, hvis I er i tvivl. Jeg husker hvor grinagtigt det var, når ens lærere rendte rundt med multifarvede rørperle-armbånd og halskæder af pasta. Dem har jeg været forskånet for. Jeg er lige ved at synes at jeg godt kan bevæge mig ud i det offentlige rum med den. Den ser tilpas hjemmelavet ud til at jeg ikke selv kan beskyldes for at have lavet den, og hun vil stråle som en lille sol. Alene det er nok til at gå med den. Der kan vist være et lille hæklearbejde deri også :o)

Nogle sætninger fra min egne barndom dukker op, når jeg ser hende sidde der og nørkle. Jeg elskede stofrester og garn, men min mor var totalt håndarbejdshandicappet, så jeg måtte jo prøve mig frem, sommetider med et noget pjusket resultat, men det var da et forsøg værd. Det er de spydige og ondskabsfulde bemærkninger jeg husker - har hun også rost mig, husker jeg det ikke, og jeg tvivler på at det skete.

Måske er det derfor at jeg har trukket det så længe med at sætte hende igang med håndarbejdet. Jaja, noget af temperamentet kommer fra mig, og jeg vil nødig have at hun skal have de samme erindringer om sin mor. Husker jeg at rose min lille pige nok? At fortælle hende hvor godt det går og at det er utroligt så flotte sting hun laver? Og at det der med at bagsiden skal være lige så smuk som forsiden først gælder når man er blevet perfektionist? Og at det skal være sjovt, så man må gøre lige hvad man har lyst til. Og at der er materialer nok - hvis man lyster om. Hun kan nok godt klare lidt mere smørelse;o)

Og så skal vi vist have gang i hendes lille symaskine - den må da være perfekt til at lave patchworktæpper i stil med hamstertæppet, som jeg fandt et link til i et link, der var ovre hos Anne. Det er det rigtigt dejlige ved at surfe rundt, inspirationen er lige om hjørnet!!!

Købte to, købte ti,

2006-01-17T13:26:00.000+01:00

købte tu, købte li; købte tulipaner - flere end han aner (fnisefnise).

Tusind tak for de mange søde kommentarer til mit sidste indlæg. Jeg har normalt ikke de store problemer med mit selvværd, men sommetider knækker tråden. Så er det godt at det alligevel ikke stikker dybere end at noget pænt at kigge på hjælper, hvadenten det er en selv, eller en ting. Der er bestilt tid ved frisøren, imorgen skal "vi" scannes og der er indkøbt tulipaner. Min mand synes det er lidt sjovt at man kan blive u-deprimeret af at få klippet sit hår og få blomster. Nu har han så heller ikke så meget hår selv, så det er måske forståeligt :o)

Og så mente han også at der nok skulle flere tulipaner til for at dække mig. Så jeg tog ham på ordet: da han vendte ryggen til for et par minutter siden, bestilte jeg da fluks dette kit i den viste farve, tulips. Foråret er lige om hjørnet, yes!

For en god ordens skyld skal jeg måske lige nævne at vi ikke har millimeterdemokrati hjemme hos os, heller ikke på den økonomiske side. Vi lavede et gigastorkøb igår for at jeg ikke skal slæbe tunge ting mens manden er i USA, nu er der kun frisk frugt og grønt - og 12 liter mælk - der skal indsamles på ugebasis. En lille scene udspillede sig, mens vi stod og vendte og drejede tandbørster (med eller uden dims til at børste tunge med? extra flexibel? Vinduespudsedimser?): mand, kone, vogn med 1 stk utidigt barn + 1 stk fritløbende utidigt barn. Konen samler 3 pk bind sammen og hælder i vognen, manden udbryder: "55 kr?! Så må jeg i hvert fald også finde noget til 55 kr!" Vi stod ikke helt tæt nok på til at høre hendes svar, men jeg håber da at hun tilbød at han overtog den månedlige tjans. Og for nu lige at se positivt på livet: det slipper jeg sgisme da for i rigtigt lang tid :o)

Nu hober der sig færdige ting op på matriklen efter at jeg købte flere stoppenåle. Sofies vintersæt er kun delvist taget i brug, og der skal nogle snore i hatten for de dersens ørelapper flaprer lidt fjollet. Den blev lidt lille idet, men hvad, den tog ikke så lang tid at lave. Til gengæld tog det en del timer at sy pailletter på, men hun synes altså at den er så fin. Så var det jo tiden værd.

Og her et preview af uru-lace garnet som det ser ud i dobbelt garn. Jeg er ikke helt tilfreds med udseendet, jeg synes det melerede kommer bedre til sit udtryk når det strikkes i enkelt garn og glatstrik. Så det bliver vist en sukkertrøje istedet (se feks Strikke-Janes) Men så bliver jeg vist nødt til at finde noget andet garn til denne trøje, for nu er jeg ligesom blevet hooked på den. Tykt bomuld skal det være.

Næste indlæg: fibergaverne fra den 13 januar!!

Selverkendelsens time.

2006-01-15T14:04:00.000+01:00

Selvransagelse og selverkendelse er en god ting. En gang imellem må man vende forskellige ting om sig selv inde i sit hovede, og erkendelsen kan gøre rigtigt ondt. Så må man tage en beslutning om hvad der skal ske for at det kan blive bedre og så er man parat til en ny fase i sit liv.

Det minder lidt om et aktionspotentiale: når en nerve får en impuls eller en besked om noget der skal ske er der vældigt travlt, masser af aktivitet og forstyrrelse. Så følger en periode hvor nerven prøver at komme tilbage til sin normaltilstand, og det gør den lidt for godt, så der kommer en kort periode med underskud, hvorefter alt bliver normalt igen.

Det hele startede i fredags, da, jeg havde fået mit ventetøj, og glad krøb i det derhjemme og viste det frem. Magen roste og kommenterede den gode farve - og så kom der lige en bemærkning: hvor meget vejer du egentlig? Hup, frem med vægten og gadagoing, pilen dirrede ud for 69 kg. Vi tog afsted til restauranten, men noget dirrede inde i mig. Det stemte helt af hækkenfeldt til. Jeg vågnede tidligt næste morgen, og tankerne fløj rundt, jeg checkede med de gamle vandrejournaler, nejnejnej, det var ikke godt. Høj aktivitet, ja nærmest panik. Her har jeg lavet en lille kurve, der viser min vægtforøgelse med Magnus, Sofie og babydrengen(XY).

Jeg tog rigtigt meget på da jeg ventede Magnus, og det var bestemt ikke sjovt til sidst. Jeg var så tung, og fødslen blev meget hård, for Magnus var gigastor, 4.7 kg. Jeg endte med et beskadiget bækken og måtte sidde i 3 uger på min flade fordi jeg ikke kunne gå uden krykker. Når man som jeg har krudt i røven, er det en alvorlig bet og jeg fandt da også på mange måder at kringle hverdagen på. Men jeg kunne altså ikke skubbe barnevognen med tænderne. Da Sofie meldte sin tilstedeværelse, gjorde jeg meget for at holde vægten nede, og en stor del af graviditeten lå jo også på den rigtige årstid, så jeg kunne stige på cyklen uden problemer. Hun blev hevet ud 14 dage før tid, fordi bækkenet begyndte at knage. Det viste sig at være fordi hun sad på mit bækken istedet for at hvile på hovedet i det. Hun var til gengæld lille (3 kg) og jeg slap for mere bækkenhalløj.

Og se nu - min vægt er for høj!! Fortsætter jeg på denne måde ryger jeg op på 90 kg. Men hvad værre er, mit bækken er allerede begyndt at værke. Det går bare ikke.

Så jeg fik travlt i går: hvad kan ændres? Jeg er ikke storforbruger af overflødelige ting, og det er kun lidt jeg kan skære fra. Men jeg får ikke bevæget mig nok, nu hvor cykelturen er røget. Det kan jeg ikke gøre så meget ved lige nu, måske om 14 dage tør jeg udfordre bækkenet til den tur. Istedet købte jeg en badedragt med plads til mere mave, og så må jeg finde tid til svømning. Der er flere muligheder for bevægelse, det hele skal bare planlægges godt, og der er rigeligt med goodwill fra mandens side. Hvis altså ikke han lige tog 14 dage til USA :o(

Næste punkt: at acceptere at sylfidens dage er ovre. Jeg pakkede alle mine stramme nederdele ned, fancy strømpebukser, figursyede kjoler, lingerie. Alt det, der vil hænge i garderobeskabet og gøre mig ked af det fordi jeg ikke kan ændre på tidens gang. Det tager tid at komme tilbage til "normal"vægten, og det bliver ikke i år. Jeg er ikke typen der har normal figur 5 uger efter fødslen, det tager i hvert fald et halvt år, måske endda et helt år.

Og nu befinder jeg mig så i den der korte periode hvor alt er lidt trist og er der i det hele taget noget der er godt? Det er jo i virkeligheden et luksusproblem og der kommer jo noget dejligt ud af det.

Jeg tror også bare at jeg trænger til tulipaner og en ny frisure......

Hurra, hurra, hurra.

2006-01-13T14:52:00.000+01:00

Idag er det min fødselsdag. Det er ligesom lidt noget andet når man er blevet voksen, jeg kan faktisk godt sove natten forinden. Men for mine børn er det fantastisk, selvom det slet ikke drejer sig om dem.

Sidste år var lidt svær, for da var min mage i udlandet og aftenen før blev sen for mig: der skulle lægges dej til boller (til uddeling), der skulle gøres megameget rent for vi fik en gæst dagen efter, og klokken var over 2 inden jeg væltede omkuld - for så at blive banket op af vækkeuret klokken 6 fordi bollerne skulle deles og hæves. Magnus var kravlet ind i dobbeltsengen i løbet af natten, men vågnede overhovedet ikke ved bipbippet. Streg i regningen, han havde jo en plan om at vække mig og synge og komme med juice og sådan noget, ganske som vi plejer. Jeg prøvede at rømme mig. No reaction. Så mumlede jeg MEGET højt: mors fødselsdag, og kastede mig tilbage i sengen og lod som om jeg sov. Det virkede! Sproing, så var han oppe, dappedappe ind og hente søster, dappedappe ned og hente gaver på det hemmelige sted (i bornholmeruret, haha, mig kan de ikke narre), hviskehviske, op og synge. Hvor var de søde. Og så fik vi lige lidt travlt med at spise morgenmad og køre i skole, hvor trist med hverdage. Aftensmaden indtog vi på den gyldne måge (mcdonalds, jubi...) og bagefter så vi Fakiren fra Bilbao. En uforglemmelig fødselsdag, men slet ikke den mest rædselsfulde jeg har haft.

Da talen kom på min fødselsdag sidst i 2005, kom en lille bekymret rynke frem i panden på Magnus: "far, er du hjemme i år? For jeg var altså så nervøs for om jeg vågnede i tide! Men heldigvis kørte S-togene og så vidste jeg at det var ved at være tid." En af os fik kaffen galt i halsen ;o)

I år blev jeg behørigt vækket med juice og sang og begavet med silkenattøj og bogen Britt omtalte så positivt: Sødt og blødt til små prinser og prinsesser. Der er nogle rigtigt søde ting jeg skal have gang i.

Jeg er lige blevet færdig med denne trøje strikket i angora-tweed fra Garnstudio. Nøj, hvor er det lækkert, og nøj hvor er det ærgerligt at de ikke laver det mere! Opskriften er fra et gammelt forældre og børn, cirka fra 1996, hvor jeg følte en vis trang til at sætte mig ind i den teoretiske baggrund for børneopvækst og opdragelse. Godt man hurtigt bliver verdensmester i sit eget barn! Det er en str 6 mdr, og den ser en kende stor ud, men det er nok ingen skade til. Jeg har ca 100 g i en mørkere blå og af det vil jeg lave en lille vest eller slipover.

Jeg har også lavet et lille halstørklæde og luffer i Alpacca, og er igang med den obligatoriske snor til lufferne. Den laver jeg på min gamle strikkelise - den er over 25 år gammel, gad vide om plastic nogensinde bliver antikt? Egentligt håber jeg det ikke...lad det bare forblive "retro". Der er faktisk også endnu en trøje i retriller i Alpacca, men jeg er lidt ked af den - den er strikket på pinde 3½ og blev rigtig ujævn i strikningen. Indtil videre ligger den til sammensyning, måske ender den med en optrævling.

Og hvad nu? Ikke mere babyfnyller i en periode. Nu skal jeg igang med mit Uru garn! Jeg har fundet en opskrift (AOH nr 1, 1999 side 50) og vil strikke den i dobbelt garn. Flere bulletiner følger den næste uges tid, hvor jeg også vil vise de fiberholdige gaver fra dagen frem :o)

Idag var også dagen hvor jeg definitivt ikke kunne lukke mine løseste bukser mere, ikke engang når jeg trak maven ind. Men hvor kan man være heldig: mummi holdt udsalg, og med et frit butiksvalg-gavekort i hånden fik jeg ekviperet min rundhed.
Kun subtilt kommenteret af magen, der sang: Cirkeline har fødselsdag....

Luksusbehandling.

2006-01-11T18:10:00.000+01:00

Ahhh. Jeg svæver stadig, blød, blid og rund.

Sidste år fik jeg et gavekort til en luksusbehandling på Ni´Mat af min mand i fødselsdagsgave. Jeg har trukket det længe, uha - det skulle gemmes til en særlig lejlighed, hvor jeg bare trængte til at blive forkælet. Men det var en tidsbegrænset gave, så det var lige nu hvis det skulle være, selvom jeg var lidt spændt på om jeg ville ligge og vippe på maven som en anden vippe-høne.

Så i eftermiddags vraltede jeg hen til rundetårn og op ad trapperne til det kvidrende livsnydercentrum. Det var enormt hyggeligt indrettet, jeg er vist lidt skabs-marokkaner - altså af "de 7 slør" typen, ikke burkatypen (selvom på en rigtig dårlig hårdag kunne det måske være OK)! Store bordeaux fløjlspuder, lave mørke møbler, små messinglygter og dæmpet musik. Først fik jeg ½ times fodbad, peeling og fodmassage med et lille glas ingefærte til. Det var så skønt. Så dappede vi op på den næste etage og ned ad flere gange - og man skulle ikke tro det ud fra den smalle facade, men det er helt vildt stort! Alle rum smagfuldt indrettet i samme stil; varme bløde farver og enkelt. Og så fik jeg lige 1 times massage i rosenolie, ryg, ben, nakke, hals og arme, der var lige et par strikkemyoser i underarmene jeg ikke havde bemærket. Havde det ikke været for de frydefylde gys fra et par, der tog udendørs boblebad, var jeg faldet helt i søvn. Men nej, der ventede en skål varm suppe (og ½ kande vand, sluuuurp, man bliver meget tørstig af massage).
Og så ud i den kolde regn....

Hvor kan det bare anbefales!

Havde det nu ikke været for den lille bule der midt på, så havde jeg inviteret min mage til søndagsbrunch (½ times massage eller udendørs boblebad med frugt og champagne efterfulgt af brunch). Men mon ikke man kan komponere en non-alkoholisk lørdags hjemmeudgave mens Disneyshow distraherer afkommet ;o)

Så sagde jeg også til mig selv: NU er det NU!

2006-01-06T12:57:00.000+01:00

Åh ja. Hvordan starter man årets første blog indlæg....
Sådan lidt sløvt tror jeg, ligesom de første arbejdsdage/skoledage, hvor man ikke rigtigt kan huske hvad man lavede inden ferien, og hvor hjernen stadig står på hygge-mode.

Vi holdt nytår på fastlandet, og jeg fik strikket mit sorte flowerbasket færdigt. Det ligger nu i strikkekurven sammen med alle de andre ting der lige skal have hæftet ender eller have den sidste finish. Nu har jeg ellers lokaliseret en (som 1) stoppenål, så er der vist ikke flere undskyldninger for at lade det støve til!

Jeg tror, at jeg lige om et øjeblik har lyst til at gøre alle småtingene færdige, for der er nu noget over den der Feng Shui teori: rod blokerer. Jeg har enormt lyst til at starte på et større håndarbejde, men....det kommer ligesom ikke videre. Jeg vil gerne sy en smuk prinsessekjole til Sofie, og lave et Dolph kostume til Magnus til fastelavn - og så er der vist også et par mønstre på ventetøj, der ikke er helt umoderne.

Jeg plejer ikke at lave nytårsfortsætter, jeg mener, jeg ved jo godt i løbet af året hvor skoene klemmer, og så er det bare med at skifte retning. Som for eksempel at spille flere spil med børnene, mens de stadig gider - inddrage Sofie i håndarbejdets glæder istedet for at sige: ikke lige nu - lade Magnus deltage i madlavningen i håbet om at det åbner op for hans lyst til at smage på nye ting - tage mere i skoven og ud til vandet - lave planer for hvornår blomsterløg og frø skal i jorden - uha, nu blev det lidt for vildt....

Der er også alle reparationerne i huset der skal laves færdig - vi har sammen svoret at denne gang skal alle detaljerne være færdige. Som et fixpunkthar vi sat næste fredag til slutdagen: da skal entreen være malet færdig, det lille toilet være malet færdigt (ja, sørme om vi ikke lige fik klaret de første to lag - no more Bollywood!) - og lamper, spejle, knager og så videre skal også være på plads. Jeg tror ikke at vi er de eneste, der har lært at leve med en bar pære i loftet, fordi man ikke lige fandt lampeskærmen der passede ved sidste besøg i Ikea....

Så årets første indlæg er vist mest en opsang til mig selv: gør dog tingene færdige, så du kan komme videre! For det er jo stadig en stor glæde at kunne alt det med hænderne og især da se det færdige resultat.

Og så ville det i øvrigt også være fedt hvis vi fik vores digitalkamera igen, det glemte vi i Ålborg - hvordan skal jeg blogge uden det?!

Juleferie, som da mor var barn

2005-12-28T14:40:00.000+01:00

Endelig minder julen igen om barndommens dovne og fredfyldte ferie. Vi har daset og hygget i flere dage, og lidt i stil med LiseLotte har vi indført pyjamas hele formiddagen og en tvangsindlagt luftning om eftermiddagen. Og hvor var det heldigt at der faldt sne, tænk, poderne skulle ikke skubbes ud af døren men gik helt frivilligt!

Nu er den sidste ris alamande skovlet ind og nogen (undertegnede) fik pludseligt samvittighedskvaler over den manglende motion og de svulmende overarme, og gik igang med tyggegummiklatterne på toilettet. Vi har købt en lille nuser slibemaskine, musen, og den kunne lige nuppe overfladen, så måtte resten skrubbes af. Jeg kan ellers ikke fordrage maskiner der larmer (boremaskiner, uak!), men den her skal jeg lege mere med, den ligger rigtigt godt i hånden! Nu er væggene klar til at blive malet over med "logical", så må vi se om den/vi falder til. Indtil videre er der -5 grader derude, fordi el-radiatoren er taget ned. Så kan det nok være man kan blive færdig i en fart, ingen hyggelæsning mens enhørmingen rumsterer! Enhørmingen var en talefejl fra Sofies side, hun mente enhjørning. Vi mente det måtte være den der fik det til at lugte sådan ude på wc'et...

Til gengæld kunne musen ikke klare trappetrinene, der også er malet betongrå - faktisk var hele underetagen malet med samme tykke type maling, selv gelænderet! Så maskinparken blev udvidet med endnu et slibemonstrum: det kostede 46 kr mere at købe den end at leje den 1 dag. Nu er manden igang med slibemonsteret, ungerne er spændt fast foran den store pc til en omgang "de utrolige" og resterne af slikskålen - og jeg - med ørerpropper godt skruet i - har nuppet mandens bærbare, der er koblet til det trådløse. En af dagene skal mit Dell'e-barn også updateres, den kører stadig Millenium edition fordi min tidligere arbejdsplads ikke understøttede nyere versioner af Windows. Faktisk var Millenium lige i overkanten. Imponerende at man på udklækningsanstalten for intelligente væsener tillod at der sad en flok nørder med et udviklingsstadie svarende til kuglerammen. Nu var universitetet også berømt/berygtet for deres store arbejde med snegle, så måske det hele bare gik op i en højere enhed.

Mine julegaver er vendt og drejet, krudtugler og kanelsnegle ER en dejlig bog, og jeg har måttet æde min antipati mod Jamie Oliver i mig igen. Jeg faldt over en pastaret (læs: køleskabets indhold dikterede) med 4 peberfrugter, 2 løg, hvidløg, creme fraiche og balsamicoeddike - og ungerne åd det rub og stub. Der er ellers grøntsags-fra selektion på deres smagsløg, men det har var åbenbart rigtigt godt. Flink mand! Mere af det. CD'erne er afspillet, og det nye køkkenudstyr har fundet deres pladser. Øv, ingen diamanter eller sexet undertøj (str når jeg har født, tak). Godt man snart har fødselsdag :o)

Oh - jeg har glemt at tage billede af Fies lille hjemmelavede taske til mig. Hun kunne næsten ikke vente til juleaften med at give mig den. Det må komme med en anden dag. Hun udbad sig en strikkelektion, så hun kan være med til at strikke strømper til babyen. Jeg fandt en lille bog på biblioteket: Velkommen baby, der er mange søde ting hun kan være med til at lave: feks den obligatoriske barnevognsunderholdning i form af små filtbamser og perler. "Mor, når det så er sommer og babyen skal sove, så står jeg og vugger barnevognen lige så stille".

Indtil videre må hun tage sig af sin Tamagotchi. Den hedder Malle og den skal passes og plejes, sættes på toilettet, have medicin for sin tandpine, time-out for at være uartig mm. Heldigvis sover den fra 20.00 til 9 næste morgen i sin lille vugge hentet i dukkehuset. Ind imellem leger hun så med sine Bratz som har fået en lille hest. Den har en underlig føntørrersnude. Her med Sasha no 2 iført hjemmestrikket bluse og hat (mønster samme sted som sidst).

Mens jeg strikker på det sorte flowerbasket har jeg indført en "tag dog lige at sy de færdig ting sammen!". Jeg kunne bare ikke finde mine stoppenåle! Så nu vil jeg igang med en nålebog som Mettes, og mens jeg ledte efter stoppenåle fandt jeg et passende omslag. Nemlig forsiden af en broderet minipude med initialer jeg begyndte på engang i tidernes morgen. Jeg skal bare lige have fundet en broderenål først...

Den ku' ikke holde sig...

2005-12-24T14:57:00.000+01:00

Ah, julefreden har sænket sig over os. Juleindkøbene blev afsluttet onsdag, store madindkøb båret hjem fredag - og så manglede vi lige juletræet. Vi havde gjort grint med at vi nok endte som Lotte, der kan alt - næsten, og skulle holde juleaften uden juletræ. Uha, den var tæt på! Først det 6'te sted fandt vi et træ, der både var højt nok, havde top og var pænt. Hele 3 ting på en gang, som man ikke skal komme med i sidste øjeblik. Så har vi lært det med.

Nu er træet pyntet, og som altid når det er børnene der hænger på, så hænger der cirka 5 kugler på een gren og den næste kvadratmeter er bar. Heldigvis kan de ikke huske hvor de hængte alting, så vi flyttede lidt rundt på det, da de var dejset omkuld. Dog hørte jeg adskillige plop i løbet af natten, så der ligger nok nogle under træet. Jeg har noget med kugler, og vi har rigtigt mange skøre kugler (isvafler, kirketårne, piratskibe). Vi har desværre ikke så meget af det hjemmelavede, det har vi givet væk. Men ikke tisseenglen:
Magnus lavede hende da han var 5, møjsommeligt efter en tegning - dog fik han spejlvendt fødderne, så nu ser det ud som om englen simpelthen sådan skal tisse. Det kan jo ske for selv den bedste engel.

Tomterne står og kukkelurer foran billederne af ungerne. Det gik ikke uden blitz, så lillepigen har fået en vis stråleglans om munden. Meget passende, for den står da ikke stille! Hun er helt oppe og køre over jul, strøg ud af sengen i morges og skrålede: det er juleaften, nej juledag!!! Ned i stuen og kigge på træet: åh, skal vi ikke lægge gaverne under nu? Skal vi ikke lige danse en morgendans om træet? Hun har så meget spræl i sig, at det ikke kunne lade sig gøre at sidde stille ned og klippe lidt mere julepynt. Efter en luftning i Frederiksberg have, er hun klar til lidt æbleskiver og måske en tv-stund.

Måske vi skal synge den med: men med et der blev en skude, en så klar på himlens bue....Tomterne er lavet som en gigapompon med et hæklet hoved og en kugletud. De har ikke noget ansigt, sådan kan jeg bedst lide dem.
Det her par er lavet over en mega-wc rulle, og en styrodimskugle betrukket med en nylonstrømpe.

Og nu vil jeg sætte mig op til min mand og klistre et par kræmmerhuse, inden vi sætter gang i borddækning og store madlavning.
Glædelig jul til alle!

Jeg nupper lige en småkage til, mens jeg venter på forbindelsen...

2005-12-14T21:15:00.000+01:00

Vi har udskiftet vores internet forbindelse til webspeed. Umiddelbart en rigtig god ide, for ved at lægge bare 50 kr mere om måneden fik vi sådan vupti 5-7 kanaler mere - og sneen på skærmen forsvandt. Nu havde vi ellers lige vænnet os til at alt så sådan lidt sløret ud... Nå, men vi er jo to, der slås om pladsen foran skærmen. Så der skulle installeres trådløst også. Og så var det ligesom at der gik skuddermudder i det. For lige siden den dims kom ind i huset, har jeg måtte reloade mindst 4 gange for at komme ind og snage på mine yndlingsblogs. Det er efterhånden blevet så træls, at jeg næsten ikke gider sidde her mere, men sniger mig til at lynkigge blogs på arbejdet. Hej.... hvad hører jeg mig selv sige... var det i virkeligheden det, der var den skjulte dagsorden?! At få konen væk fra skærmen????
Nøj, den dims må være lige til at unplugge...

I og med at jeg er røget ind i andet trimester, er min uendelige træthed også ved at fordampe - så er den til gengæld blevet overtaget af totalt julestress og ønsket om at vi da for pokker ikke skulle give gaver til så mange. Ikke én gave har vi købt. Jeg hører et ekko fra sidste år (og året før det, og året før det): næste år starter vi i november, ikke? Men nej, hvert år kommer det bag på os. Ufatteligt at nogen med så høj en IQ ikke kan planlægge. Øh, nå - det var vist selvmål. Efternøleren er heller ikke planlagt. Det var hans søskende heller ikke. Det bliver de bedre af :o)

Nu havde jeg ikke planlagt at strikke til hele familien, rent faktisk er der kun en ting jeg nok sletter og det er tørklædet og handskerne i kniplingsstrik til min mor. Måske jeg godt kunne nå det - hvis jeg gad, men det gider jeg ikke. Så hellere hyggestrikke med ting jeg har lyst til lige her og nu. Jeg lynstrikkede en peruhue til en kollega til hendes fødselsdag, pinde 8 og Golden Gate (2 ngl). Det er noget vildt flot garn, med guldflager klistret på her og der. De flagede lidt af, så min nederdel glimtede ret effektfuld da jeg var færdig.

Nå ja, det her skulle I da ikke gå glip af. Konen trykker på "tag billede"-knappen, istedet for på sluk. Det er Modigliani på væggen. Børnene syntes lidt i starten at det var pinligt at hun ikke har tøj på. Farven på væggen er angeldust. Det er så den 3 farve vi malede stuen med på mindre end et år. Da vi overtog huset var stuen bæ-brun (det poetiske navn er vist chokodusk). Vi valgte så i Silvan, en let gul farve, ala bananmos. Den viste sig at være bananskrælsfarvet, da vi fik den på væggen. Tjuhej, hvor stod vi kort efter tilbage i Silvan og valgte en lys brun, mest sammenlignelig med den brune farve i tricolore is. Derfor hed rummet også chokoladestuen. Men vi faldt ikke rigtig til med den chokofarve. Den nuværende "økologisk fløde" klarer det indtil videre så godt, at vi har hængt et billede op - det er altså store ting i vores hjem!

Jeg begyndt på endnu et flowerbasketsjal i sort. Det sorte nettogarn virker mere acrylagtigt end det hvide, så jeg har droppet ideen om at bruge det til en gave. Istedet bliver det til mig selv, og det er jo egentligt heller ikke så ringe endda! For jeg har brug for lidt at svøbe mig i. Jeg ligner en førstegangsfødende i 7 måned, lige der midt på! Underligt nok er min størrelse omvendt proportional med mængden af kager i småkagedåsen. Min gamle ventenederdel dukkede op imellem at babytøjet, som jeg sorterede en aften i sidste uge (skruk-gook-gook, bygge rede), og det var lige på slaget. Jeg må ud og investere i noget ventetøj og meget passende passerer jeg (nej, OK, passerede, og det kan da heller ikke have nogen indflydelse på str at jeg heller ikke cykler mere) en ventetøjsforretning, Mummi. Så er det jeg undrer mig: hvorfor vil de gerne have at jeg får associationer til en stor hvid trold, med et sindelag modsat en lige så stor og lyseblå flodhest ved navn Dolph?
Skulle det virkelig hjælpe på min købetrang???

Sasha i vinteroutfit.

2005-12-06T23:05:00.000+01:00

Jeg fik rodet knappebunken igennem og fandt et par brugbare små knapper til blusen og nederdelen. Hold da fast hvor tog det lang tid at sætte alle frynserne på...
Opskriften har jeg fundet på nettet.

Det er jo komplet umuligt at se den søde peruhue....
Kommer pludselig i tanke om skorstensfejeren, der ikke kan ses om natten og derfor følges med bagermesteren, som til gengæld bliver væk når det sner.

Jeg tror faktisk det er sådan en hue jeg skal lave til Sofie. Det plysserøde garn jeg har lavet vanter i, er lidt pladegarnsagtig i tråden og kradser lidt, jeg tror det vil egne sig rigtigt godt til filtede hjemmesko.

Du kære gamle Julemand....

2005-12-05T22:23:00.000+01:00

Endelig kan jeg begynde at glæde mig til den lille ny babydreng, der kommer til verden i det herrens år, hvor husstandens samlede alder er på præcist 100 år. Med svaret på moderkagebiopsien lettede der lige et par ton fra mine skuldre.

Om det er en epidemi?? Uh..vi kan jo checke om jeres antivirus virker :o)
Små nusere bleer, bløde bomuldsnatdragter med søvntunge varme kroppe i og glade glugger over sutten, en lille knyttet næve, der holder fast i ens nakkehår, majsgrød der ikke kan komme hurtigt nok ind, mælk der drikkes nedad i glasset, små buttede fødder der er for høje til at komme ned i skoen, en elastiksmækker arm der frydefuldt banker en trægenstand ned i bordet/gulvet..

sker der noget?
Dont blame me!!!

Vi fortalte børnene det senere torsdag aften, og der var vild jubel. Sofie var endda ikke skuffet over at det endnu engang svipsede med en pige i familien, ikke engang kusiner bliver der produceret! Hun klapper mig af og til på bulen - ja, spækhuggeren slår til igen ;o) og synes at der er forfærdeligt lang tid til.
Da min mand senere på aftenen lige ville checke om poderne nu også var dappet helt i seng, fandt han hende liggende på knæ på gulvet, med armene kastet fremover. Hvad mon hun lavede? Jo, hun takkede da Allan. Gud har hun opgivet, der kom alligevel aldrig noget af det hun bad om.

Og sådan kan man jo miste troen på meget.

Vi har i år fået 2 julekalendere, en fra hver pode. Her ser I de første 5 låger af Sofies: snemand, slikstok, snefnug, snekrystal, stjerne - alle de kendte og hyggelige juleting.

Og her kommer Magnus's låger....Først julemanden der skyder missiler og raketter af fra sin cruiser. Så en snemand...han har nok tegnet af efter sidekammeraten af hunkøn. Og så følger julemanden i sin kane, der smider pakker - og en enkelt bombe - ned.

Og hvad har vi her? En nisse, der fyrer godt op (vi taler vist flammekaster) under julemanden på vej ned i skorstenen. Og så et tilforladeligt, tilsyneladende nyslukket lys....ja, kom igen. Det er en stang dynamit!

Hvad sker der lige her??? Først overvejede jeg en lille mentalundersøgelse, men hans glade glimt i øjnene når vi åbnede lågerne, fortalte noget andet. Han har simpelthen gennemskuet historien, og nu skal den gamle nar afsløres og afbrændes rituelt!
Vi var godt klar over at han nok var på sporet for et par år siden, da han kommenterede den slående lighed mellem det indpakningspapir, der stod i vores kontor, og det papir der havde været om de pakker, Sinterklaas og hans medhjælpere var kommet med.
Jeg troede, jeg klarede frisag ved at påpege at vi nok handlede det samme sted. Sidste år var der ikke optræk til noget - han skulle nok lige være helt sikker på sin sag først.

Ret underholdende, og helt bestemt en kalender vi ikke glemmer!
Om han så heller ikke vil have sokkegaver? Tjuhejda - han skal først møde klokken 9, men står i disse dage op sammen med sin lillesøster for at se Jullerup færgeby og gennemsøge sokken, deromkring klokken 7.

Jeg har gang i noget Bratz tøj, mangler lige lidt finish (knapper!) inden billeder følger. Hvorfor ender jeg altid der? Har ganske simpelthen for få knapper på lager...

Oooops, we did it again...

2005-12-02T10:44:00.000+01:00

Hvor frækt! Min mand tillader sig at gå ind og kommentere på mit indlæg! Nå, men han synes at der er noget jeg mangler at fortælle. Jeg ville nu lige advare familien først, men her kommer det....er I klar?

Se nederst på bloggen....

Nu er julenisserne kommet, jeg kan høre dem pusle hver nat - mon de ligner dem i mit vindue; de er røde og lavet af vat...

2005-12-01T10:25:00.000+01:00

Engang sidst i 80'erne fik jeg en før-julegave af min eks-papsvigermor. 4 stks dækkeservietter til at brodere. Jeg fik vist lavet den første dækkeserviet samme jul, men resten har det knebet med, indtil for cirka 4 år siden, hvor jeg trak dem ud af gemmerne i en oprydnings-frenzy og bestemte mig for at det var det jeg skulle lave på den ufatteligt lange køretur Jylland-Amsterdam og retur i julen.

Siden har jeg trukket dem frem hver jul og således også i år, uden troen på at de bliver færdige i år. Men om ikke andet så for at vise dem frem i håbet om at nogen måske har mønstrene på de små tallerkenservietter? Eller ved hvor man kan støve dem op? Det er Clara Wæver 26-3979/80/81/82.

I alle de år vi har boet sammen, har vi fejret jul hos os selv 1 gang, da jeg var højgravid med Sofie. Vi fejrede Sinterklaas (store gavedag for børn) den 5 december i Holland, så slap vi for at medtage vores julegaver til Danmark, og ungerne var ikke udenfor i skolen. Vi var rimeligt utraditionelle ved at vi også havde et juletræ, det har man nemlig først til den 24 december. Ellers har vi rakket rundt i jylland; jul det ene sted, nytår det andet sted. Jeg elsker jul, og har hele 3 store julekasser, men de sidste mange år er juleånden ikke helhjertet kommet til vores hjem. For vi er der jo alligevel ikke og vi stresser rundt fordi der er så meget der skal være klappet og klart til afrejsen. Måske det sker i år...

De sidste mange dage har Fie stået på tæerne af mig: vi skal pynte, mor! Igår fik vi hængt nisselamperne op, lyskæden i kirsebærtræet, julekrybben i playmobil (kitsch så det batter, men de æææælsker det, der mangler bare lidt kulørte lamper i staldens loft) og plastikdimserne til at klæbe på vinduerne i deres værelser.

Så må resten komme lidt efter lidt, inklusive adventsdimsen. Har lys, ler og gran men mangler fad/kurv/skål....Jeg havde forelsket mig i en spinkel lille ting fra en jule-bo-bedrebog, og den inkluderede tørrede hortensiaer. Deja vue, tænkte jeg (så det knagede) - åh jo, Nynnes dagbog. Det kan kun gå galt!

Igår aftes gik det også op for manden, at der var visse usagte forventninger, cirka på det tidspunkt da ungerne kom stormende med hver sin morgensok, og spurgte hvor de skulle hænge dem. Shit - har du noget??? Ja, det har mor, godt nok kun til 15 dage, men det er fint nok når det ikke skal fremvises på en gang.

Dagen startede med et afsnit af Jullerup færgeby. Man tror det er løgn, men de sad der begge to i kalenderlysets skær, totalt fastnaglede og uden at ænse deres morgenmad eller fyldte sok. Længe leve barnligheden!

YYYYYNK!

2005-11-28T10:18:00.000+01:00

Mja, det var vist forudsigeligt: sidste uges stress og gøremål har gjort sit til at mit immunforsvar har nedlagt arbejdet. Derfor er der kun en kort servicemeddelelse idag, længere bulletiner følger senere på ugen.

Men jeg har da fået zebraen færdig :o)

Stop tiden!!

2005-11-20T13:31:00.000+01:00

Jeg opdagede til min skræk og rædsel at det er første søndag i advent om en uge! Jamen, hov - hvad blev der af tiden? En ting er, at der skal købes ind til adventshalløj - vi er lidt ude af træning efter de mange år i Holland. En anden ting er kalendergaverne. UAK!

status
mangler:
en zebrasok
perlepynt på en Fieluffe
Hue til Fie
halskant på babybornbluse
hæklede trompetbukser
knapper på pelstrøje til babyborn
tommeltottter på Magnus luffer og dragebroderi
hue til Magnus med drage

tiger og flamingosokker - tja, hvad de ikke ved, kan de jo ikke savne.

har:
en zebrasok
en færdig luffe
to færdige mariehøns.

Og for at det ikke skal være løgn er denne uge heftigt booket med:
kontaktforældrerådsmøde
tværfløjte (shit, jeg skal have øvet!)
kagebagning til monsterfest (uddelegeres!)
monsterfest (åh nej - udklædning.....)
panikfødselsdagsgaveindkøb

og så har jeg sgis'me da også et foredrag som jeg skal forberede godt og grundigt.

Jeg tror lige jeg går i panik, er der nogen der skal have noget med?

Vil lige skynde mig at vise mit hyggenullearbejde - det tog en hel eftermiddag at trække perler på, jeg kunne ikke hækle dem på da hullerne var for små:
mit halstørklæde, bliver måske færdig i år.

Heldigvis er huset totalt rengjort, vaskemaskinen snurrer, kaninburet er renset og ungerne ser video....frem med det ufærdige!!!!

Marsvin, søde marsvin...

2005-11-14T22:12:00.000+01:00

I søndags blev vi vækket af vores 9-årige, der grådkvalt kom farende ind i soveværelset og harcellerede over kaninen. Han ville klappe marsvinet, men kaninen har sin helt bestemte mening om ejerforholdet - og det er altså dens marsvin. Så HAK-HAPS. To blødende skrå tandmærker i hans lille kødfulde næve. I den næste time udtænkte han alverdens maskimekaniske kanin-aflivningsmaskiner. Han har ikke spillet Peddersen Værksted for ingenting. Han sad helt stille på gulvet cirka 30 cm fra buret og bare stirrede på kaninen. Jeg ventede egentligt bare på, at han bad om sit sværd. Hans bedstefar gav ham et rigtigt sværd, med spids, omkring hans 5 års fødselsdag. Vi fik afværgret luftgeværet :o/.

Det fik moderen til at tænke. Hvorfor var det nu lige at vi havde hoppedyret? Jo, vist egentligt fordi at hun trængte til at kramme noget blødt. Men det havde ikke tid til at blive krammet, for der skulle hærges: et par bøger i bogreolen, ledninger skulle gnaskes og der skulle laves hule under futonen og gnaskes i sommerdynerne under sofaen. Hoppedyret sagde ikke så meget, og så kom det lille marsvin til. Det sagde mest miv, når bøllefrøskaninen drønede rundt i buret og ovenpå marsvinet. Marsvinet tissede i hjørnerne, når det var ude at løbe. Og når man sad med det. Så det.....skete ikke så tit.

I vinterhalvåret led både min mand og jeg alskens kvaler pga høet og savsmuldsstøvet. Så snart det blev lunt nok, røg dyrene udenfor. Og der sad de så og gloede hele sommeren, mens vi talte om hvor vi kunne tænke os at lave et løbebur - feks ovenpå den nedgravede olietank - så kommer Houdini ikke så langt. Men vi har jo ligesom projekter nok igang, så det blev ikke i år. Og så blev det for koldt udendørs, og så rykkede de ind igen.

Det er så hyggeligt at marsvinet mui-mui'er hver gang man går ned ad trappen eller køleskabet bliver åbnet. Det er mindre hyggeligt at lugten er tung. At man skal tømme en gigatissebakke hver 4 dag for at kunne holde ud at være i huset. Og at man ikke kan klappe dem uden at skulle have stivkrampevaccinationer. Så nu rykker hoppedyret over til mormor i Århus, hvor den kan bo på hendes altan og blive forkælet og tyk og fed.

Men hvad med det lille mui-dyr? Mormor kan ikke lide marsvin.
Jeg synes nu de er søde....

COPYRIGHT: OIFES_MOR
Sofie's marsvin, tegnet da hun var 5 og lige havde fået at vide at Sofie starter med S og ikke med O (Oifes). Det er skrevet spejlvendt, det er ikke mig der har scannet bagvendt!

Det er blevet sat til fri afhentning på matriklen, med mindre det er til slangefodring. Det går vi ikke ind for!
Men jeg vil nu fortsat kalde min blog for strik til marsvin.

Zebraen znorker zaligt.

2005-11-12T15:14:00.000+01:00

Jeg så mit liv passere revue for mine øjne - en nær døden oplevelse? Nej, jeg bladrede igennem 23 års alt om håndarbejde. Den bluse lavede jeg da jeg gik i 9'ende klasse. Oh den trøje, da kom jeg sammen med Claus Skoven. Og den dér strikkede jeg til min kæreste i 2g. Og den badedragt ville den usexede, magre finske postdoc i Wien gerne sy. Der var mange gode ting, mest småting som vanter osv. Heldigvis følte jeg ikke trang til at lave noget fra 80'erne!!

Efter at have været væk i noget der føles som 100 år, men vist bare var 4 dage, kom min mage hjem i aftes. Oh fryd, for jeg var da helt slidt ned og parat til at knalde brikker samtidig med ungerne omkring klokken 9. Men alligevel har jeg fået strikket en smule da jeg måtte sidde og vente 1 time på at ungerne svømmede: den ene luffe til Sofie, godt nok startede jeg med at hækle hjulene først, de så sjovest ud ;o)
Og i ekstasen over at manden kom hjem, fik jeg sørme den anden færdig, på nær lige tommeltotten. Nu er jeg så igang med at pynte med perler, indtil videre crashede projektet på at perlen sidder fast på nålen, såguda#!¤ osv
Grisen sidder der bare, fordi den synes den passede ind....

Og sådan her har jeg det med zebraen str 37-38.
Med lyd på: raaaaaalllllleeeee!!!! Kors i r...., hvor er de stangkedelige at strikke. Så jeg har lovet mig selv, at jeg må lave flamingoen når zebrasok 1 er færdig. Og så nr 2 bagefter. Ellers bliver lillemanden også bare ked af det. Bare tigeren er mere interessant :o(

Igår måtte ungerne og jeg tage den sure tur til fisketorvet. Jeg hader indkøbscentre og kun en ting overgår fisketorvet: Fields. Beklumret luft, langt imellem det interessante, lys der gør een dvask og røg (jep, jeg er ikkeryger, og når man arbejder indenfor kræftforskning må man godt være extrahellig). Nå, vi fik bukser til Magnus, fødselsdagsgave, afleveret modem (det tog kun 40 minutter i den vidunderlige TDC butik med 1 aktiv ekspedient, 22 kunder i kø og hvor alarmen på mobilerne gik konstant) og så til slut købt ind til aftensmaden. På det tidspunkt snerrede jeg ad ungerne, der selvfølgelig havde det ligeså dårligt med stedet og derfor plagede, pillede og drillede hinanden. Og hvad så - så kunne møgbilen ikke starte!!!! Efter 2 forsøg spurgte Magnus stille fra bagsædet, om han så ikke kunne nå at komme ind på toilettet. Og da vi så kom tilbage - så startede den i 3 forsøg, stor jubel!! Sidste gang den lavede det nummer, holdt vi forrest på Molsfærgen. Bare ikke sjovt at sidde der og se alle de andre køre af - og de nye køre op bag os! Men mekanikeren kunne ikke finde nogen fejl (og så afslørede vi lige vores uvidenhed om biler: nej, det er ikke karburatoren; sådan en har jeres bil ikke!) Af den grund turde jeg ikke selv lave hasteindkøb, mens de svømmede: tænk at sidde fast i parkeringskælderen, mens de stod våde og sultne og ikke fattede hvor mor blev af. Og nu havde den ellers været god så længe....

Og så var bukserne dælendytme for store..... Men denne gang tog manden og jeg afsted alene, mens børnene var henholdsvis til fødselsdag og rollespil, og vi tog til Frederiksbergcenteret istedet. Og det går meget bedre, for der må man ikke ryge og man kan købe garn :o) Jeg shoppede lidt til Jeanettes tørklæde:
Det ville jo være godt hvis jeg lavede Zebrasokken først.....og den lille turkise bluse til babyborn mangler kun 1/4 ærme!!! Hvis jeg nu ser bedende på manden, laver han nok aftensmad....Hvad mon der kommer på tv i aften????

Og til slut: se her, Bettina:
Når man nu skynder sig at pakke sin Pusle og Barbie væk og har forældre der gemmer alt (inkl original emballage, for tingene skal jo afleveres i samme stand osv....deres kælder er fyldt med kasser helt tilbage til deres første Melitta kaffemaskine!!!), ja, så er man så heldig at kunne videregive hende her til sin datter:
Hun havde samme hårfarve og de samme filtrede totter som mig....Hvis der nu er nogen der ligger inde med et par opskrifter til Pusletøj, så mail mig endelig!! Jeg har en enkelt opskrift med en hippiebluse og læderfrynsetøj. Og så skal jeg have støvet Else Kraghs "strik til dukken" op, kun med tøj til Pusle.

Stilhed før stormen?

2005-11-06T11:01:00.000+01:00

Dumme blogger, der æder mine indlæg, når jeg prøver at poste! Det er bare "nederen" at se siden med fejlmeldingen efter at have siddet og tampet i tasterne en time. Nå, det er heldigvis ikke kun mig, der ikke blogger så tit i øjeblikket, de andre sider jeg checker ud er heller ikke særligt aktive. Efterårs sløvhed? Måske....

Eller det manglende lys, udtaler kvinden, der konsekvent falder i søvn under foredrag når de dæmper lyset. Hamrende pinligt at sidde forrest og lave "tequilaslammer" med hovedet, uden tequila og kulørte papirsparaplyer. Heldigvis når jeg ikke at savle....

Det samme sker derhjemme: den anden aften faldt jeg i søvn, mens jeg læste godnathistorie for ungerne. De dappede så ned og spillede prinsessespil med deres far. Han vækkede mig 1 time senere med en kop kaffe, som jeg straks gylpede i mig, for så at sove videre på sofaen. Vågnede totalt udsovet klokken 3.00 og fik strikket hælen på zebrasokken om. Så blev jeg sulten, men uden min briller er koordinationen ikke helt perfekt, så jeg tabte havregrynene på gulvet og kastede derpå en ske efter dem. Og vækkede selvfølgelig min søn, der kom dappende for at se om der var en indbrudsstyv - modigt af ham!. Han bestemte sig heldigvis for at gå tilbage i seng. Men formåede at vække min mand, der kom ned og stirrede olmt på mig og derpå gik tilbage og bredte sig i HELE sengen. Så da jeg omkring klokken fem ville tilbage i varmen, kunne jeg lige få møvet en lille snip af min dyne til mig. Så kan jeg lære det, kan jeg! Jeg har også prøvet at have hold i nakken i en uge, fordi sofaen IKKE har et ergonomisk korrekt hovedpude-armlæn.

Af samme grund står det ringe til med strikkeriet. Der er ellers rigtigt mange ting, jeg gerne vil igang med. Britt og Bettina har begge foreslået at lave lister. Dem har jeg rigtigt mange af i forvejen, og uha, hvor kan de stresse. Der er en liste for hvert rum i huset, og den anden dag foreslog min mand at vi lavede en liste over hvad vi skulle have lavet udendørs! Jeg har lister over hvad vi har givet i julegaver de sidste mange år, og endda en liste over min garnbeholdning (incl farve og vægt).

Men en hobbyliste kan vel ikke stresse så meget, så jeg tror, der dukker en op på siden en af dagene. Skal lige de sidste årgange AOH igennem :o)

Jeg har meldt mig en i en bogklub, for jeg så lige min yndlingshavebog, som jeg har genlånt i mere end et halvt år fra biblioteket til bare 9 kr. Jeg købte også Kagefest, mest til Sofie, hun har en fæl sød tand. Den hører til kategorien af bøger man enten får i gave eller køber som et knaldtilbud. Den sidste bog, designstrik, havde jeg ventet noget mere af, alene ud fra navnet. Den kommer jeg ikke til at strikke noget fra. Jeg skulle have læst forordet først: Alle modellerne er enkle, ja faktisk på grænsen til det primitive....
I rest my case.

I am entering the hibernation age, or maybe it is just the lack of light: I fall asleep when the light is dimmed at seminars, pretty embarrassing sitting in the front row and doing "tequila slammers" with the head, without tequila. At least I dont drool. At home it is the same story, I fall asleep on the sofa in front of the TV. Ok, danish television is very boring, but still....

Sjalomanen

2005-10-29T16:20:00.000+02:00

Det er godt nok blevet efterår, og det er nærmest umuligt for mig at tage billeder af mine ting: det er for mørkt om morgenen inden jeg tager på arbejde, og det er for dunkelt sidste på eftermiddagen, når vi kommer hjem. Derfor er der lidt langt mellem indlæggene i øjeblikket.

Ikke at det rykker så meget i pindene for tiden. Jeg har fået lavet et Ollisjal færdig: Jeg kalder det et Olli-sjal, fordi ideen kommer fra indehaveren af Olligarn i Valby Langgade. Det er en gave....væk med sig til december.

Og mens vi er ved sjaler: her har vi det færdige kauni: Det blev lidt koldere at se på end jeg regnede med, den næsten grå-blå mod den sort-brune og så bambien ind imellem. Det er ikke mit yndlingssjal, det må jeg nok erkende. Det kradser også.....Og så er det lidt lille. Som Ditte sagde; man er nødt til at bruge 2 bundter for at kunne lave et puttesjal. Det her er sådan mere et pyntesjal. Nok om det.

Jeg mangler et større håndarbejde som mit basisstrikketøj, ved siden af alle de små ting jeg har gang i (babytrøje, dukketøj, zebrasokker). Derfor sidder jeg pt med næsen dyppet i mine mange alt om håndarbejde-blade: måske dukker der noget op som egner sig rigtigt godt til urugarnet. Og så søger jeg efter inspiration til vanter, huer etc. Gode gaveideer....Faldt lige over en lille notits om hvornår hælen kom på strømpen. Ifølge denne har man fundet strømper med hæleform, godt nok i nålebinding, ca 500 f.kr. Jeg satser stærkt på at hælen kommer på zebrasokken inden længe :o)
Men derudover er der så mange ting jeg gerne vil lave, at der nærmest er kaos i den del af hjernen, der styrer selvkontrollen. Vil gerne starte på rigtigt mange ting, lige nu!

Vi er weekend-frie uden børn, fordi de er på koloni med fritidshjemmet. Så vi har været ude at spise indisk (indian monsoon i Istedgade, kan anbefales), og overvejer om vi skal spise mexicansk i aften, og se en ægte biograffilm (ja, det styrer for vildt herovre på djævleøen). Så strikketøjet hviler sig nok igen iaften. Men i morgen skal jeg til mit første strik-in og hvor bliver det sjovt at se de mennesker live! Monstro jeg ikke også får strikket lidt...

Autumn has come to Denmark, and it is dark when I go to work, and dark when we return. It is a bit problematic getting photos that are not too dark then. That´s why I am not blogging as frequent. I finished another Ollishawl for a present (Olli after the shopkeeper whose idea I have copied) and also show the finished kauni-shawl. I am not very satisfied with the kauni, the colors are very cold, it is itchy and not at all cosy. Hrmpf.

Stort og småt

2005-10-23T14:58:00.000+02:00

Hvor blev flowerbasket sjalet flot og blødt i "netto"-garnet. Og da modtageren har pakket det op, kan jeg godt vise det frem nu:

Jeg måtte op og stå på en stol for at tage dette billede...
Jeg vakler lige nu mellem at lave endnu et i en af de andre farver jeg fik indkøbt (blågrøn, lyserødslaks eller sort) eller at skifte til kiri (som kan ses hos Anne, det minder jo meget om flowerbasket) eller Birch. Meget passende blev Britt lige færdig med sit Birch. Det er jo også ret pænt....

Samtidig med skal jeg have lavet endnu et "Olli" sjal (se kreationer fra i år) i postkasserød Vienna med guld eller sølvtråd. En bestilling fra en forfrossen niece. Jeg var omkring Nicoline garn for at købe salsa der passer dertil, og der fandt jeg noget labert pelsgarn.

Det måtte jeg simpelthen lege med, og det blev til denne kreation (fra hendes verdens dukketillæg).
Det var faktisk sjovt at strikke med, men jeg måtte sy sammen med almindelig sytråd, jeg kunne simpelthen ikke se for bare tråde! Der mangler selvfølgelig nogle knapper. Kysen er hæklet i hulmønster og kantet med 2 omgange pels, der mangler også lige en knap og en trense. Faktisk hører der et par hæklede trompetbukser til, men der var ikke nok af kysegarnet tilbage til bukserne. Det er 100 % acryl og hvor er det bare vammelt at hækle med, squeeek-squeek. Men mon ikke baby er ligeglad, den er jo selv temmelig syntetisk :o)
Og så reddede vi lige endnu en kalendergave, yes!

Jeg ved ikke om det var 50 års melodunte grandprixet i aftes der inspirerede, men jeg har fundet en stor rest turkis mohair til en 80'er bluse og matchende bomuldsrest til et par trompetbukser, også til babyborn. Det skulle selvfølgelig have været benvarmere, men det bliver opvejet af det tilhørende pandebånd!

Med hensyn til zebra sokken er jeg gået lidt i stå, jeg havde lavet en timeglas hæl, men synes måske at de er pænest til babysokker og ikke så kække i str 37-38. Der er meget med den zebra.....

Som Magnus sagde engang i 3-års alderen: man kan godt få ondt i halsen hvis man spiser for mange zebraer; de er lidt stærke.

The flowerbasket shawl is finished and sent off as a birthday present. She already unwrapped it, so I can publish it here safely. I am getting ready to knit yet another "Olli shawl" (see under the gallery 2005) in red, also a birthday present. Another christmas present is finished (except for some buttons): a very synthetic outfit for babyborn. I dont think I need to add "keep away from open fire" in the neck of the shirt!

2 høner og en halv zebra

2005-10-20T21:27:00.000+02:00

Endelig fik hun ladet op: her er Sofies mariehønesokker og Magnus's zebra. Jeg er lidt skuffet over zebrastriberne, de bliver meget pænere i en mindre størrelse som Helles fra 14 oktober.
Sokkerne ryger straks i den hemmelige kalendergaveæske. Jeg har også fundet en opskrift på et par babyborn strømpebukser til resterne af mariehønen; der blev 58 g tilovers efter str 32-33.

Jeg har fået min portion fra Dittes samling af det
eddikelugtende urugarn fra handpainted yarn. Billedet er helt vildt ringe, men farverne er OK. Det må tages om og reloades ved dagslys en anden dag. Lace pure wool i farverne damask rose og velvet grapes. Den ene er meget pæn, men den anden - er lidt mere brun end lilla, når mørket falder på. Nu kan jeg så godt lide både brun og lilla, men navnet giver mig associationer til de rynkede. Nå ja, måske har ikke alle læst kaptajn Bimse og Goggeletten: vi taler om rosiner. Dem har jeg det ikke så godt med, efter at min lillebror i 4 års alderen stoppede et par op i næsen. De gled ud en uges tid senere. Siden da har jeg gjort hvad jeg kunne for at undgå dem. Jeg er nok én af de få danskere, der IKKE spiser bundfaldet i gløgg. Tiden vil vise hvad der skal blive af det garn, måske et færøsjal med hjerter. Det lyserøde havde jeg tænkt mig at lave "christels trøje" af, I ved den, som Sanne B ikke var så tilfreds med in the end - ikke at vi nogensinde så det færdige resultat som andet end en bunke på gulvet ;o) Måske garnet er lidt for tyndt. Det tænker jeg så lige lidt over. Det skal jo også lige "wikles" op.

Den anden bunke er et tilbud fra Superbrugsen, 2 bdt uldgarn for 29,95. Det er plysserødt og jeg har en ide om en hue med striber af lurex og en masse matchende striber i Vienna rester til Sofie. Eller med en masse hæklede blomster på, a la badehat fra 60-70'erne. Måske der også kan blive til sådan et forvokset baby-halstørklæde, hvor man stikker den ene snip ind i den anden. Med glimmer og dillerdaller. Man er jo stadig i prinsessealderen.

Ellers byder strikketøjskurven på montering af en lyserød trøje, som jeg blev arrig på, da den hæklede kant blev pænere på venstre forstykke end på højre. Gæt selv hvor jeg var startet. Knurrrr! Et stk Kauni mangler stadig sine kvaster, og blomsterkurvs-sjalet er færdigt og skal blokkes i aften.

Og så har jeg gang i den lille babytrøje i lyslilla (?) alpacca garn, uha det er blødt og lækkert, men jeg trækker det med favoritgarn til mig igen: det glider ikke så godt på pindene, så selvom det er rene retpinde tager det utrolig lang tid og man skal hele tiden holde et øje på pindene. Der glider opal strømpegarnet godt nok lækkert afsted! Så når nu prinsessen har lagt sig, lister jeg pinde og garn til babybornstrømperne frem.

I finished the ladybug socks, and started the much larger zebras. I think the stribing looks cuter in smaller sizes, but I am not going to tie his feet up the chinese way to fit a smaller size! I bougth some lace weigth handpainted yarn in the colours damask rose and velvet grapes, and thought about knitting the cardigan with the large collar seen under the "vil gerne strikke" gallery. The small bundles of pink pure wool is for a prinsess hat for my daughter. One day she will hate that colour....

Se til venstre, der er Husum, se til højre...hovsa?

2005-10-16T19:10:00.000+02:00

Efterårsferie betyder i år at ungerne og deres far er taget på en kort visit til farmor og farfar på fastlandet.

Og jeg er alene hjemme.....Jeg kan godt lide at være alene i små doser, men i længere tid bliver der lidt for stille, og jeg gider ikke at lave mad til mig selv.

For en gangs skyld har jeg ikke væltet alle mine stofrester ud på gulvet. Men jeg roder! Jeg faldt 2 gange over mine egne sko i entreen, inden jeg bestemte mig for at begrænse min territorieafpisning. Og tog skraldespanden ud og satte opvaskemaskine og vaskemaskine igang. Det må være husarbejde nok, når vi nu ikke skal have gæster.
Jeg havde store planer om hvad jeg skal bruge de få dage til: havearbejde, strikke, male. Jeg malede bagdøren både igår og idag. Og i al min selvfedhed bestemte jeg mig for også at tage kældervinduet med, det absolut sidste der manglede. Jeg var kommet halvvejs rundt da jeg huskede hvorfor det ikke var blevet malet sammen med de andre: der mangler kit næsten hele vejen rundt. Og det andet var slet ikke skrabet fri for maling. Nå ja, detalje! Bare sådan for et syns skyld gjorde jeg dem færdige.

Og så igang med projekt 2: at få lagt op til re-renoveringen af vores lille lokum. Vi har et meget fancy toilet, det hedder Philip Starck og det er gigantisk, så stort at lillemanden kan ramme kummen. Selve rummet er nok 1½x1 m og så er der 3 m til loftet. Det hele var malet med grå betonmaling da vi flyttede ind. Det så simpelthen så kedeligt ud, så vi tænkte at det liiiige skulle have lidt farver, feks en støvet lilla, lidt sølv i loftet - og så nogle pudsede flader til et par hulemalerier.
Men de pudsede flader ligner tyggegummi som vi glemte at fjerne inden vi malede og den lilla blev sådan lidt anmasende - ja, faktisk så mangler der bare et par lyserød-orange blomsterranker og et par indiske gudeplakater, så er der ren bollywood stil! Og nu er den grå betonmaling på gulvet begyndt at skalle af, så man kan se de grøn-turkise klinker nedenunder. Ret kikset über alles. Så jeg tænkte at man kunne smøre fliserne med brun sæbe og lægge vitawrap over et par timer, og så fjerne malingen, ligesom jeg gjorde på trappegelænderet. Det kan man ikke, har jeg nu erfaret..... gulvet er iøvrigt ret rent nu. Man kan til gengæld få gjort tyggegummiklatterne lidt bløde, så måske jeg kan få dem vasket af ved lejlighed.

Frisk luft er det som så med...Jeg tog til Albertslund for at aflevere et par opskrifter til Rikke. Nu går det ikke så godt med mit indre kompas, så jeg udskriver altid sådan nogle krak-kort. Men de er jo ikke skrevet til kvinder! Der står feks "drej til højre ad blablavej, kør lige ud i krydset, forsæt ad blabla vej, kør lige ud i krydset xx km. Drej til venstre af Tippenhalløjvej." Så jeg kørte ligeud i gennem to kryds - og drejede så til venstre. Men den hed ikke noget i retning af tippenvej. Tilbage, og tage den næste. Den hed heller ikke Tippennoget. Helt ærligt - man skulle fortsætte til vejen blev til et T-kryds. Dvs man skulle igennem ret så mange kryds og ikke bare 2. De burde simpelthen lave sådan nogle kvinde-krak vejvisere: kør ligeud igennem 8 kryds, drej til venstre i T-krydset (lige efter jem og fix). og så droppe alt det der pjat med xx km, hvem har tid til at sidde og stirre på at km tælleren drejer? Nå, jeg checkede det rigtige krak BOGEN for at finde ud af om mit rutekort til Bisbebjerg så rigtigt ud. Åh nej.... ikke Jyllingevej over i Sallingvej. Den går altid galt fra den anden side. Men se, jeg checkede navnet på vejen lige inden jeg skulle dreje til højre (og der har vi jo et andet problem, for jeg er højre-venstrespasser) - så jeg kom på den rigtige vej. YES! Og fandt et nyt fix-punkt: når du ser et åndssvagt metaludhæng der ligner en paraply uden fór - så er det ved at være tid til at dreje nedad (= venstre på min maner. Højre er opad). Og der var jeg ganske glad, nu kunne det kun gå godt! For jeg skulle bare ligeud i alle krydsene....haha.....lige indtil der var to veje der gik ligeud, den ene lidt til højre, den anden lidt til venstre. Havde de nollerbobber fra Krak så bare skrevet: "ligeud, men mest til venstre" var jeg ikke endt på Hillerødvej i den forkerte retning. ØV. Så det der ifølge krak skulle tage 17 minutter, tog mig cirka 37 minutter. Men nu ved jeg hvor Albertslund er, og Husum, hvis man skulle komme i bekneb for en tiger :-)

Og hvis nogen tænker, at det nok er manden der kører mest i bilen - så tro om: vi er TO højre-venstrespassere. Vores børn er godt klar over at det ikke står helt godt til; citater fra bagsædet: far - hun mener den anden højre! Eller: Er vi kørt forkert igen? Er vi stadig på jordkloden?

Kun lidt af tiden er gået til strikning:
Jeg har fået kaunien færdig, det gik jo hurtigere og hurtigere på tilbagevejen når der hele tiden blev en maske mindre.
Og jeg fik strikket 4 pinde tilbage på flowerbasket og reddet fejlen: nu mangler jeg kun 2 blade på flowerbasketsjalet inden den sidste bort. Det skal gerne være færdig inden torsdag. Det er i virkeligheden slet ikke så svært et mønster, men ikke det bedste til fjernsynsstrikning.
Jeg er nu igang med en babytrøje i Alpacca, som er mit fremtidige yndlingsgarn. Og et par zebra sokker til lillemanden.
Lillepigens mariehønsesokker er også færdige.

Hvorfor viser jeg så ingen billeder?

Fordi der var sådan en underlig cylinder med en streg over midt i synsfeltet på det digitale kamera. Jeg har ellers vænnet mig af med at holde det helt hen for mit højre øje, så det varede noget inden jeg opdagede den. Er kommet frem til ved tankens kraft at der nok ikke er mere batteri på. Men derudover er det jo ting I har set før her og der.....originalitet is not my best.

Så istedet får I et billede af vores tidligere stue i Amsterdam, som den så ud da vi flyttede ind. Det er værre end vores bollywood mareridt:

Vi måtte male over 8 gange med ekstremt dækkende hvid maling. Ungerne skreg af skræk første gang de så det i lommelygtens skær. I Holland fjerner man ALT når man flytter, inklusive pæren i den faste lampe på toilettet. Om det var så pæren i emhætten var den væk.

Nothing new under the sun. I have finished some of the shawls, but the digital camera ran out of battery, so instead I show you our living room in Amsterdam as it was left by the former tenants. It took 8 layers of paint to cover it completely!

Store fødder og meget små, nuttede babysokker

2005-10-09T13:16:00.000+02:00

Se, da jeg først havde fået smidt hade-strikkerierne til side, så gik det meget nemmere! Faktisk er søpølserne færdigstrikkede og har fået hæklet kant. De ses her i følgeskab af et lille trøsteprojekt, små ragsokker fra "strik og sy til den lille ny". De sugede 2x12 g sokkerestegarn til sig og tog godt nok ikke ret lang tid at lave.
Nu pønser jeg så på at starte på resten af baby udstyret, hue, halstørklæde og vanter i Alpacca, dejlige små ting der er hurtigt færdige. Vi har haft besøg af en 8 mdrs gravid mave i weekenden, og Sofie har ligget med hovedet på maven og lyttet. "Åh mor, skal vi ikke også have en lillesøster eller en lillebror? Den må godt bo på mit værelse." Jeg nænnede ikke at forklare hende at der vist kun er kinesiske tusindårsæg tilbage i min æggebakke.....

Status på resten: jeg har kæmpet lidt videre på Kauniet, da der ikke lige var basis for at starte et nyt projekt op ved morgenbordet. Men der er godt nok lang vej igen. Og så opdagede jeg en fjel cirka 4 omgange nede i flowerbasket, så der skal trævles lidt inden jeg skal strikke videre. Det var godt nok ærgerligt ;o)

Så må jeg hellere kigge på strømpegarnet: flamingo vs mariehøne...
De kan da kun blive sjove at strikke, men de skal gemmes nede i kurven, så Sofie ikke opdager dem, f.eks under kedelige Kauni.

Derudover har jeg engang lovet min veninde en vinterhue. Så Anni B, kig lige her og se om der er noget, der ser interessant ud.

I finished the sea sausage socks and some tiny cute little socks for a newborn baby. Very conveniently, I discovered an error in the flowerbasket, so rip-rip a few rows back. The kauni shawl will be finished sometime later this year, until then it will serve to cover up the christmas presents in my knitting-basket. I havent quite decided which one to start up first, the flamingo or the lady bug. I love the pink, but the shifts look more interesting in the ladybug yarn.

Vi keder os...

2005-10-06T20:56:00.000+02:00

Jeg har fået sat gang i to, næh tre tusindårs projekter..... Kaunisjalet er kommet 1/4 længere end halvvejs, det må så være 5/8 færdigt, gaaab hvor er der lang vej endnu. Flowerbasket kører nu på 10 gang mønster 2, og jeg tror, jeg skal lave cirka 3 rapporter endnu, inden afslutningskanten. Det gør det ikke mere spændende, snooooork.
Søpølsesokken mangler 13 mønsterrapporter inden tåen, = 65 pinde = 4420 masker....

I kan godt mærke hvor jeg er på vej hen, ikke? Der sker jo ingenting heromkring! Jeg er nødt til at starte endnu en ting op, noget der bliver færdigt hurtigt, så jeg ligesom føler at tingene rykker den rigtige vej. Jeg har jo nogen planer om sokker til pakkekalendergaver, men der tror jeg alligevel at jeg venter på søpølsens endeligt ;o)

Jeg kunne selvfølgelig give mig i kast med dette: strik til marsvin projekt ....men der er nedlagt veto fra de øvrige familiemedlemmer, med den vægtige begrundelse at det er en marsvine-han vi har i huset!

Og så synes jeg også at det er lidt trist at jeg ikke er med på strikkefestival med de andre webstrikkere....så har jeg da bestemt fortjent et trøsteprojekt!

It seems I have started three projects doomed for disposal in a dusty corner! I knit and knit, and when one is boring I change to another. I really should not, but I have to start up something smaller that will finish soon and polish my ego. But not this: knit for pigs. My family finds it disgracefull to dress up a male like that!

Arj, er den weekend allerede gået?

2005-10-02T12:31:00.000+02:00

Her er så den færdig monterede trøje på sir Magnus. Han mener selv, det er en rollespilssweater. Så må jeg hellere lade være med at fortælle ham at den er syet sammen med en metalnål ;o)

Der blev 22 g tilovers tilovers til kraven, og da jeg havde et frisk nøgle i en anden indfarvning, brugte jeg det for en sikkerheds skyld. Og der blev 28 g tilovers, dvs kraven brugte ret præcist 22 g! Så Lene, din formel var rigtig - Drops sweaters er jo lidt brede i det. Men næste gang køber jeg altså ekstra garn!

Den lyserøde UFO kræver udspænding, den krøller for meget i kanterne, så det bliver først næste weekend at I får den at se i færdig tilstand.

Sæbekogeriet har været igang! Vi har lavet røde hjerter, der dufter af rose, grønne hjerter og muslingeskaller der dufter af "blomster", og lilla hjerter og søstjerner der dufter af lavendel.

Man smelter først sæben i vandbad, og det er en anelse besværligt hjemme hos os. Vi har sådan et induktionsmonster, som man tænder og slukker med fingertouch. Nu reagerer det også på metal, så hver gang jeg bøjer mig ind over det, slukker alle pladerne. Det er ikke alt det sølv jeg har i tænderne, men bøjlerne i bh'en. Jeg har ellers prøvet at undvige madlavningen, fordi det jo tager så ufatteligt lang tid med alt det tænd-sluk. Men nogen fandt at topløs madlavning lød aldeles tiltalende...

Sæbemassen stivner iøvrigt ret hurtigt, så det skal hældes op med det samme - og ikke så hurtigt at der kommer bobler i. Det minder lidt om at hælde topagar på lb-plader (fagudtryk), så det var mors sikre hånd der hældte. Efter et par timer kan man så trykke sæben ud. Og stable den, gramse på den, snuse til den, og pakke en pæn sæbe ind til fru lærerinden. Og nu har vi så en stor sæbesamling, der til dels skal bruges til små julegaver. Man kunne jo håbe på at dem vi selv beholder vil øge frekvensen af håndvaske; små drenge kan have ufatteligt beskidte poter! Og små piger også, for nu at være retfærdig. Magnus er nok den eneste jeg kender, der kan vaske den ene hånd mens den anden er totalt beskidt.

En smule af eftermiddagen tilbragte vi i selskab med Willy Wonka og chokoladefabrikken, i dansk oversættelse. For engangs skyld var det ikke den ulidelige pixeline der lagde stemme til pigerne (som i Harry P filmene). En jævnt irriterende film, men med nogle skønne moraler: hvis man spiller computerspil, bliver man en møjirriterende bedrevidende og agressiv møgunge. Og hvis man plager dagen lang, ender man i skraldespanden, med 3 ugers råddent affald. Sofie stirrede olmt på mig, da jeg serverede den efter hendes plagen om pommesfrites hos den gyldne måge (mcdonalds): ja, men hun var jo også FORKÆLET!!
Børn har da heller ingen humor!

The grey sweater for my son is finished and he is pretty pleased with it. Actually, it fits me as well... Daughter and I have been making small soaps in different colours and... ehrm... scents. She immediately wrapped one of the heartsoaps for her teacher. The afternoon we spent in the cinema, watching the danish translation of Charlie and the chocolatefactory. Nice characters, and something to threaten the kids with: look what happens when you are playing computergames all day long - or pestering your parents! I used the latter to prevent a visit to the McDonalds, also known as the golden sea gull. Kids really dont have any sense of humour!

Quasimodo-strik

2005-09-29T21:45:00.000+02:00

Som skrevet, så gjort! Jeg er godt i gang med Kauni-sjalet, bare retriller, frem og tilbage....Og forvandlingskuglen skifter farve, men den bliver ligesom ikke mindre.
Jeg er stadig lige fornøjet over hvert farveskift. Sofie har regnet den ud: så starter det jo bare forfra, ikke? Underforstået: mor, tag dig dog sammen!

Når så min hjerne er gået i tomgang, skifter jeg til flowerbasketsjalet.
Det var ligesom gået hen over hovedet på mig, at man starter oppefra på det. Ret præcist omme i nakken. Nu begynder sjalet at tage form, men for 2 mønsterrapporter siden lignede det altså noget til den pukkelryggede! Jeg strikker i "nettogarnet" og det bliver vældigt fint og blødt. Det er lidt noget andet end at sidde og ro med pinde nr 15, som der var en blogger der beskrev det og alligevel ikke så slemt som Britts lodne sytråd på pinde 4½.

Lige om et øjeblik bliver det weekend, det er når poderne går i seng :o)
Så skal jeg montere et par trøjer. Imorgen skal Sofie og jeg i Panduro hobby og købe et sæbekit, mens hendes bror slår nogen til plukfisk med sit gaffatape våben.

Nu da vi lige har haft emnet bøger, så fik Magnus endelig startet på Harry Potter 1. Vi havde købt den i protest over hans ensidige læsning af jumbobøger og tegneserier, men den skal jo ligesom løbes igang. Så fik han nr 2 i gave, og pludselig fik han lyst til at læse nr 1. Han havde ikke rigtigt troet på mig, når jeg sagde at der skete mere i bogen end i filmen. Kluk-latter fra hans værelse: Haha, Hagrid havde uglen i lommen!! Senere på ugen omkring klokken 21.30, thump-thump ned ad trappen: jeg er kommet til Voldemort og nu er jeg lidt bange!

Hans søster får læst højt af det lille hus i den store skov. Om dengang man havde huslige sysler (onsdag kerner mor smør) og børnene var ufatteligt artige og kunne nøjes med en majskolbe som dukke. Den falder indtil videre i god jord. Jeg var selv helt vild med den. Men det er ikke nødvendigvis et blåstempel: jeg forsøgte at læse "De 5" af Enid Blyton højt for dem. GAAAAAAB! Jeg kunne slet ikke lade være med at læse op som når Søs taler (næ, hald da ap, sikke deejlig ver det er idag) Det var det rene "fader til fire" omsat til engelsk livsstil anno 1940-50: Julian, vil du ikke også have en af de lækre muffins som moder netop har stået og bagt? Så hellere læse jumbobøger højt. Med indlagte lydeffekter!

I am knitting on two shawls, the Kauni-mocca that is plain knit, and the more demanding Flower Basket shawl. I like the kauni yarn, I made it into one big ball and it reminds me of the kind of sweet that changes colour in your mouth. Toverball in dutch. My kids are not ready to do a book meme; they primarily read cartoons and Donald Ducks, but recently my son finally got his nose stuck in a Harry Potter. I am reading the Laura Ingalls books for my daughter. She is strangely fascinated by the many household duties and simple life of that time. Imagine, only having a corn cob as a doll. Pretty hard for someone with 17 Barbies and 2 Bratz.

Forvandlingskugle!

2005-09-26T17:54:00.000+02:00

Jeg er den lykkelig ejer af et defekt krydsnøgleapparat. Det kan sagtens køre rundt, men det mangler en dippedut, der skal holde dimsen, hvorpå garnet spoles op. Man kan godt sætte et wc-rullerør dér, hvor dippedutten med dimsen på skulle vrides ned. Men den holder ikke så længe...især ikke hvis der er lidt rod i garnbundtet. Og der var der på mit Kauni-garn.
Nogen havde leget paryk med mit garn!

Hrmpf! Garnet blev i stedet vundet op i en gigant kugle. Den ligner ret meget en forvandlingskugle lige nu. Det kører jo bare derudaf med sådan et retstrikket sjal.
Sofie mente, at det var godt vi ikke havde en kat, for så havde den nok hvirvlet rundt med kuglen. Uha, med Sannes vuffer på spil i tankerne, er jeg glad for at vi kun har sådan nogle apatiske kræ bag tremmer (og under vand).

I started on the mocca-Kauni, but first I had to wind the yarn, and it was pretty messy, as someone wanted to know how she looked like with brown hair. I actually have a machine for winding it, but it is missing a vital part - the one holding the yarn. So, I had to make one big ball by hand. Am I happy that we dont have a kitten in the house?!

Bogmeme - serious business!

2005-09-26T13:49:00.000+02:00

Jeg har fået endnu en meme, denne gang en bog-meme fra Lene L.
Mja, egentligt var det jo ikke helt løgn hvad jeg skrev i kommentaren på hendes blog: der er røget en del jumbobøger ned på det sidste. Jeg er simpelthen for træt om aftenen til at læse længere historier, og for det meste falder jeg i søvn 3 sider inde. Så læst dem har jeg vist egentligt heller ikke gjort, fnis.

Det bedste sted i verden for mig, da jeg var barn, var Åby bibliotek. Der har jeg tilbragt mangen en sommerferie, dels fordi vi aldrig tog nogen steder, dels fordi jeg led af høfeber og mine forældre ikke havde hørt om antihistaminer. Så blev jeg helst indendøre og var bleg og belæst, når sommerferien var slut.

I studietiden fik jeg ligesom læst nok til hverdag men efter eksamensperioden fik jeg da læst nogle af de bøger min daværende kæreste havde købt igennem året fra Gyldendals bogklub. Senere flyttede jeg til Wien og købte mange engelske bøger (Mary Wesley, Rosie Thomas, Agatha Christie) for jeg havde ingen fjernsyn eller venner (ynk-ynk). Da jeg flyttede sammen med min mand, fik vi tilsammen en betragtelig bogsamling, som blev stuvet ned i mine forældres kælder, mens vi boede i Amsterdam. Og der købte vi sør'me endnu flere engelske bøger.

Min læseteknik ligner Lenes: jeg starter med at læse et par kapitler, fænger det checker jeg lige slutningen - og ser den interessant ud, så læser jeg resten. Min mand billiger absolut ikke den metode!

Vi går igang:

antal bøger:
Vi har omkring 1200 bøger, og her er ikke talt tegneserier, fagbøger eller håndarbejdsbøger/blade med. Børnebøgerne er også et kapitel for sig: 440 stks. Chokerende! Vi købte 20-30 stks når vi var på ferie i Danmark, for de blev læst så tit og vi trængte til fornyelse. Vi har endda ikke købt så mange siden vi flyttede hjem, af hverken børnebøger eller voksenbøger. For nu har vi jo genfundet biblioteket! Vores smag spænder vidt: frem med luppen! De står i 2 lag i denne sektion.

Men når vi skal ud at rejse, ryger der altid 2-3 engelske bøger med i lufthavnen. Det er mest min mand, der køber bøger (han rejser mest) og det er oftest krimier.
Jeg kan bedst lide at læse på originalsproget, underforstået at originalen der skrev dem altså skrev på engelsk. Og vel at mærke skrev til voksne.

seneste bogkøb:
det må være Harry Potter: the halfblood prince.
Jeg så den første film i USA og var vildt begejstret, købte straks bog 1 og 2 - og det var bare nederen! Jeg havde ikke lige tænkt på at bogen jo er skrevet til børn, og derfor er sproget heller ikke så avanceret. Det har jeg lært at se bort fra, og bare nyde hendes fantasi og hele Potter universet. Jeg er især vild med de der sure små planter de skal hive op og plante om, det er da planter med sjæl! De minder faktisk lidt om min datter, når man vækker hende om morgenen....

Seneste bøger jeg har læst:
Ud over Harry P. var det "The rule of four" der var blevet udråbt til DaVincis afløser. Den var jeg skuffet over. OK plot, lidt a la Brown, men al det bøvede "collegeboy meets girl" kunne jeg godt være foruden. Dan Browns tidlige bøger: "deception point" og "digital fortress" kunne heller ikke hamle op med de to bestsellere. Der er masser af action, men ikke den lækre blanding af kultur, intelligens og drama som i Da Vinci Code og Angels and Demons.
Nynne nr 2 havde jeg kun læst på nettet. Noget chick-lite er OK - Bridget Jones bøgerne var også sjove - men helt ærligt Nynne - bliv voksen. Jeg gider ikke engang læse politikens nye føljeton, hun er tåkrummende pinlig og irriterende.
Derimod er Brian Gallaghers The Feng Shui Junkie ret morsom. Den handler om en forsmået yuppie piges hævnforsøg på den nye pige i eksyuppiekærestens liv. Egentlig burde jeg hade den, for der optræder en flodhest ved navn Linda i den. Har jeg måttet høre for det et par gange eller 10?

5-7 bøger, jeg ofte har læst eller har stor betydning for mig.Nu sker det ikke så tit at jeg læser en bog igenigen (hvorfor er det så lige at jeg gemmer dem?). Men disse vil jeg læse igen:

Dan Browns The Da Vinci code, og Angels and Demons er blevet behørigt omtalt. Hertil er kun at tilføje: NEJ, ikke Tom Hanks som Robert Langdon. George Clooney!

"At fortælle menneskene" var den første af Svend Åge Madsens bøger jeg læste. Så var jeg hooked, jeg måtte læse resten. Hans personregister er enormt, og for hver ny bog følger man en anden person fra dette mageløse galleri. Jeg genlæste den for nylig, og løb total sur i hvem der var i familie med hvem. De bøger skal helst læses ud i et stræk og ikke hakkes op til 10-20 min før brikkerne knalder i.

Bjarne Reuters bøger er rigtigt gode, både børnebøgerne og voksenbøgerne. En som Hodder, Kaptajn Bimse og Goggeletten, Anna Havanna - mageløse! En rem af huden gjorde stort indtryk på mig. Og det var endda før jeg fik børn og blev almindelig dødelig. Jeg har lige opdaget at vi har 2 jeg ikke har læst, fedest..

Agnes Henningsens erindringsserie syntes jeg var rigtig god. Jeg samlede en masse af hendes første bøger; det er utroligt at de kan have vakt så megen skandale - så slemme er de nu ikke med nutidens øjne. Lidt interessant at få et indblik i hvad man bestemt ikke kunne omtale omkring 1911.

Ok - nu kommer den pinlige. I griner ikke, vel? Det er næsten på højde med Britta og Silverbøgerne....
Margit Söderholms Provstens datter, al jordens herlighed og driver dug, falder regn. Pladderromantik af ypperste karat. Dem gemmer jeg til Sofie, hun vil ælske dem. Pige elsker dreng, må ikke få ham, får ham alligevel/gifter sig med en anden, går så grueligt meget igennem inden hun bliver accepteret af hans familie/han bliver accepteret af hendes familie/opdager at hun trods alt elsker ham. Happy ending, det kan vi lide!

Jeg kan ikke lide science fiction, og dog er hendes bøger altid at finde under den kategori i udlandet: Anne Rice. Hun har skrevet "interview with a vampire"-serien, og en anden serie om Mayfair heksene. Sidstnævnte læste jeg i Wien, og hold da kæft hvor var jeg bange om natten. Jeg låste den inde ude på toilettet og trak dynen helt op over hovedet. Piv. Og læste videre da det blev dagslys. Jeg har vist alle hendes udgivelser på engelsk. Jeg fat på en erotisk trilogi USA og ville læse den på turen hjem i flyveren. Vampyr-bøgerne er også blevet omtalt som erotiske (zznork), men jeg var ikke lige forberedt på så mange saftigheder på tryk. Der sad jeg fastlåst ved siden af sådan et pænt mappedyr, og mine ører var meget røde! Bøgerne var i øvrigt ikke specielt gode....

Til slut, rosinen i pølseenden.
Nick Bantocks smukke billedbøger. Der er bl.a 6 bøger med korrespondance mellem 2 personer, og man sidder og læser deres postkort og breve. Lidt ligesom kaninen Felix der rejser verden rundt og sender breve til sin ejer, Sofie. Tag et kig her. Desværre er mange af hans bøger udsolgt og jeg må satse på et antikvariat over there. Når jeg altså engang finder en god konference og overlever jet-lagget.

pyh ha - er I stadig med?

Min fascination er det velskrevne engelske sprog afgør også hvem jeg sender memen videre til: det er en nydelse at læse this lazy lady's skriblerier. Men hvem er hun?! Kunne man måske udnytte at den tidligere meme faktisk skulle sendes til 5 personer? Bettina, er du ikke også helt vildt nysgerrig?

What kind of books do I like to read? As you can see from the titles, I read a lot of english books. My all time favourite is the Griffin & Sabine series by Nick-Bantock

Og nu til noget helt andet: strik!

2005-09-25T20:34:00.000+02:00

For jeg har da for længst fået min lyserøde UFO strikket færdig, den skal bare monteres. Magnus's grå trøje er også færdig, og der er 22 g tilbage til kraven. Jeg har fundet 2 nøgler grå nr 16 Karisma mere, ikke samme indfarvning, men det vil jeg bruge til kraven. Lige nu har jeg for travlt med arbejdsrelaterede projekter til at jeg orker at montere de to ting. Livet kan også blive for kedeligt og montering, især hæftning af tråde, er til tider en jammerdal. Så hvorfor ikke have det sjovt: jeg starter på et flowerbasketsjal i hvidt mohair (se feks galleriet hos this lazy lady) og et mokka-kaunisjal (med kvaster, ligesom Thorsmors) mens jeg nørkler den sidste søpølsesok færdig så jeg kan få gang i de vilde dyr. Det er jo hele tre ting på en gang?! Nemlig. Og i næste weekend får jeg monteret sweaters, og kan samtidig lave en ny side-bar til min blog. Med lysere fotos, galleri og opdaterede links. Og sår'noet.

Og så er jeg blevet bog-memet af Lene, den er på vej, men jeg trængte lige til at se lidt strik her på siden :O)

I finished the grey sweater for my son; there is about 22 g left for the collar but I have found 2 more skeins in an acceptable grey - I cant see the difference, so it should be OK for the collar. Also, the pink UFO is finished but at the present I really cant be bothered with sewing these pieces together. Next weekend maybe. In between I will start up a flowerbasket shawl, and the mocca kauni. Dont know what I am talking about? Follow the links above ;-)

Meme

2005-09-19T13:25:00.000+02:00

Der er ikke noget så dræbende som at skrive fondsansøgninger, og når man så sidder hjemme, er der så mange ting man liiiiige må, feks ordne vasketøj, sortere te-poserne, rense tastaturet for vindhekse... Og hvad sker der så, en appelsin dumper ned i turbanen: Jeg har fået en meme (mig-mig?) overdraget af Bettina.

For 10 år siden:
Boede jeg igen i Århus efter 1½ år i Wien, var på det sidste år som ph.d studerende i molekylær biologi, og lige blevet hovsa-gravid med mit livs kærlighed. Ufattelig dårlig timing, men nok det bedste der er sket i mit liv. Indenfor kort tid grundlagde jeg starten på en vægtforøgelse, der er en spækhugger værdig! Vi taler +25 kg. Babyen var "kun" 5 kg....Og så gentog vi hovsa'et da han var 1 år. Planlægning, hvad er det?

For 5 år siden:
Havde vi klaret os igennem det første år i Amsterdam. Vi arbejdede, arbejdede, deponerede børnene i en dødssyg børnehave og forsøgte at overleve. Uden livlinen til en dansk-Hollandsk familie havde vi stukket halen mellem benene og løbet hjem! Jeg havde netop fået et 2-årigt Marie Curie stipendie, men der var ligesom et hul på 3 mdr uden løn. Hvad jeg ikke måtte igennem af bureaukrati - og vi taler dansk buraukrati - for at få udbetalt dagpenge i Holland... Don't get me started!

For 1 år siden:
havde vi boet 1 måned i Valby. Vi manglede stadig at pakke cirka 45 flyttekasser ud, + de 25 der havde stået opmagasineret i 5 år. Magnus fandt kassen med lp-plader: hey, prøv lige at se de her mega-cd'ere! Vi var ikke et øjeblik i tvivl om at det her kun kunne blive godt, selvom vi havde 2 nye jobs og 2 nye skoleklasser at forholde os til, udover et hus der trængte til en pensel ret mange steder. Og helt ærligt, jeg synes vi lever igen! Børnene har et rigtigt liv med fritidssvømning og legekammerater, vi har arbejdsfrie weekender med morgenbrød og avislæsning. Og man kan købe dejligt garn i Danmark :-)

5 lækkerier:
- Chokoladeskildpadder
- Chokofanter
- Nachos med ost og mange jalapenos
- rødvin
- indisk mad

5 sange, jeg kan teksten til:
- Halleluja af Mozart*
- She moves in mysterious ways, U2
- Mercury falling, Sting
- Langt oppe bag Norges kyster (skal synges af karsken bælg mens man gynger!)
- Alle sangene fra Vinterbyøster og Jullerup færgeby
....og så nævner vi ikke dem, der er pinlige at kunne (Abba, shubidua, shit og ch.)

* imponerende ikke? Sandheden er at man synger "halleluja" hele vejen igennem *G*
Sofie, mig og Sara Brightman i "skøn" triet!

5 ting, jeg ville gøre med 100 millioner
1. Den sikre: Betale studielån og boliglån
2. Den hyggelige: Købe et sommerhus ved den svenske skærgård (vi bliver mange deroppe!)
3. Den extravagante:Bestille en skræddersyet kopi af hele Jacqueline Kennedys garderobe.
4. Den fede: udlandsrejser i hver eneste ferie
5. Den humanitære, halvegoistiske: Bruge halvdelen på at oprette en forskningsfond, hvor jeg så ville søge min egen løn for resten af livet (istedet som nu, hvor jeg som ikke-fastansat post.doc må søge hver 2-3 år her og der. Med min løn burde der være rigeligt til andre formål, haha.)

5 steder, jeg ville stikke af til: (i hvert fald for 1-2 uger)
- Grækenland
- Færøerne
- Japan
- Indien
- Kina

5 ting, jeg aldrig vil iføre mig:
- lavt taljerede bukser
- cowboybukser (de passer bare aldrig)
- lædertøj
- organza bluser med fald ned-kraver
- brun-orange stribede ribstrikkede rullekravebluser (been there, anno 1972)

5 yndlingsprogrammer
Desperate housewifes
Strengt fortroligt
Frost, Barnaby og Morse (kan ses med et halvt øje/øre mens man strikker)
Lille nørd
Ryd op i dit liv (ser den med Magnus, min soulmate indenfor oprydning og orden)

5 største fornøjelser:
god mad og vin med venner
få mine børn til at grine
lammetæske min mand i backgammon
practical jokes med børn og mand (som at sende ham på arbejde med et øje tatoveret i nakken)
julepynte og klippe-klistre med børnene

mit yndlingslegetøj:
sudoku'er, pc'en, garn og min tværfløjte

Og så sender jeg bolden videre til Jeanette , vil du lege med?

about my life the past 10 years. Just see the length of it - you dont want me to translate it!

Mora Flora

2005-09-18T19:47:00.000+02:00

Da lillemanden var lille, kaldte vi ham Magnus Tagmus. Det kunne han jo ikke usagt have siddende på sig, så jeg fik tilnavnet Mora Flora. Der er i den grad lilla hår og puddelhund forbundet med det navn!

I dag fik jeg så min Flora halsklud færdig, den er lavet i et eller andet der hed fritidsuld (fik ikke banderolen med hjem). Der blev ikke garn nok til at lave en kød-ædende blomst (den er altså lidt drabelig!), så istedet lavede jeg sådan en "Mary Quant" logo blomst. I, der har haft en Daisy dukke, ved sikkert hvad jeg mener. Og så så den lidt kedelig ud, så jeg hæklede en runde indeni med en rest Vienna.

Den står ret godt til mit sorte overtøj, så nu er jeg også fornøjet!

Egentligt er de ret sjove at lave, de blomster. Måske man skulle give sig i kast med et sjal som Janes. Eller måske min datter kunne tænke sig en hat fuld af blomster? Jeg var i hvert fald ret fascineret af de der badehætter med blomster overalt, da jeg var i hendes alder. Jeg har ikke selv hattehovede, men det afholder mig da ikke fra at prøve samtlige hatte i Magasin, hvis jeg kan komme til det! Bliver man mon nogensinde for gammel til at lege klæde ud med sig selv?

Mothers version of Flora is finished, with a Mary Quant logo flower instead of the flesheating alien flower; we didn't have yarn enough. But I really like making these flowers, maybe I should make a hat full of them. Recall the bathingcaps from the 60-70's? Hats really dont suit me, but I love trying them on in the stores. Some of us never grow too old to play "dressing up" all day long....

Lille fluffy Flora færdig

2005-09-17T21:21:00.000+02:00

Mens resten af familien (samt de cirka 24.000 bananfluer vi ikke kan finde ud af hvor kommer fra, adr...) ser MGP, har jeg gemt mig nede i kælderen ved pc'en. Store pode danser breakdance i lænestolen, lillepigen lægger prinsesse-puslespil og serverer spydige kommentarer til dansepigerne. Og far? Forsøger at drikke rødvin uden bananfluer - skal sies mellem tænderne.

Jeg tog omkring Nicoline garn for at finde en værdig makker til mit frønnede Rowan silk som jeg egentligt havde udset til Flora.
Men ak, intet fandt nåde for mit øje. I stedet faldt jeg for en masse mærkelige garner, heraf hjertegarns key 24. Og i Panduro hobby fandt jeg en passende bundfarve (Gedifra), ikke at den kan ses for alt fnulleret, men den er i det mindste lavet af uld. Det lå ligesom i sammensætningen at det ikke var til mig selv. Blomsten blev temmelig VOLDSOM i bundgarnet (samme erfaring har Fru Toft gjort), så jeg hæklede en af noget skinnende restegarn istedet.

Lillepigen er slemt godt tilfreds med sin syntetpels. Jeg tror nu nok, jeg ville få fnidder af at have den om halsen. Men modellen er jo OK, udmærket til at dække lidt halspludder á la kalkun (når man nu ikke kan dække det med 5 rækker perler), så jeg har fluks kastet mig over en voksen model i noget udefineret fritidsuld i en farve jeg vil kalde.... himbær. For nu at stave Sofiesk.

I finished my first knit-along, Flora for my daughter, in a lovely fluffy version. The original flower looked like a greedy flesh eating alien, to put it mildly, so I created a more subtle version. This model is very suitable for ladies of my age (>>30) to cover up the turkey neck flubber under my chin, and I have purchased a lovely raspberry colour that will make me look another shade of pale. Flesh eating alien is a must!

Nedenfor Valby bakke

2005-09-13T19:24:00.000+02:00

Ingen færdige projekter at vise frem, sorry. Jeg har købt garn til endnu et Olli-sjal (se højre side, nederste billede incl tæer) og så fandt jeg noget kidopale som egentlig skulle mixes med noget silkegarn til Flora. Silke er sådan lidt en fis i en hornlygte; jeg havde jo regnet med sådan noget dejligt blødt noget ligesom mine natkjoler, ikke? Men hvad fik jeg - noget underligt skællet garn, der lugter lidt af våd avis.... Dyrt var det og derfor skal det bruges! Men kidopalet kan afledes..for jeg kom til at kigge på
engleriet. Flere bulletiner følger, når jeg har bestemt mig.

For nu skal I se hvad der sker, når man flytter kontinent (Sjælland er bestemt et for sig selv):
Min datters stavebog. Det var hende, der skrev sit navn Oifes, indtil en betterwissen fra fritidshjemmet fik hvæset, at man da for p..... kunne høre at det startede med ssss og ikke med oooo. Så blev det til Soife.
Tilbage til sagen. Vi er jo egentligt fra Århus, tog en 5 årig afstikker til Holland (vi kan komme tilbage til hvordan vi fandt derned en anden gang ;-)) for så at dukke op igen i Valby. Store pode har lært at læse på hollandsk, hvor v udtales som f. Derfor var der heller ikke et øje tørt, da han første gang tyggede sig igennem en jumbobog og mødte fænomenet fætter Vims (husk v=f). Det hænger stadig ved, nu da vi skal stave til "evterår"; et godt jydsk ord, det hører man tydeligt! Men Sofie, hun er tydeligvis faldet til i Københavns-området.
Her skal hun skrive antallet af stavelser (så klapper man i hænderne mens man siger ordet: prøv det, prøv det, mens I siger ordet på århusiansk eller københavnsk:

det staves jo tydeligvis æ-æg. Jeg ved ikke lige hvad der skete med mariehønen (mair-hønn?)
17.9 Er lige blevet belært om at det er en VAND-MAND!

Og her, se: pi-il... (og pap-gøj)

Er vi integrerede eller hvad?!

Nå, men ligesom Jeanette har jeg også udviklet en vis afhængighed af computeren (hallo, er der nogen derude?), til en sådan grad at min mand er begyndt at tiltale mig "nakken". Og nu vil jeg strikke, for der er så mange ting jeg gerne vil igang med...

OOOps, I forgot the English short version. Well, actually no news on the knittingfront. My kids are having some difficulties with the danish language, the primary problem being that words are often not pronounced as they are spelled. Or is it the other way around? My son learned to read in the Netherlands and continues to spell according to the dutch rules, and the result is sometimes hilarious. My daughter circumvents the problem in her own way: she adds a few extra vowels in order to match her new local dialect.